Pruut!

Oppustede maver, smerter og prutter – det er noget, en masse mennesker døjer med. Årsagerne kan være mange – ikke mindst forkerte fødevarer, intolerance og allergier. En af dem hedder cøliaki.

Cøliaki er en sygdom, som sætter sig i tarmen, og som gør, at en cøliaker ikke kan tåle gluten. Der er gluten i hvede, rug, byg og i nogle tilfælde også i havre, og derved i næsten alle brødsorter.

Symptomerne kan være rigtig mange, såsom træthed, koncentrationsbesvær, oppustet mave, over- og undervægt, tarmluft til den helt store guldmedalje, og naturligvis generel utilpashed. Sygdommen kan virke invaliderende og kan ikke helbredes, men du kan lære at leve godt med den.

Det fortæller Casper Pihl Rasmussen, der er formand for Dansk Cøliaki Forening. Det er ikke Casper selv, men hans nu 10-årige søn Jonas, der er angrebet. Sønnens sygdom fik Casper ind i foreningen, som han nu er formand for.

Sukkersyge og cøliaki

– Du kan forestille dig, når tarmene bliver klistret til af en gang melklister, som faktisk lægger alle hårene i tarmen ned. Det bevirker, at tarmen bliver næsten ude af stand til at optage næring. Alt, hvad man spiser, render lige igennem systemet, hvorfor kroppen får meget svært ved at fungere, fortæller Casper Pihl Rasmussen.

– For min søns vedkommende startede det på den måde, at han gennem et stykke tid ikke rigtig kunne tage på. Da han var seks år, fik han konstateret sukkersyge. På sygehuset eller ambulatoriet ville de også godt have ham testet for cøliaki, fordi det plejede de at gøre med deres børnepatienter. Vi fik taget blodprøve og tarmbiopsi, og det viste sig, at han havde både diabetes og cøliaki, så han har lidt at tæve med!

Dette sammenfald er slet ikke ualmindeligt. Faktisk regner man med, at cirka hver tiende diabetiker også har cøliaki i en eller anden grad.

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening (DCF) er en patientforening for personer, der er intolerante over for gluten. Foreninger arbejder for at varetage cøliakeres særlige interesser og udbrede kendskabet til cøliaki. Yderligere oplysning hos: Dansk Cøliaki Forening www.coeliaki.dk eller hos Casper Pihl Rasmussen på tlf. 2055 5608.

Deklarations-studier

For 30-40 år siden var det et rent helvede at leve med cøliaki i forhold til i dag. Men selv i dag er der meget lang vej endnu, før man kan gå i supermarkedet og købe ganske almindelige dagligvarer, som en cøliaker kan tåle.

For selvom mange tænker, at det bare er brød, en cøliaki-patient skal passe på, så er der masser af andre farezoner: f.eks. stivelse i pølser, i leverpostej, remoulade osv. Alt, hvad der overhovedet indeholder tilsætningsstoffer, er der som regel også mel i. Deklarationen skal studeres omhyggeligt for at se hvilken stivelse, der er brugt.

Det gør det hele noget besværligt – men selvfølgelig kan det lade sig gøre – også selvom mange cøliakiprodukter er forbeholdt helsekostforretninger. Familien Pihl Rasmussen køber en del på nettet. Og visse supermarkeder begynder også at føre cøliaki-varer. Bl.a. kan man købe noget brød hos Kvickly, Coop, Super Best og hos Løvbjerg. Det er brød bagt af mel, hvor gluten er fjernet. Men udvalget er ikke særlig stort.

– Her på Sjælland er der mange, som tager til Sverige for at købe ind, fortæller Casper Pihl Rasmussen.

– Det er af den ganske simple årsag, at varerne er langt billigere derovre end her. Cøliakien er meget mere udbredt i Sverige end i Danmark, og derfor er udvalget på hylderne betydelig større.

Hvorfor er der er så mange cøliakere i Sverige? Noget tyder i retning af ren og skær fejldiagnosticering i Danmark. At man simpelt hen ikke er opmærksom på cøliakien. Svenskerne er bedre til at opdage sygdommen.

– Når vi kigger på landene omkring os, er det i dag konstateret, at omkring halvanden procent af befolkningen har cøliaki. Overført til danske forhold ville vi være i omegnen af 50.000 mennesker, og vi har kun kendskab til omkring tre og et halvt tusind. Professor Steffen Husby på Odense Universitetshospital anslår, at der er mellem 30.000 og 50.000 personer med cøliaki her i landet.

En livsvarig sygdom

– Her er tale om dårlig lægeviden, simpelthen, fastslår Pihl Rasmussen.

– Samfundet, fødevareproducenterne og mange læger ved ikke, hvad cøliaki er. Blandt vores medlemmer har mange haft dårlig mave og ubehag i adskillige år, før de tilfældigvis i anden anledning kommer på sygehus og møder en yngre læge, som straks konstaterer: Jamen, det er da cøliaki! Så kommer de på den rigtige diæt og får et helt andet liv!

– Her skal retfærdigvis siges, at der kan være stor forskel på symptomerne. Nogle kan ikke tåle at være i et lokale med gluten, mens andre godt kan ”synde” lidt. Men uanset hvordan man reagerer, nedbryder gluten ens tarm, hvad der i det lange løb kan fremprovokere f.eks. knogleskørhed og tarmkræft, så det er altså nogle ret hidsige sygdomme, der kan følge med, hvis man ikke bliver behandlet. Og det hele handler om at spise glutenfri mad, ikke noget med at skulle have medicin eller særligt udstyr. Man skal bare spise rigtigt, gerne masser af frugt og grønt.

Man kan få sygdommen på et hvilket som helst tidspunkt i livet. Hvis du går rundt med maveproblemer, har smerter og føler dig oppustet, kan det være en rigtig god idé at få taget en blodprøve og tjekket, om du har tal, som indikerer, om du eventuelt har cøliaki. Har du det, er næste skridt at få foretaget en tarmbiopsi. Og så skal du vide, at der er tale om en livsvarig sygdom. Og ikke en let sag, som kan gå over efter et halvt år på glutenfri kost, hvilket man for nyligt kunne læse i et ugeblads lægebrevkasse. En påstand, der desværre afslører, at der findes læger, som overhovedet ikke har kendskab til sygdommen!

Andre årsager til luft Andre årsager til for meget luft i maven kan ifølge Carsten Vagn-Hansen bl.a. være mangel på enzymet laktase, medførende laktoseintolerans, der er manglende evne til at spalte mælkesukker, der så fordøjes af tarmbakterierne under kraftig luftudvikling og smerter. En raffineret og for sød kost med hvidt brød, sukker, slik mm. kan ændre sammensætningen af tarmbakterierne, hvilket kan medføre overvægt af candidasvampe og dårlig fordøjelse. Mangel på mavesyre og fordøjelsesenzymer kan spille ind. Medicin kan også give luft i maven. Det samme kan visse fødevarer, især grønsager som bønner, kål, broccoli, ærter, sojabønner og kålroer. Gode råd mod luft i maven er at tilsætte lidt hvidløg, ingefær eller kommen til maden. Anis, kamille, salvie, dild og pebermynte er ligeledes gode midler mod gas. Det er desuden vigtigt at undgå forstoppelse.

Tilværelsen som cøliaker

– Nu har Jonas en normal tilværelse. Han spiser fuldstændig almindelig mad, selv om vi selvfølgelig på grund af sukkersygen foruden gluten også skal tage hensyn til kulhydraterne. Sovsen jævner vi med majsmel i stedet for almindeligt mel, og når vi bager, bager vi til os selv og så noget ved siden af til ham, men på forskellige tidspunkter, fordi der kan være melstøv i køkkenet, som han ikke kan tåle. Småkagerne her til jul bagte vi f.eks. først til ham og efterfølgende til os andre.

– Han har vænnet sig til, at der er ting, han ikke må spise. Hvis han er til fødselsdag, kan det da godt være, han synder lidt, fordi der ikke lige er lavet en lagkage til ham. Så får han et lille snit af den, og så plejer vi at give ham et par muffins med, som han kan spise. Han er ikke ramt sådan, at det påvirker ham synligt med det samme – men vi kan som regel lugte, hvis han har fået noget med gluten i, for så kommer tarmluften straks, og det er rigtig, rigtig ubehageligt. Det er jo skrækkelig synd – også for knægten.

Cøliaki-kost medfører ekstra udgifter til husholdningen. Som voksen får man op til 1500 kroner om måneden i tilskud fra det offentlige. Det bortfalder desværre, når man fylder 65, i lighed med andre tilskud. Det er en af de uretfærdigheder, man i foreningen prøver at få ændret. Godt nok er her ikke direkte tale om decideret medicin, men som Pihl Rasmussen siger: Det er medicin for cøliakeren!