Psykiske spændinger skal forløses gennem kroppen

At den nyuddannede ingeniør fra hovedstaden skulle blive kropsterapeut i det grønne Østjylland og befri mennesker fra årtiers gamle begrænsninger, stod ikke skrevet i kortene. Men sådan blev det – og 39-årige Simon Funder ser sig ikke tilbage.

Der findes mennesker, som indgyder tillid med det samme. Sådan et er Simon Funder, som Naturli møder i Manuvisionhuset en sensommerdag i Århus. Her kommer folk, når der er noget i kroppen eller psyken, der behøver hjælp for at komme på plads.

– Havde jeg vidst, hvor meget det krævede at blive synlig og skabe en kundekreds som selvstændig, tror jeg ikke jeg havde turdet. Men i dag vil jeg ikke lave andet. Det føles naturligt og er meget tilfredsstillende at se, hvordan mit arbejde sætter en positiv proces i gang for folk, siger Simon Funder, der oprindeligt er uddannet vand- og miljø-ingeniør.

Det viste sig dog at ikke være så levende og spændende et job som håbet. Nu er arbejdsdagene med mange timers beregninger foran en computer definitivt udskiftet med det fysisk aktive behandlerjob.

Fra ingeniør til kropsbehandler

Simon Funders speciale er at hjælpe folk at komme i kontakt med og forløse spændinger forsaget af gamle beskyttelsesstrategier. På sin vis tunge emner, men kropsterapeuten er glad hver dag, han tager på arbejde.

– Det, der tænder mig ved behandlerarbejdet, er det møde, der kan finde sted mellem mig og den anden, hvor også jeg kommer i spil, fortæller Simon Funder i sit enkelt indrettede behandlerrum, der kun rummer en briks og to samtalestole ved et lille bord.

Oprindeligt var det en workshop i thaimassage, der sendte ingeniøren i en radikal ny retning for otte år siden.

– Jeg kunne jo selv mærke, hvordan tryk på kroppen satte gang i noget, og jeg blev nysgerrig. Kort efter var der en intro-dag på Manuvision-uddannelsen, og jeg tog med.

Her blev han straks fænget af måden, en af underviserne talte om kropsarbejde på.

– Det var tydeligt, at ingeniørverdenens resultatfokuserede tilgang ikke duede her. Man måtte være åben for processen. Det blev jeg meget optaget af, fortæller Simon Funder, som på det tidspunkt aldrig selv havde været i terapi. 

Inden længe var han i gang med uddannelsen. Undervejs tog Simon Funder kontakt til organisk psykoterapeut Anne Marie Troelsen, som en af underviserne gjorde ham opmærksom på. Det blev en gamechanger.

– Hun så noget i mig, som jeg ikke selv kunne se, og var ikke bange for at prikke til det. Det bevægede mig, og jeg vidste kort efter, at det ville jeg lære.

Efter at have arbejdet terapeutisk med sig selv var Simon Funder på flere af psykoterapeuts kurser og i et længerevarende gruppeterapiforløb. Den læring, han modtog her, blev en vigtig ingrediens i hans egen tilgang.

Du kan ikke snakke dig fra det 

Her seks år efter, at Simon Funder blev færdigudannet som Manuvision kropsbehandler, er det stadig de samme fysiske greb, han bruger. Det er dog mødet med psykoterapien, der har givet hans arbejde dets særlige toning. Ofte er det en oplevelse af følelsesmæssig frustration, som sender klienter i hans retning.

– Der er en dybere grund til mange af vores fysiske skavanker. Og det ved de mennesker, der kommer her, godt. Nogle er folk over 60, der tænker: ’Nu gider jeg fandeme ikke have det sådan har mere’.

Klienterne er typisk mennesker, der har gået til psykolog og er ’gået døde i at snakke om det’.

– Jeg har mødt folk, der er så vant til at tale om dybt traumatiske oplevelser, at de kan fortælle om det på en helt neutral måde. Det nytter ingenting. Der skal noget krop til, siger Simon Funder.

Selv gestikulerer han mere og mere, som samtalen skrider frem, tydeligvis optaget af sit fag med både krop og sjæl. Han forklarer:

– Hos psykologen kan du sætte ord på det, du bærer på. Du kan blive rummet og få en forståelse for dig selv på et intellektuelt plan. En del oplever dog, at de mønstre, som de er trætte af, bliver ved med at være der. Det, de slås med, træder stadig frem.

Ifølge kropsterapeuten skyldes denne stagnation, at den underliggende følelse skal mere i spil.

– Det mønster, der udspiller sig hos klienten, kommer af en beskyttelse, som passer på noget sårbart indeni os selv. Samtale alene ikke er nok til at afmontere det. At få nogle nye erfaringer gør til gengæld forskellen. Det er her, det kropslige kan træde til. Og det er her, det også kræver noget af behandleren. Vi skal turde være mennesker sammen med vores klienter – ikke bare behandlere.

Fastfrosset eller flydende

– Når en person skal slippe det ud, som er indeni, er det en form for kontroltab. Det har mange svært ved. Bare det at sætte lyd på, når jeg trykker et sted, der er ømt, er vanskeligt for mange, siger Simon.

Derfor er det også af allerstørste vigtighed, at klienten har tillid til kropsbehandleren, så vedkommende føler sig tryg ved at sænke sine parader og mærke på, hvad det, der gør ondt eller er ubehageligt, har at gøre med.

– Angst, anspændthed, udmattelse eller en konstant knude i maven er nogle af de symptomer, folk kommer med. Hvis man går rundt og har angst eller føler sig presset, er det ikke bare en følelsesmæssig tilstand. Det bliver hurtigt helt fysisk. Rummet her er til for, at vi kan lave en ventil, så noget af overtrykket kan komme ud.

– Måske kommer her et menneske, som har svært ved at sige fra og sætte grænser. Den person kan jeg under behandlingen invitere til at skubbe fra, skubbe væk og rent verbalt sige fra, fortæller Simon Funder, der ud over arbejdet på briksen ofte også laver fysiske øvelser på gulv med sine klienter eller beder dem gå lidt rundt i lokalet.

Kunsten at læse en krop

Allerede i første møde med et nyt menneske begynder terapeutens aflæsning: Hvordan sidder, går og bevæger vedkommende sig i rummet? Når Simon Funder lægger hånd på en ny klient på briksen, bemærker han flere ting, herunder hvor bevægelig kroppen er. 

– Nogle kroppe er som en træstamme at skubbe til – helt faste og ubevægelige. En afslappet krop er blød og eftergivende.

Hvor spændt kroppen er, er et andet opmærksomhedspunkt. Her skelner terapeuten mellem to lag: Overfladespænding og dybere spændinger. 

– Uden på kroppen kan der være en overfladisk spænding, der handler om, hvorvidt vævet og kroppens overflade er spændte. Man kan kalde det vores umiddelbare beskyttelse – den, som folk naturligt træder ind i rummet med, som er en umiddelbar nervøsitet og anspændthed, fordi vi ikke ved, hvad der skal ske, eller fordi vi har været lidt for presset i nogen tid. Dette er det første, som skal have lov “at slippe”. 

Hvis kroppen også længere inde mærkes sammentrukket og hård, er der tale om dybere spændinger.

– De steder, hvor der ikke er gennemstrømning, kan jeg mærke det som en ’holdthed’. Det er de gamle spændinger, der hænger sammen med fortiden, som sidder her.

Tilløb og forløsning

Mange af klienterne har fulgt Simon et år eller to på sociale medier, før de endelig bestiller tid. Selv hvis de er nervøse, når de ankommer, går der sjældent længe, før det helende arbejde er i gang.

– For langt de fleste ligger det svære lige under overfladen. Folk bliver ofte forbløffede over, at de for eksempel græder efter 5 minutters samtale. Det sker, fordi rummet er trygt, og fordi det svære gerne vil forløses.

Adspurgt om, hvad der gør, at netop han er i stand til at guide folk i dette arbejde, bliver terapeuten tænksom.

– Mange mennesker er bange for deres egne følelser og holder dem derfor tilbage så længe. Det er jeg ikke. Jeg tør være sammen med folks svære følelser, og når folk mærker det, kan de give slip og lade mig hjælpe sig.

Typisk kommer en klient 5-10 gange. Ligeså frygtsomme, nogle kan være over at nærme sig deres traumer, ligeså overraskede kan de blive over fornemmelserne, de oplever på den anden side af det terapeutiske kropsarbejde.

– Man kan straks se, der sker noget i øjnene, når et menneske slipper noget, det har båret på længe. Folk fortæller om en dirren og helt ny energi i kroppen. Tit vibrerer det pludselig helt ud i hænderne.

Nogle gange må kropsterapeuten ligefrem berolige forbløffede klienter og sige, at sanseoplevelserne er helt okay – faktisk er det bare personens naturlige bioenergi, der igen kan flyde frit, fordi en blokering er væk.

– Når først der er åbnet fysisk, begynder processen at flyde for klienten, der begynder at italesætte behov, og så kan mønstret slippe og livet forandre sig.

Netop dette er, hvad der gør levevejen så meningsfuld for Simon Funder.

– Jeg er behandler, men jeg er først og fremmest et menneske, der møder mine medmennesker i rummet. Det menneskelige møde er kernen. Helingen sker, når vi bliver mødt.