Psykobiotika: En sund sjæl i en sund tarm

Vores tarmbakterier er langt vigtigere, end vi hidtil har troet – også for vores humør og psyke. Derfor har to danske forskere lige modtaget tre millioner kroner for at forske i dem

Der er flere af dem, end du tror. Og de er langt vigtigere, end du tror.

Vi taler om vores tarmbakterier, som de fleste af os har hørt om.

De er så mangfoldige, at for hver eneste menneskecelle har vi 10 bakterieceller, og de fleste befinder sig i tarmen.

Hvis du spiser en sund og varieret kost, vil du sandsynligvis ikke have mange problemer med maven. Men der skal ikke meget til for at slå den fine balance i stykker.

Visse typer medicin eller en ordentlig omgang penicillin kan dræbe de gode tarmbakterier, så du efterfølgende må indtage disse i et kosttilskud med probiotika for at genoprette balancen.

Nu har det imidlertid vist sig, at tarmbakterierne har mange andre funktioner end at holde maven i balance. Et studie offentliggjort i Science Direct, Biomedical Journal den 5. august 2015, har vist bakterier med egenskaber, som forskerne kalder psykobiotika, der er magen til flere af hjernens mest centrale signalmolekyler, som eksempelvis serotonin, GABA, dopamin, acetylkolin, endorfiner, noradrenalin og adrenalin. Og ved en biokemisk brobygning fra tarmbakterierne til hjernen, kan psykobiotika ændre hjernecellernes aktivitet, signaloverførsel, hormonregulering og vores humør.

Herudover ændres vagusnerven, som er menneskekroppens længste kranienerve, der udgår fra hjernestammen og er hovedfærdelsåren mellem hjernen og tarmsystemet. Det betyder, at psykobiotika på millisekunder kan informere og justere på hjerne og sind via impulser i nervetråde og nervebaner.

Heraf kommer navnet på den nye opdagelse, psykobiotika.

 

Teorien bag psykobiotika er gammel

Ideen om, at tarmen styrer sindet, er mere end 100 år gammel, og mange videnskabsmænd troede, at akkumulering af affaldsstoffer i tarmen kunne udløse tilstande af autointoksikation (forgiftning fra organismen selv), hvor giftstoffer i tarmen skaber betændelsestilstande, der er knyttet til depression, angst og psykoser.

I over 20 år har forskere kortlagt sammenhængen mellem betændelser og mental sundhed. Tre norske læger har for nyligt udgivet artiklen ”Autointoksikation – en fortsat aktuel sygdomsmekanisme?” i tidsskriftet for den norske lægeforening. Heri påpeger de, at det siden oldtiden har været kendt, at tarmindholdet påvirker sundheden, men at den også kan vise sig at spille en afgørende rolle i udviklingen af en lang række lidelser.

For at komme videre frem på vejen om sammenhængen mellem tarmbakterier og hjerne, har to danske forskere, professor Olaf Borbye Pedersen og Adam Bencard nyligt modtaget tre millioner kroner i støtte.

 

Psykobiotika findes ikke selvstændigt i kosten, men er egenskaber ved nogle af de allerede kendte bakterier. Inden ovennævnte undersøgelse gjorde psykiateren Ted Dinan ved universitetet i Cork opmærksom på dette ved at beskrive en gruppe af tarmbakterier, han mente, kunne have positiv indvirkning på eksempelvis depression.

I et stort interview med engelske Inverse oplyste han, at det ikke er sådan, at tarmbakterierne vandrer op i hjernen, men nærmere påvirker denne gennem ovennævnte vagusnerve ved at sænke niveauet af stresshormonet kortisol og øge niveauet af oxytocin, der giver os velvære. Andre bakterier påvirker hjernens niveau af signalstoffet GABA (gaba-aminobutyrat), som igen er koblet til depression, påpegede Dinan.

Indtil videre ved vi altså kun, at psykobiotika er en kombination af tarmbakterier i den rette mængde.

 

Mens vi venter på de endelige resultater om den rigtige kombination, kan du selv gøre meget for at optimere din tarmsundhed ved at indtage gavnlige mælkesyrebakterier, som du eksempelvis finder i yoghurt og fermenterede grøntsager, heriblandt sauerkraut eller den populære drik Kombucha, som mange er begyndt at fremstille selv.

På den måde får du din del af probiotika til gavn for din tarm. Men der findes også en anden form for bakterier, nemlig prebiotika, som straks er mere vanskelige at have med at gøre, da det handler om ikke-fordøjelige komponenter i fødevarer, der enten er tilsat eller findes naturligt med det formål at stimulere væksten af fordelagtige mikroorganismer i tarmen. Inulin er et eksempel på et prebiotika.

Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i jordskokker, løg, hvidløg, porre, asparges samt i cikorie. Inulin har også den fordel, at stoffet modvirker overvægt. Og her har dyreforsøg vist, at jordskokker er en glimrende kilde til både prebiotika og normal vægt.

I et af studierne spiste dyr meget fed mad i ni uger. Halvdelen fik samtidigt inulin fra jordskokker (inulin-gruppen), hvorimod den anden halvdel kun fik placebo.

Placebogruppen tog 31 pct. af sin oprindelige kropsvægt på i løbet af de ni uger, og i takt med vægtforøgelsen ændredes tarmfloraen sig markant i forhold til floraen hos inulin-gruppen. Til gengæld havde inulin-gruppen, der guffede jordskokker sammen med den fede mad i hele forsøgets længde, en gunstig sammensætning og mængde af tarmbakterier og tog kun det halve på i vægt som placebogruppen, selv om de fik det samme at spise. Det vil sige, at kroppen ikke havde optaget flere kalorier end dem, den havde brug for.

Forsøgets konklusioner kan genfindes hos mennesker, idet overvægtiges tarmflora er signifikant ændret i forhold til normal- og undervægtiges flora. Ligesom hos forsøgsdyrene bestemmer menneskets tarmflora også ret meget i forhold til, hvor mange kalorier, vitaminer og mineraler, vi optager fra maden. Ved en defekt tarmflora optager du nemlig flere kalorier fra maden end nødvendigt, og derfor tager du mere på, end hvis tarmfloraen er intakt.

Det betyder, at det samme måltid kan være fedende for nogle, men ikke for andre.

I stedet for at gruble over, om det er uretfærdigt eller ej, kan du begynde at ændre din tarmflora ved hjælp af probiotika (mælkesyrebakterier) og prebiotika (inulin), sådan at du forsøger dig frem med en blanding af begge dele kaldet symbiotika. Derved vil du både kunne holde en fornuftig vægt og også optimere dit psykiske velbefindende.

Imens kan forskerne nu nøjagtigt kortlægge, hvilke bakterier, der påvirker hjernen og hvilke kommunikationsveje, der benyttes.

 

---

De forskellige -biotikaer Probiotika – mælkesyrebakterier Prebiotika – ikke fordøjelige komponenter i fødevarer eller foder, der stimulerer væksten af fordelagtige mikroorganismer i tarmen hos mennesker eller dyr. Inulin er et eksempel på et prebiotika. Symbiotika – er en kombination af probiotika og prebiotika. Ved at kombinere effekten af mikroorganismer tilsat til føden med bestemte fødekomponenter er det muligt selektivt at påvirke sammensætningen af mikroorganismer i mavetarmkanalen.