Opskrifter

Pulled Pork burger med coleslaw

1. maj 2014

Jane Faeber: Det går helt fint at lave pulled pork med minimal sødning. Her er det trevlede svinekød serveret som en vaskeægte burger sammen med coleslaw.

Kød til 10 personer

Du skal bruge:

2 kg svinenakkefilet

Rub:

1 rød finthakket chili uden kerner

2 fed knuste hvidløg

1 spsk sød paprika

1½ spsk røget paprika

½ spsk gurkemeje

1 spsk stødt spidskommen

1 spsk oregano

2 spsk salt

friskkværnet peber

Simresovs:

1 dåse hakkede tomater (400 ml)

1 spsk koncentreret tomatpuré

2 fed knuste hvidløg

1 rød finthakket chili uden kerner

skal og saft af 1 øko-lime

2 spsk tamari (glutenfri soja)

evt. 2 spsk kokossukker/Sukrin Gold

1 spsk karry

2 spsk røget paprika

1 spsk whisky, f.eks. Jack Daniels

½ dl æblecidereddike

2-3 spsk salt (gerne røget salt)

friskkværnet peber

Sådan gør du:

Læg kødet i et stort fad eller bradepande. Bland rubben og gnid den godt ind i kødet. Dæk fadet med husholdningsfilm og lad kødet marinere i køleskabet natten over.

Simresovs: Bland alle ingredienserne til simresovsen i en skål og blend dem til en jævn konsistens med stavblenderen.

Fordel halvdelen af sovsen i bunden af din römertopf eller i en stegegryde. Læg kødet oven på simresovsen og fordel resten af sovsen ovenpå og på siderne af kødet.

Tænd ovnen på 120 grader, sæt römertopfen i den kolde ovn og lad den passe sig selv i 6 timer. Tag kødet op af römertopfen og læg det i et stort fad. Riv kødet fra hinanden med to gafler, vend et par store skeer af simresovsen i. Smag til med salt og rigeligt peber.

Coleslaw:

til 4 personer

1 spidskål

2 gulerødder

1 håndfuld bredbladet persille

½ portion ranchdressing

Sådan gør du:

Coleslaw: Snit spidskål og gulerødder fint. Hak persillen og sæt til side. Vend ranchdressingen i coleslawen lige før servering og drys med persille.

 

Hamburgerboller

4-6 burgerboller

Du skal bruge:

4 æg + 1 blomme til pensling

1½ dl hytteost 4 %

30 g smeltet smør

1½ dl hjemmelavet mandelmel

0,7 dl kokosfibre

0,5 dl sesamfrø + til drys

2-3 tsk loppefrøskaller

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

Sådan gør du:

Opvarm ovnen til 190 grader. Blend æggene grundigt med hytteost og tilsæt smeltet smør. Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen med elpiskeren, til den er jævn. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter.

Form dejen til boller med våde hænder og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Klap bollerne flade, så de er ca. 1 cm høje. Pensl med sammenpisket æggeblomme og drys med sesamfrø. Bag bollerne i den varme ovn i 20-25 minutter, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist.

Ranchdressing med koriander

Til 4 personer

Du skal bruge:

2 dl mayonnaise

2 dl cremefraiche 38 %

2 dl yoghurt naturel

saft af 2 limefrugter

1 spsk koldpresset olivenolie

1 lille bundt finthakket koriander

2 spsk friskhakket purløg

3 fed knuste hvidløg

1 tsk salt

friskkværnet peber

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne godt sammen og smag til med salt og peber. Smager skønt i kålsalater!

BBQ-marinade

En god stor portion

Du skal bruge:

5 dl tomatpuré

1 skalotteløg

20 g smør

2-3 spsk yaconsirup

3 spsk tamari (glutenfri soja)

2 fed hvidløg

1 spsk røget paprika

1-2 tsk stødt spidskommen

½ dl æblecidereddike

saft af 1 lime

2 spsk friskhakket merian

eller oregano

salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i en gryde og varm op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og lad marinaden køle af. Blend godt sammen.

Smag til med salt og peber. Hæld på glas og opbevar det i køleskab, hvor det kan holde sig en uges tid.

Til sidst:

Skær hamburgerbollerne over og smør begge sider med mayonnaise. Fordel pulled pork og coleslaw i bollerne. Hæld 1 spsk BBQ-marinade i og server resten af coleslawen ved siden af.

 

Fra Jane Faerbers ‘Mæt og slank med LCHF’.

Forrige artikelHar du brug for et løft?

Næste artikelInsulinresistens: Få styr på dit blodsukker!