Forestil dig et middel, der kan give fast og spændstig hud, forebyggelse af op mod 60 sygdomme samt beskyttelse af kredsløb og hjerne.
Lyder det for godt til at være sandt? Ikke hvis man kigger på midlet pycnogenol, et ekstrakt af bark fra træet fransk strandfyr af typen Pinus piaster Aiton. Pycnogenol består af naturlige antioxidanter, der beskytter kroppen mod skader forårsaget af frie radikaler samt visse skadelige enzymer.
Samtidig viser undersøgelser, at det opbygger hudens kollagen og elastin ved at styrke blodomløbet og tilføre næring til cellerne, og pycnogenol er dermed et af naturens bedste bud mod alderdommens spor i huden – rynkerne.
Botox, Restylane og plastikkirurgi – aldrig har vi ønsket og arbejdet så hårdt for at se yngre og glattere ud. Men vi burde måske skæve mere til forebyggelse og opbygning af kroppen med naturlige midler.
I 2001 udgav den, i USA, berømte skønhedsguru Nicholas Perricone en lille bog, ”The Wrinkle Cure”, som endte med at blive en kæmpe succes og ligge nummer 1 på New York Times bestsellerliste. Perricone beskæftigede sig med en række naturlige præparater, som kunne garantere en fast og spændstig hud til højt op i alderen – heriblandt blev pycnogenol fremhævet som et virkende middel.
Det helt store gennembrud fik pycnogenol imidlertid først i 2004, da dr. Nicholas Perricone udkom med sin tredje bog, ”The Perricone Promise”, hvor han roste pycnogenol til skyerne på grund af dets evne til at opbygge hudens kollagen og elastin og dermed holde den glat og spændstig – herefter boomede salget af pycnogenol, og midlet fik tilnavnet ”oral kosmetik”.
Som dermatolog og forsker i hudens ændring hæftede Perricone sig først og fremmest ved pycnogenols evne til at binde sig og dermed beskytte hudens collagen mod frie radikaler og medvirke til at dæmpe den inflammation, som menes at være skyld i menneskets ældning.
Desuden har pycnogenol en styrkende virkning på blodkarrene, som dermed opretholder deres elasticitet og styrke. I andre forsøg, hvor man har givet pycnogenol til testpersoner, som derefter er blevet udsat for sollys, har man set, hvordan det beskytter mod solskoldning. Dette skyldes i høj grad pycnogenols hæmmende indvirkning på inflammation.
Når vi taler om antioxidanter, er det vigtigt at huske på, at antioxidanter er ligeså forskellige som A- og B-vitaminer. Antioxidanter i tomatkerner virker ikke nødvendigvis alle steder i kroppen, ligesom der også findes helt specielle stoffer, der tager sig af leverens ve og vel.
Andre kan, som pycnogenol, tage sig af kredsløb og huden.
Pycnogenol er dog ikke blot en antioxidant. Det består dels af store, dels små molekyler, som tilsammen udgør den stærkeste antioxidant på markedet i dag. De store molekyler, procyaniderne, er meget effektive i blodstrømmen, mens de mindre flavonoide molekyler kan nå ind i cellekernerne.
Barkekstrakten fra den franske strandfyr er til dato en af de bedst undersøgte antioxidanter, og måske den stærkeste antioxidant sammenlignet med andre naturlige planteekstrakter.
Herhjemme fås ekstraktet bl.a. i Bio-Pycnogenol, som er kendt for sin passende mængde pycnogenol samt gavnlige effekt, når det gælder forebyggelse af alderstegn i huden samt pleje af kredsløbet.
Pycnogenol-ekstraktet indeholder hele 40 bioflavonoider og organiske syrer. Denne kombination af flavonoider forstærker desuden to andre vigtige antioxidanter for huden – C- og E-vitaminerne, som også er aktivt involverede i cellebeskyttelsen og i dannelsen af nyt væv. Pycnogenol forlænger de to vitaminers biologiske levetid og øger dermed deres effekt i kroppen.
For at sikre et godt helbred hele livet igennem er det nødvendigt med et stærkt, naturligt forsvar mod aggressive frie radikale.
Pycnogenols positive rolle i forbindelse med spændstigere hud og opbyggelsen af hudens kollagen og elastin, er dog ikke de eneste egenskaber, som har fået forskere til at interessere sig for det naturlige ekstrakt.
Da indholdet styrker blodgennemstrømningen helt ud i de allermindste blodårer, har det også en indflydelse på nervesystemet og kan forbedre evnen til indlæring og hukommelse (Liu et al.1999).
Pycnogenol virker antiinflammatorisk, hvilket gør det muligt at forhindre en lang række sygdomme, som skyldes inflammationer, ligesom det virker forebyggende mod, at blodet klumper sig og danner blodpropper – derfor er pycnogenol også velegnet som forebyggelse, når man f.eks. skal flyve eller køre langt, da det gør blodårer og vener smidigere.
Herudover hjælper pycnogenol andre antioxidanter til at udkæmpe deres kamp mod frie radikaler. På grund af sin særlige struktur er pycnogenol i stand til at reparere andre antioxidanter, når de skades, hvorefter de kan kæmpe videre i stedet for at blive nedbrudt i kroppen og ført ud gennem nyrerne.
At bruge barken fra fyrretræer som lægemiddel er dog ikke en nyhed – i flere hundrede år har indianerne kendt til effekten af midlet, hvilket en ekspedition fra 1535 afslørede.
Den franske ekspedition under ledelse af Jacques Cartier forsøgte dengang at finde den nordvestlige vej til Kina, men endte i stedet i den tilfrosne Hudson Bay i Canada. Ekspeditionens besætning var blevet overraskede over den strenge canadiske vinter, og flere af dem var stærkt medtagede af udmattelse, kulde og skørbug.
I medlidenhed lod indianerne den franske ekspedition slå lejr i deres territorium, hvor de måtte overvintre. Men deres provianter slap hurtigt op, og helbredstilstanden i lejren blev forværret yderligere.
Da Cartier sluttede venskab med den lokale høvding, var 25 af hans mænd allerede døde, og 50 andre svært syge og havde blødende gummer.
Indianerne fik medfølelse og tilbød deres gæster en te, lavet af nåle og bark fra fyrretræer. Ekspeditionens mænd skulle drikke teen flere gange om dagen, og efter bare to uger var alle mændene raske igen. Da Cartier brød op, pakkede han ingredienserne ned i sin rygsæk, for at tage dem med tilbage til Frankrig, hvor han beskrev barkens og nålenes egenskaber i sin fortælling ’Vovages au Canada’, som blev udgivet i 1545.
I dag lider de færreste af os af skørbug, men pycnogenols egenskaber kan fortsat bruges – og burde måske bruges i stedet for mere omfattende indgreb for at bevare hudens udseende som smuk og spændstig.
Kilder:
Leis Ayres E, Costa A, Eberlin S, Platto Clerici S Ex vivo study for evaluating the whitening activity of Pycnogenol® after exposure to ultraviolet and infrared radiations, and visible lights. Surg Cosmet Dermatol 7: 303-307, 2015
Grether-Beck S, Marini A, Jaenicke T, Krutmann J French Maritime Pine Bark Extract (Pycnogenol®) Effects on Human Skin: Clinical and Molecular Evidence. Skin Pharmacol Physiol 29: 13-17, 2016
Scharf Pinto CA, Zuchi Delfes MF, Montanheiro dos Reis L, Garbers LE, Vieira da Rosa Passos PC, Skusa de Torre D The use of Pycnogenol® in the treatment of melasma. Surg Cosmet Dermatol 7: 218-222, 2015
Der er lavet mange studier på pycnogenols evne til at styrke huden. De viser bl.a. en positiv forskel på hudens:
Forrige artikelEr mørk chokolade virkelig sundt?
Næste artikelFrokostgrød: Havregrød-to-go med squash, kardemomme og æble