Kolesterolniveauer er et emne, der fortsat diskuteres blandt læger. Hvor langt skal man op i det samlede kolesterolniveau, før der rettelig kan tales om for højt kolesterol, og hvornår er det behandlingskrævende?
Det er muligt at udregne en statistisk risiko for hjertekarsygdomme ved at kigge på alder, BMI, om personen ryger og kolesteroltal. Derudover skal man kigge på, hvordan fordelingen af de forskellige kolesteroltyper, såsom HDL og LDL, er.
Så det beror meget på et skøn, om en patient får ordineret statiner eller blot anbefales at motionere mere, spise sundere eller stoppe med rygningen. Hvis der ordineres statiner, ville det samtidig være en god idé at supplere med Q10 – f.eks. Bio-Qinon Q10, der er et godkendt lægemiddel – da det kan modvirke nogle af bivirkningerne.
Heldigvis behandler mange læger herhjemme de omdiskuterede statiner med forsigtighed. Der kan være mange bivirkninger, dog sjældent alvorlige, og ved alt for mange patienter virker de slet ikke efter hensigten.
Et meget godt eksempel herpå er en schweizisk analyse af 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser med tilsammen 275.000 deltagere: Statiner nedsatte risikoen for hjertedød med beskedne 22 pct., mens øget brug af omega-3-fedtsyrer i kosten nedsatte samme risiko med 32 pct.
Alligevel er det ikke længe siden, at den britiske sundhedsstyrelse, The National Institute for Health and Care Excellence, luftede ideen om at behandle præventivt med statiner, så borgere i risikogruppen også fik statiner, skønt de ikke var i umiddelbar fare for at udvikle hjertekarsygdomme. Man forsøgte ganske enkelt at lave statistikbaseret folkesundhed, og man overså i farten, at et æble om dagen eller sund madolie ifølge andre forskningsresultater kunne sænke risikoen for hjertekarsygdomme tilsvarende.
Hvis du har fået ordineret statiner af din læge, er der forhåbentlig en god grund til det. Der findes mange forskellige statiner, men fælles for dem alle er, at de hæmmer leverens naturlige dannelse af kolesterol, så det samlede kolesterolniveau sænkes.
En udbredt bivirkning er muskelsmerter. Faktisk menes op mod 75 pct. af de 600.000 danskere, der får statiner, at lide af muskelsmerter i større eller mindre grad. Forskerne har hidtil haft svært ved at finde en årsag, men det viser sig, at musklernes energidannelse påvirkes, når kroppens produktion af kolesterol nedsættes. Tilsvarende nedsættes musklernes indhold af coenzym Q10.
Både kolesterol og Q10 laves i kroppen ud fra en trinvis omdannelse af stoffet mevalonat. Det betyder, at hvis man hæmmer kroppens evne til at danne kolesterol, så vil kroppens naturlige Q10-niveau også nedsættes.
Inde i alle muskelceller findes små, energiproducerende mitokondrier. Mitokondrier omdanner næringsstoffer fra kosten til små energimolekyler kaldet ATP under medvirken af coenzym Q10. Muskelcellerne får deres energi ved at spalte disse ATP-molekyler, men energiproduktionen er helt afhængig af den mængde Q10, der er til rådighed.
Et nedsat Q10-niveau betyder nedsat energi i kroppen. Der er dermed en logisk sammenhæng mellem nedsat Q10 og symptomer fra musklerne, da de mest energikrævende celler også har det største behov for Q10.
Derfor er et tilskud Q10 essentielt, hvis du får statiner. Det godkendte lægemiddel Bio-Qinon Q10 er et af de mest veldokumenterede af Q10-tilskuddene, og har vist stor effekt i forskning på hjertesygdom og dødelighed.
Q10 Q10 er ikke et vitamin eller et mineral. Det er et hjælpestof, eller co-enzym, som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og er derfor vigtigt for en normal energiproduktion i kroppen. Mennesker kan selv danne Q10, men med alderen forringes kroppens evne til at danne Q10. Q10 findes også i forskellige fødevarer f.eks. indmad som lever og hjerte og eksempelvis kød, fisk, sojabønner, sesamfrø og persille. Men ikke i de mængder, som kan opnås ved tilskud. |
Forrige artikelFem veje væk fra mindreværd
Næste artikelBlomkålssalat med fennikel, pesto og sprød skinke