Opskrifter

Rå kakao i i rismælk med kardemomme

30. juni 2010

Den rå kakao udmærker sig ved ikke at være varmebehandlet, som de fleste kakaobønner bliver. Det sikrer den bedste kvalitet og bevarelse af alle de aktive og sunde stoffer, som kakaobønnen indeholder.

Til 2 kopper

Du skal bruge:

1 spsk. kokosolie

1 spsk. rå kakao

¼ tsk. vaniljepulver

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. xylitol

5-6 dl rismælk

1 spsk. hvidt mandelsmør

1 knivspids salt

Sådan gør du:

Varm kokosolien i en gryde. Tilsæt rå kakao, og svits den i olien. tilsæt vanilje og kardemomme samt xylitol.

Hæld først 1 dl rismælk i samt mandelsmørret. kom resten af rismælken og salt i, varm den til kogepunktet, og server med det samme.

Fra “Spis dig yngre” af Thorbjörg Hafsteinsdottir.

Forrige artikelKnækbrød med sesam

Næste artikelMarokkocremedip