Opskrifter

Rå lime-mousse med granatæble

19. juni 2014

Hurtig og let at lave – en god dessert til et uformelt selskab eller til brunch. Det er let at tilberede flere glas i forvejen og stille dem på køl indtil servering.

4 små portioner

Du skal bruge:

2 modne avocado

2 lime, skal og saft

6 friske dadler skåret i småbidder (hvis du kun kan få tørrede daler, kan du udbløde dem i vand i 20 minutter)

1 granatæble

Sådan gør du:

Halvér avocado. Fjern stenen, grav kødet ud med en ske. Put det i en skål. Tilsæt saft og skal af limefrugterne samt dadler. Kør det sammen i en food processor eller blender til en blød masse.

Hæld blandingen i fire små serveringsglas og sæt på køl. Serveres med en generøs mængde granatæblekerner drysset på toppen.

Forrige artikelSmerter: Slip af med inflammationen

Næste artikelMaven: Smerterne i centrum