Råd mod smerter i fødder?

Har de seneste par år haft tiltagende føleforstyrrelser og smerter i ben og især fødder. Det gælder både i hviletilstand og under gang (værst). Fødderne har det heller ikke godt på andre måder: De er altid kolde. En tidligere brækket storetå er vokset skævt sammen og smerter stadig efter 8 år.

Ofte går der smertende jag igennem den, når jeg sidder stille. Er platfodet og har nedsunken forfod. Mangler trædepuder, dvs. går direkte på knoglerne. Lige så snart de blir fjernet, får jeg nye ligtorne under fødderne og på lilletåen.

Det gør altsammen ondt og gør, at jeg ikke mere har glæde ved at gå i naturen, hvilket ellers var min yndlingsbeskæftigelse. Kan ikke gå på bare fødder og ikke bruge almindelige sko, kun nogen, der er ekstra bløde og rummelige, men det gør alligevel ondt.

Har været til neurologisk undersøgelse på Rigshospitalet. De konstaterede nervebetændelse i fødder og ben, med besked om, at der ikke er noget at gøre ved det, tværtimod, det vil bare blive værre. De anbefaler smertestillende medicin. Men det er jeg ikke meget for altid at skulle tage.

Mon I skulle have andre forslag? Jeg er 65 år, har haft myxødem siden jeg var 18-20 år (neurologen sagde, det kunne være årsagen til nervebetændelsen). Er tjekket for diabetes. Det har jeg ikke. Men har dårligt blodomløb i benene. Spiser bl.a. B- og D-vitamin, Aesculaforce og Magnesium (har hjulpet mod hyppige nattekramper) samt Padma 28 som kosttilskud.

Udover det ovennævnte har jeg slidgigt, som giver smerter i fingre, albuer, skuldre, nakke, lænderyg (tidligere discusprolaps), hofter og knæ. Altsammen er med til at give dårlig livskvalitet (depression). Men der er så meget forskelligt i vejen, at jeg ikke aner, hvad jeg skal gribe til for at få det bedre. Hovedspørgsmålet går derfor nu på, om der er noget at gøre ved fodsmerterne (men også meget gerne gigtsmerterne).

Med venlig hilsen

Eva

 


Det er klart at det er virkelig slemt at have smerter i fødderne, de skal jo transportere os rundt i livet!

Er du blevet undersøgt for vitaminmangel? Både D-vitamin og B-vitaminmangel kan give sådanne gener. Du skriver, at du tager B-vitaminer, men er det undersøgt hvilke bestemte slags B-vitaminer du evt. mangler? Der findes jo mange.

At have smerter eller gigt i så mange af kroppens led, som du har, så er det værd at kigge kosten grundigt efter. Jeg vil foreslå dig, at du begynder med at tage god fiskeolie hver dag, enten i flydende form f.eks. Eye Q eller i tørret form, f.eks. dem der kommer fra firmaet Eqology. De har også en energidrik der vil være god for hele dit system. Disse produkter skal købes via en behandler/ forhandler, du kan evt. skrive til mig (mail@klinik-lyspunkt.dk) så skal jeg sende dig en bestillingsliste, og så kommer det med posten til din dør.

Fiskeolie tilfører kroppen omega-3, som er inflammationshæmmende/dæmpende.

Derudover synes jeg, du skal bruge det gode, gamle råd med kartoffelvand. Skræl en mellemstor, økologisk kartoffel og skær den i skiver, som du lægger i et stort glas og hælder koldt vand på fra hanen. Lad stå natten over. Om morgenen tager du kartoffelskiverne fra og drikker vandet på tom mave. Det skyller syren ud af kroppen og er meget basisk.

Prøv at leve så vegetarisk du overhovedet kan i en periode. Få godt med hvidløg og hold igen med sukker, hvedebrød, pasta.

Inden du går i seng, kan du lave et dejligt fodbad/karbad (hvis du har et) med Epsom badesalt. Det udrenser og beroliger.

Dit blodomløb kan du træne ved diverse ”venepumpeøvelser”, både når du ligger i din seng morgen og aften og flere gange i løbet af dagen, når du sidder.

Liggende:

Benene op i luften, lav store cykelbevægelser og vip gerne med i ankelleddene.

Benene op i luften og lav vippe- og cirkelbevægelser med anklerne, ryst benene, træd hælene op mod loftet og slip igen.

Siddende:

Vip med fødderne, krum og spred tæerne, lav cirkler med anklerne, læg gerne benene op i sofaen for at lette tilbageløbet.

Dine ligtorne kommer igen og igen, fordi de er en reaktion på tryk. At krumme og sprede tæerne, at samle ting op fra gulvet med tæerne kan optræne forfodsplat – selvom det er vanskeligt.

Træning til platfødder: stå på bare fødder. Løft storetåen op fra gulvet, uden at de andre tæer går med. Når det er nemt nok (øvelse gør mester) så forsøg at løfte storetåen op og ud til siden, væk fra de andre tæer. Denne øvelse træner hele svangbuen op.

I øvrigt vil jeg håbe, du vil give sig tid til at læse min artikel i bladet, der udkommer sidst i august om ioner. Måske er der noget, du kan bruge. Men indtil da har du vist også rigeligt at gå i gang med.

Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Med venlig hilsen

Tine Sofia

2 kommentarer

  • Ulla siger:

    Kære Eva

    Det du skriver er som taget ud af min mors tilstand. :–(
    Min mor har været aktiv dansk vandrelau deltager i mange mange år. Efter et grimt fald med efterfølgende brækket ankel er hendes liv blevet et smerte helvede uden lige. Hun har smerter i fødder, store tå stritter og hun har ingen fedt i fodpuden. Hun føler hun går på glas og har det rigtigt slemt. Læger tager hende ikke alvorligt og jeg har selv måtte deltage mange gange for at kunne komme igennem. Hun har nu fået konstateret nervebetændelse og ikke andet. Så fylder de morfin på hende i stedet for at finde ud af selve årsagen til hendes betændelses tilstand. Så p.t. jagter jeg mere info så jeg er bedre rustet til at gå til lægen med min mor igen. Ønsker dig alt det bedste.

    Tine tak for nogle fine råd – jeg vil vise dem til min mor

    hilsen en bekymret datter

    Ulla

  • Marianne Mix Larsen siger:

    Jeg har gemmen næsten 3 år haft ondt i fødder og underben, specielt når jeg skulle sove, hvor jeg oftes måtte tage smertestillende for at kunne sove. Har købt mig fattig i indlæg, sko, akupunktur. Fået binyrebarksprøjter, været til speciallæge, fået røntgen og ultralyd af fødder, fået tjekket mit B-vitamin. Lavet øvelser for hælene. Ingen har kunne fortælle hvad der var galt. Og så en dag, faldt jeg over Magnesiumolie af mærket Altiderm, til udvortes brug. Allerede efter første dag, kunne jeg mærke en væsentlig forskel i mine fødder og underben og nu på 4. dagen er jeg jublende glad og håber det fortsætter.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *