Randzoner skal undgælde gæld

Regeringen ønsker at hjælpe de økonomisk trængte landmænd ved at lempe på miljøkravene til randzoner. Men det er et brutalt opgør med natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark, advarer Danmarks Naturfredningsforening.

Det er de 25.000 hektar randzoner, der beskytter åer, søer og vandløb mod sprøjtegift, kvælstof og fosfor, det handler om. Ifølge regeringens planer skal de nu kunne pløjes op og inddrages til landbrugsproduktion. Hensigten er at yde økonomisk førstehjælp til de gældsramte landmænd, men beslutningen kan sammen med andre miljølempelser true både flora, fauna og grundvand, advarer Danmarks Naturfredningsforening.

Venstre var selv med til at indføre randzonerne under den tidligere VK-regering, fordi det er et meget omkostningseffektivt virkemiddel til at sikre naturen og vandmiljøet mod sprøjtegift og næringsstofforurening.

Danske landmænd skylder 361 mia.

Det er danske landmænds omfattende gæld, der har fået regeringen til at sætte ind med en redningspakke. 11.000 danske landmænd skylder tilsammen 362 milliarder kroner væk, og man forventer en bølge af konkurser, tvangsauktioner og tvangssalg i den kommende tid.

Det er mere end randzonerne, der står for skud. Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil også fjerne kravet om efterafgrøder og slække på de danske mål for reduktion af ammoniakudledning.

– Randzonerne er et utroligt effektivt virkemiddel til at skåne naturen mod både forurening af kvælstof, sprøjtegift og fosfor. Alle andre virkemidler vil ramme landbruget og samfundet langt hårdere, og det vil blive meget dyrere og ineffektivt. Derfor er det en falliterklæring, at regeringen nu fjerner et af de mest effektive virkemidler i den tro, at det kan hjælpe landbruget økonomisk, og man bliver nødt til at spørge: Hvad vil regeringen sætte i stedet? spørger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Dansk landbrug har strengere miljøkrav end nabolande

Regeringens udgangspunkt er dog, at danske landmænd er omfattet af langt strengere og omkostningstunge miljøkrav end deres kolleger i andre europæiske lande. Man vil derfor lempe, så danske landmænd blive mere konkurrencedygtige, men eftersom næsten 60 pct af landet er under plov, har Danmark nogle særlige udfordringer, når det gælder vandmiljøet.

– Danmark har (procentuelt, red.) et langt større dyrket areal end vores nabolande, og derfor lægger landbruget også et større pres på naturen. Når man siger, at der skal være nøjagtig samme krav til landbruget som i vores nabolande, så mener vi, at der skal være samme forhold for naturen i Danmark som vores nabolande. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Risikobetonede lån er årsag til gælden

En COWI-rapport, som V, K, O og den daværende SR-regering bestilte i 2014 viser, at det ikke er miljøkrav, der hæmmer landbrugets evne til at konkurrere med udlandet. Årsagen til, at 15-16 pct af de 11.000 landmænd er insolvente, skal i højere grad findes i optagelse af alt for risikobetonede lån og opkøb af jord, før låneboblen brast i 2008. Alligevel bliver det miljøet, der i første omgang skal undgælde for danske landmænds gældsbyrde.

Kilder: dn.dk, Business.dk