Nyheder

Rapport: Stater handler i strid med amerikansk lov på abortområdet

18. februar 2019

Aborter bliver som regel ikke betalt af det offentlige sundhedssystem i USA. Der er dog undtagelser. Loven foreskriver nemlig, at den offentlige sygesikring skal dække udgifterne, hvis graviditeten er et resultat af incest, voldtægt eller risikerer moderens liv. Ny rapport viser dog, at flere stater ikke efterlever loven.

Abort er et sprængfarligt politisk emne i USA. Der er på de to fløje stærke meninger om, hvorvidt abort er rigtigt eller forkert. I 2016 udtalte Peter Nielsen, republikansk medlem af Repræsentanternes hus i Idaho, at han var af den overbevisning, at kvinder i de fleste tilfælde ikke kunne blive gravide efter en voldtægt grundet de traumer, der er involveret med hændelsen. Det samme mente han måske kunne gøre sig gældende ved incest.

Udtalelsen kan siges at være ekstrem og uden videnskabelig vægt bag sig. Men den siger noget om, hvordan nogle politikere ser på voldtægt og derfor også abortlovgivningen. En af undtagelserne til den lovmæssige hovedregel om, at sundhedssystemet ikke dækker udgifterne til abort som et led i sygesikringen, er nemlig, hvis graviditeten er et resultat af et seksuelt overgreb.

Højesteret fastslog i 1973, at det er en kvindes fundamentale ret at have valget om, hvorvidt hun vil gennemføre en graviditet. Dommen gav dog i praksis også spillerum til, at stater kan lave særregler for abort. Eksempelvis, at der skal være forældresamtykke, hvis kvinden ikke er myndig eller hvor langt henne i svangerskabet, man vil tillade, at en abort udføres.

Trump-paradokset

Uanfægtet særreglerne skal der dog være mulighed for, at kvinder kan få foretaget aborter uden unødig byrde. Derudover skal sygesikringen dække omkostningerne for enten medicinsk eller klinisk abort under de særlige forhold, der er beskrevet ovenfor. Men i dag, 45 år efter højesteret svang hammeren, er der stadig stater, som ikke lever op til deres forpligtigelser på området. Det gør det vanskeligt for nogle kvinder at udøve deres grundlovssikrede ret.

En ny rapport, der netop afdækker, hvorvidt kvinders rettigheder og muligheder for abort bliver tilgodeset, afslører, at flere stater i mere eller mindre voldsom grad ikke overholder loven.

13 stater dækker ikke udgifterne til piller ved medicinsk abort. Én stat – South Dakota – har i 25 år undladt at betale nogen af de påkrævede udgifter. Rapporten afslører også, at føderale sundhedsmyndigheder tilbage i 1994 gjorde staten opmærksom på, at den ikke overholdt loven. Siden da er der dog ikke blevet skredet til handling for at få South Dakota til at agere i henhold til reglerne.

Trump-administrationen har heller ikke gjort noget for at få staterne til at rette ind. New York Times skriver, at afdækningen af hullerne i sygesikringen kan skabe et paradoks for regeringen. Den kan nemlig blive tvunget til at arbejde for at sikre retten til abort på trods af, at administrationen er klart imod abort.

Ulige muligheder på flere parametre

Rapporten forklarer også, hvordan de forskellige statslove er med til at skabe ulige muligheder for abort. De identificerer i alt syv problematikker, som kan hindre kvindernes adgang: Hvor langt henne i forløbet, de kan få foretaget proceduren. Obligatorisk rådgivning. Personlige økonomiske omkostninger. Forældreinvolvering. Adgang til klinikker eller læger. Stigmatisering. Ventetid.

Rapporten slutter af med at anbefale, at der kommer styr på alle de 14 stater, så de handler i overensstemmelse med loven. De kommer dog ikke med specifikke anbefalinger til de øvrige problematikker, som rapporten ellers belyser.

Det er en grundlovssikret ret at have selvbestemmelse over egen krop. Det slog højesteret fast i 1973. Siden da har den løbende slået det fast igen ved at dømme mod love, som påligger kvinder unødig byrde. Det skete blandt andet i 2016 med to Texas-love. Men der er stor ulighed landet over på, hvor let adgang, der er til proceduren. Og mangel på politisk slagkraft til at få de love, der skal sikre, at kvinder, der har været udsat for voldtægt, incest eller hvis liv er i fare, helt selv kan tage valget om barn eller ikke, effektueret.

Forrige artikelKan vi få en konstruktiv vaccinedebat?

Næste artikelVildledende information om vacciner er blevet en sag i kongressen