Raske børn er beskidte børn!

Hygiejne er en god ting, men er det nødvendigt at spritte alting af – inklusiv børnene – for at undgå snot og sygdom? Nej, faktisk kan lidt skidt være en fordel …

Efteråret er over os. Med efteråret følger ofte snottede og syge børn. Rigtig mange familier oplever, at efteråret og vinteren indeholder en lange række perioder med sygdom, snot og hoste. I mange institutioner oplever personalet, at der hver dag er syge børn. t de konstant må tørre elleve-taller væk under de røde næser.

For at nedsætte antallet af børn, der bliver syge, sættes der hårdt ind med håndvask, sprit og rene håndklæder. Der bliver sat plakater op ved håndvasken, og børnene lærer at synge vaske-hænder-sange. Ind imellem bliver der søsat landsdækkende kampagner, som skal få alle, både børn og voksne, til at vaske hænder. Teorien er, at den vigtigste kamp mod sygdom, er at hindre bakterier og virus i at sprede sig.

Det er jo svært at være uenig i, at smittespredningen har en stor betydning for, hvor mange børn, der bliver syge. Men er det bare der, vi skal sætte ind? Og hvad sker der, når vi får stemplet alle bakterier som farlige og noget, vi skal bekæmpe?

Skal vi undgå hinanden?

Måske skulle vi tage med i ligningen, at mennesker er sociale væsener. Det vil sige, at vi godt kan lide at bo sammen med andre og være sammen med hinanden. Især børn er afhængige af at være sammen med andre. Så vores kroppe må altså være bygget til at håndtere, at vi opholder os tæt sammen, og derfor til dels deler vores bakterier.

Det er her vores immunforsvar kommer ind i billedet. Immunforsvaret skal bekæmpe skadelige bakterier og vira, så der ikke opstår sygdom i kroppen. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, så kan voksne og børn altså være sammen uden hele tiden at blive syge – også selvom der skulle være et par sygdomsfremkaldende vira og bakterier i omløb. Selvfølgelig kan immunforsvaret ikke klare alting lige med det samme. Nogle gange bliver både voksne og børn syge. Men så længe det kun er et par gange om året, er det okay.

Hvis et barn er snottet og sygt mange gange i løbet af efterår og vinter, så er det tid til at se på, hvordan immunforsvaret kan hjælpes.

Beskidte børn og bakterier

Her bliver det rigtigt vigtigt at skelne mellem de gode og de dårlige bakterier. Som sagt giver det god mening at undgå smittespredning med bakterier, når nogen er syge. De sygdomsfremkaldende bakterier og vira skal holdes nede og ikke sendes videre til andre.

Men det betyder ikke, at vi skal bekæmpe alle bakterier i vores børns omgivelser. Cirka 70 pct. af dit barns immunforsvaret sidder i fordøjelsen, og her er der i høj grad brug for sunde og gavnlige bakterier. Faktisk er immunforsvaret fuldstændig afhængig af, at der er masser af gavnlige bakterier tilstede – især i tyktarmen. Bakterierne regulerer immunforsvaret, så det hverken reagerer for lidt eller for meget. Faktisk skal der være ti gange så mange bakterier i tarmsystemet, som der er celler i hele kroppen.

Når vi med ihærdig indsats gør rent, vasker, hænder, vasker håndklæder, spritter fingre, skifter karklude og så videre, så fjerner vi samtidig en stor del af de gavnlige bakterier, som vi altså har brug for i kroppen. De gode bakterier i tarmen kommer nemlig ikke bare af sig selv. De skal tilføres løbende for at vedligeholde en sund bakterieflora i fordøjelsen og dermed et afbalanceret og optimalt fungerende immunforsvar.

Teorien om, at vi skyder vores børns immunforsvar i foden, hvis vi holder vores omgivelser for sterile, bliver bakket op af forskellige undersøgelser. Blandt andet har det i en svensk undersøgelse vist sig, at børn, der vokser op i familier uden opvaskemaskine, har mindre allergi. Allergi er tegn på et overreagerende immunforsvar og dermed også på en fordøjelse ude af balance.

Børn, der vokser op på landet, har også i undersøgelser vist sig at have mindre risiko for allergi.

Sund fornuft og omtanke

Så hvordan håndterer vi balancen mellem at undgå smittespredning, men også undgå at fjerne alle de gavnlige bakterier i vores omgivelser?

Det handler om at bruge vores sunde fornuft sammen med viden om bakterier. Hvis der er syge børn eller voksne derhjemme i familien, så skru endelig op for hygiejnen. Sørg for at vaske hænder ofte. Støvsug gulvene. Skift håndklæder, karklude og viskestykker. Brug eventuelt håndsprit som supplement til håndvask, hvis det er en meget smitsom sygdom.

På sygehuse, hvor der er utroligt mange sygdomsfremkaldende bakterier og en stor samling af svækkede mennesker, er en stram hygiejnepolitik også helt på sin plads. I institutioner, hvor mange små børn hver dag medbringer bakterier hjemmefra, skal hygiejnen også være i fokus. Især i forbindelse med bleskift, og hvis børnene stikker fingrene i den samme mad.

Men husk at stoppe de skrappe hygiejneregimer igen, når de ikke længere er nødvendige. Når alle i familien er raske og I er i jeres egne omgivelser eller sammen med andre raske mennesker, så prøv at slappe lidt af med håndvasken og rengøringen.

Giv bakterierne lidt plads

Der er mange situationer, hvor de gavnlige bakterier med fordel kan få lidt plads.

Måske behøver jeres børn ikke vaske hænder før alle måltider?

Måske behøver I ikke gøre helt så meget rent?

Måske behøver I ikke vaske håndklæder hver dag?

Måske behøver I ikke vaske sengetøj, før I kan se, at det trænger til det?

Måske behøver børn ikke komme i bad, før de er så beskidte, at det ikke bare kan klares med en klud? En gang om ugen kan faktisk være nok.

Måske kan man godt bruge tøjet en dag mere, selvom der er en lille plet på bukserne, inden det bliver sendt til vask?

Måske kan man godt spise gulerødder, bær og æbler fra haven uden at vaske dem først?

Måske kan man drikke af den samme flaske som andre?

Måske må man godt bare rense babyens sut med sin egen mund – uden at skylle eller skolde den?

En svensk undersøgelse har vist, at i familier, hvor man har for vane at sutte barnets sut af med sin egen mund, er der færre børn, der får eksem og astma. Eksem og astma er også et tegn på, at immunforsvaret er ude af balance.

Måske kræver skidt tilvænning?

I nogle familier skal man lige vænne sig til den tanke, at beskidte børn er sunde børn. Hvis man har levet i lang tid i meget rene omgivelser, så kan det være lidt grænseoverskridende at lade skidtet få plads. Mind dig selv om den gamle talemåde: ”Vi skal have to pund skidt om året”. Det er faktisk ikke helt forkert.

Immunforsvaret har brug for rigtigt mange bakterier, og de skal tilføres via maden og vores omgivelser. Så prøv at bruge din sunde fornuft – er det bare almindelig snavs og skidt, så tænk på at det faktisk kan være med til at styrke dit barns immunforsvar. I stedet for at have faste rutiner for håndvask og bad, så tænk på om det egentlig er nødvendigt.

Bakterieforskrækkelsen er en landeplage

Ind imellem bruger journalister det som en opsigtsvækkende historie, at der er fundet mange bakterier på for eksempel pengesedler eller telefoner. Fra myndighederne får vi ofte at vide, at vi skal sørge for at vaske hænder og gøre rent for at undgå sygdom og allergi.

Helt naturligt bringer vi disse vaner videre til vores børn i den allerbedste mening. Men når man ved, at de sunde bakterier er uvurderlige for kroppen, og at undersøgelser viser store fordele for sundheden ved ikke at fjerne alle bakterier fra vores omgivelser, så er det naturligt at lade lidt skidt og snavs være en naturlig del af dit sunde barns hverdag.