Regeringen siger ja til GMO

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skipper forsigtighedsprincippet og giver den amerikanske kemigigant Monsanto lov til at sælge GMO-majs.

Danmark stemmer for godkendelsen af Monsantos genmodificerede majstype MON 87427 i EU’s ministerråd, selvom Dansk Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har advaret mod det. Advarslen bygger på, at glyphosatrester i majsen, der bruges til dyrefoder, kan skade svin og ændre i deres tarmflora.

Forsigtighedsprincippet

Selvom der i EU’s miljølovgivning eksisterer et forsigtighedsprincip, hvor medlemsstaterne kan vælge at trodse EU-lovgivning i en periode, fordi der er videnskabelig usikkerhed eller uenighed om de miljømæssige konsekvenser, har fødevareministeren altså valgt at stemme for godkendelsen. Eva Kjer Hansen henviser til, at regeringens primære rådgivningsorganer, DTU Fødevareinstituttet og National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har sagt god for godkendelsen. Det samme har EU’s miljøagentur, EFSA.

Ministeren peger på, at glyphosatrester i foderet ikke direkte har noget at gøre med den genmodificerede majs, og at man i stedet må kigge på grænseværdier for sprøjterester i foderet.

Greenpeace har også forsøgt at påvirke regeringen ved at henvise til tyske undersøgelser, der konkluderer, at EFSAs vurdering af majsen er mangelfuld.

Roundup og GMO

Monsanto producerer ukrudtsmidlet Roundup. Produktet indeholder stoffet glyphosat, der er ganske effektivt mod ukrudt. Desværre kan stoffet ikke skelne nytteplanter fra ukrudt, så hvis man sprøjter en almindelig majsmark med midlet, vil en del af majsplanterne også forgå. Derfor har Monsanto specialiseret sig i at udvikle afgrøder, der er genmodificeret til at modstå netop glyphosat.

Gensplejsede afgrøder er allerede udbredt i foderet til danske svin. Det er dog mestendels GMO-soja fra fjerne egne, der finder vej til svinetrugene herhjemme.

Dansk majs er ofte dyrefoder

Konsekvenserne af GMO er behæftet med ret stor usikkerhed. Når man piller ved en plantes arveanlæg, medfører det en vis usikkerhed om de langsigtede konsekvenser fordi GMO er en relativ ny teknologi. Derudover er der altid en risiko for, at frø fra GMO-afgrøder smitter konventionelle afgrøder, således at alle afgrøder ad åre er genmodificeret i en eller anden grad.

Langt hovedparten af den dyrkede majs i Danmark er til dyrefoder, da der ikke findes mange konsumegnede arter, der kan nå at blive færdige i den korte, danske sommer. Omkring 173.000 hektar dansk landbrugsareal er med majsplanter, og her er kun de 10.000 hektar med majs, der er tiltænkt menneskeføde.

Kilde: ing.dk