Kommunikation er det muliges og umuliges kunst. Kantede formuleringer, hårde bemærkninger eller dræbende tavshed kan trække lange spor i dine relationer og begrænse dine muligheder i livet. Derfor kan det undre, at retorikken – herunder kunsten at argumentere for sine holdninger – ikke længere opfattes som aktuel.
Den velovervejede brevskrivning og den nøje tilrettelagte mundtlige henvendelse hører efterhånden en meget fjern fortid til. Den moderne hverdag er præget af tilfældig og hurtig kommunikation – høfligheden, omtanken og tonen ryger i svinget. Måske vi har brug for at genfinde nogle af de gamle færdigheder og bruge lidt flere kræfter på at kommunikere hensigtsmæssigt – fordi alt hvad vi slynger ud, vender tilbage som en boomerang.
De sociale medier har ganske vist lært os at udtrykke os, men ikke hvordan og med hvilke følger.
Vi har vænnet os til at skyde fra hoften, fyre kanonen af og smide om os med bemærkninger i en håndevending. Vi ”synes om” eller ikke, vi giver stjerner eller tommel ned, og vi accepterer venskaber eller ikke – uden at tænke på følgerne for personen i den anden ende – eller os selv, når det kommer til stykket.
Eksemplerne er mange: Rygende uenigheder på forældreintra, som ødelægger samarbejdet og de gode relationer – også for børnene. Smædekampagner mod firmaer, som har begået en fejl, og på trods af dygtiggørelse, erstatning og udbedring, aldrig kan vaske mistilliden af sig, fordi det står på nettet. Venskaber, der umærkeligt glider ud, fordi holdninger bliver læst ud af tilfældige ”likes”. Maillister, hvor personer bliver udeladt med et hurtigt klik, fordi man ikke gider forklare eller tage konfrontationen. Fortsæt selv listen…
Indimellem kan du opleve – i dit fysiske liv eller online – hvordan en person, du ellers betragtede som velopdragen, ordentlig og i balance, fuldstændig ændrer tone og karakter. Dit billede af denne person vil ALDRIG blive det samme igen.
Sådan er det også, når du ”taber hovedet”. Folk vil se på dig med andre øjne, for altid. Blandt andet derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan du får dine budskaber ud. Din adfærd følger dig som en skygge.
Derudover skal du overveje, hvad du reelt ønsker at opnå med det, du vil sige og måske hidtil aldrig har fået sagt ”ordentligt”. Når du tager ansvaret på dig – og er den voksne i relationen – har du gennemtænkt, hvad du vil sige og hvordan. Det handler netop ikke om at holde dine meninger og følelser tilbage, men at være på forkant – ja, i kontrol – så du opnår den reaktion, du ønsker, og modtageren reelt er i stand til at forstå og lytte til det, du siger.
Læs også: Har du styr på dit temperament?
Ligesom vi som børn lærer at mestre sproget af vores nærmeste omgivelser, tager vi farve af den verden, vi befinder os i, når vi kommunikerer som voksne. Derfor kræver det en aktiv og bevidst indsats at lægge vores dårlige vaner fra os og opbygge nye og bedre.
Når du oplever, at folk bliver vrede eller studser over dine formuleringer, lægger afstand til dig eller bare overser dig, kan det ALTID betale sig at kigge nærmere på, hvad du siger, hvordan du siger det – og hvad du ikke får sagt. Men at opbygge nye kommunikative færdigheder kræver tid og øvelse – ligesom det tager tid at træne sig op til en halvmaraton eller lære at følge et strikkemønster uden alt for mange smuttere og efterfølgende optrævlinger…
Det kræver omtanke og selvindsigt, når du vil sikre, at modparten føler tillid til dig, lytter og tør komme dig i møde.
Hvis du følger tre gyldne regler, er du godt på vej:
1) BALANCE – Tag kontrollen over, hvordan du kommunikerer:
Tænk dig om, få ro på, og lug ud i dine uvaner
2) MODTAGER – Vær bevidst om, hvem du kommunikerer med:
Husk, at din modpart er et menneske ligesom dig
3) FOKUS – Erkend hvorfor, du kommunikerer:
Fokuser på det, der er målet med din kommunikation
BALANCE – Det handler om at tøjle de ”rå” – ubevidste og ubearbejdede – følelser i dit budskab. Når du ikke tænker dig om, kan du forvente en tilsvarende reaktion – rå, hamrende hård eller endda dødeligt sårende.
MODTAGER – Her minder du dig selv om, at det er et medmenneske, du henvender dig til. Hvad er denne persons forudsætninger – evner, reelle hensigter, sårbarheder, naturlige forsvarsmekanismer? Og hvad har I mon til fælles?
FOKUS – God kommunikation forudsætter saglighed. Når du holder dig til emnet fra start til slut, bevarer du kontrollen og undgår, at alle dine anstrengelser løber ud i sandet. Går du uden for emnet, bliver personlig og perfid, mister du kontrollen – for så aner du ikke, hvad du får tilbage…
En af menneskets fineste færdigheder er efter min mening empati – evnen til at sætte sig i den andens sted. Også når modparten er følelsesladet og handler i forsvar.
Dybest set består denne kunst i at kunne betjene et virtuelt spejl: Når du holder spejlet op foran modparten, får du øje på dig selv – og når du holder spejlet op for dig selv, kan du bedre forstå den anden. Som mennesker har vi de samme grundlæggende følelser og reaktionsmønstre, herunder behovet for TILLID: Kan jeg stole på, at den anden vil mig det godt? Bliver jeg forstået? Accepteret? Lyttet til?
Når du ser i spejlet – og tager en hurtig tur op i din mentale helikoper – kan du også bedre aflæse den anden. Du bliver bedre forberedt på reaktionen og kan bedre sikre, at din modpart føler sig tryg ved dig og dermed faktisk lytter og kommer dig i møde. Modsat risikerer du, at I fortsætter den onde cirkel af mistillid og gensidige beskyldninger.
Det kan være, at du tænker, at det er den ANDEN, der skal løse problemet… Desværre, må jeg sige, er det uden for din rækkevidde. Den eneste du reelt kan tage styringen over, er dig selv.
Når vores følelser løber af med os, kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger bag. Til tider vil det slet ikke være den specifikke situation, du reagerer på, men gamle erfaringer. Ja, nogle gange vil det faktisk ikke engang være den person, du er vred på eller føler dig såret af, som reelt er den grundlæggende årsag til dine følelser. Her taler vi om den der ”autopilot”, som har sat sig bag rattet og styrer dig vilkårligt rundt i managen – medmindre du vælger at blive bevidst om din egen historik og deraf dine mønstre og mekanismer.
Når vi står over for en bestemt situation eller person, trækker vi ofte på den bagage, vi har med os. Derfor lander vi ofte i de samme konflikter og skuffelser. Vi bliver ramt på vores ”ømme punkter”. Men ved du reelt, hvad dine ”ømme punkter” er, og hvordan de styrer dig?
Uanset om du vælger at undersøge det nærmere – f.eks. hos en personlig vejleder eller terapeut – skal du huske én ting: Der er en grund til, at du gerne vil udtrykke dig over for den person, der sidder i den anden ende. I har noget til fælles, I er måske afhængige af hinanden, og du har som minimum interesse i eller på en eller anden måde behov for modparten eller dennes opmærksomhed – ellers ville du vel ikke gide smide din tid og dine kræfter efter vedkommende…
Er du modig nok til at sige, hvad du mener – uden at lægge røgslør og sætte forsvar op på forhånd, bare for en sikkerheds skyld?
Det, der med et fagudtryk kaldes ”passiv-aggressiv adfærd”, består eksempelvis i indirekte at placere skylden eller fejlen hos den anden – ofte gennem nogle slet skjulte negative betoninger eller ordvalg.
Denne skjulte aggression kan også foregå ved at ”straffe” den anden uden egentlig at ville stå ved det. Det kan f.eks. være i form af det manglende svar på en mail eller et opkald, den manglende invitation – altså den køligt beregnende, vedvarende udelukkelse eller mobning ved at ”glemme” eller ”overse” den anden.
Den passiv-aggressive adfærd handler oftest om en systematisk adfærd – et bevidst eller ubevidst mønster – hvor du lægger ansvaret fra dig og straffer modparten for noget, du mener modparten har gjort eller ikke lever op til. Modparten modarbejdes i det skjulte, ofte fordi han/hun opfattes som en trussel – mod dig, din position eller dine fordele.
Den passiv-aggressive kommunikationsform er af natur fej. Angrebet eller mobningen foregår i det skjulte, så det ikke kan falde tilbage på dig selv. MEN det er en decideret misforstået forsvarsmekanisme. Du ikke bare undergraver modparten, men også dit eget selvværd og ståsted – bag et tæppe af røgslør og rænkespil.
Læs også: Vidste du, at humør kan påvirke dit immunforsvar?
Uoverensstemmelser er ikke tjent med at foregå i det skjulte Når ingen reelt tager ansvaret for sin del, er det meget svært at løse en situation… Den direkte kommunikation bringer derimod tingene frem i lyset, hvor der kan arbejdes med dem.
Mange års praksis har vist mig én ting: At lære at sige tingene direkte – sagligt og ordenligt – er altid besværet værd. Der er så meget at vinde!
Måske redder du et forhold eller et vigtigt venskab. Måske udvikler du din arbejdsplads og styrker din karriere – i stedet for konstant at skifte job, fordi du føler dig stresset, mobbet, tilsidesat eller ”forkert”. Måske tør du omsider træde frem som den, du reelt er.
Når du fanger dig selv i dine ubevidste forsvarsmekanismer og tøjler din trang til personlige angreb og usaglige bemærkninger, åbner der sig nye muligheder for dig. Når du ser dig selv i spejlet og bliver bevidst om dine egentlige interesser og hensigter, lukker du op for nye, sunde relationer. Du begynder at forstå jeres respektive roller, jeres personligheder og ikke mindst nuancerne i den ”sag”, I mødes om – hvad enten det er jeres ægteskab, venskab, et samarbejde, en politisk interesse eller et andet fællesskab.
At sige ting ”rent” – uden automatisk at bebrejde eller gå i forsvar – kræver øvelse, men først og fremmest mod til at være ærlig om dine egne følelser, sårbarheder og drømme. I så fald kan din modstander genkende dig som et medmenneske, tør gå dig i møde og give dig den respons du fortjener. Først dér får du den dialog, som du håbede på.
Høflig OG ærlig? Emma Gad og Girafsprog viser vejen
Husk, at ord har magt: Har sociale medier ødelagt den gode tone?