Nyheder

Resistente bakterier i kylling

27. juni 2022

Der var kommet styr på salmonella i dansk fjerkræ, men nu er det den resistente ESBL-bakterie, der er grund til at frygte. Bakterien skylde formentlig uhæmmet brug af antibiotika.

Omfattende handleplaner i alle producentled gjorde i begyndelsen af det nye årtusinde salmonella til en sjælden gæst i både hønseæg og dansk fjerkræ. Faktisk er salmonella i dag så stor en sjældenhed i hønseæg, at Fødevarestyrelsen har trukket advarslen mod at spise rå æg tilbage.

ESBL er en multiresistent bakterie

Salmonella er også en sjældenhed i dansk fjerkræ, men der er stadig campylobacter-bakterien at være opmærksom på. Men hvor campylobacterinficeret mad ofte “kun” vil resultere i diarre, kvalme og feber i op til et par uger, er smitten med ESBL langt mere alvorlig. ESBL er en multiresistent kolibakterie, der er meget svær at behandle. Derfor vil et angreb af ESBL ofte betyde behandling med de skrappeste antibiotika og hospitalsindlæggelse i karantæne. I værste fald kan ESBL medføre en livstruende blodforgiftning.

ESBL skyldes uhæmmet brug af antibiotika 

ESBL er ikke opstået af ingenting; Fødevarestyrelsen vurderer, at bakterien formentlig skyldes brugen af bredspektret antibiotika i opdrættet af avlskyllinger i udlandet. Her hælder man ofte kritikløst antibiotika i foderet for at gøre kyllingeproduktionen så lønsom som mulig. Kyllingerne tager ESBL-bakterien med til Danmark, når danske kyllingeproducenter importerer avlsmateriale.

ESBL findes også i økologiske kyllinger

Udbredelsen af ESBL er ikke fuldt klarlagt, men en helt frisk undersøgelse fra DTU viste ESBL i 11 ud af 20 kyllingeprodukter fra ti forskellige supermarkeder. Bakterien blev også fundet i økologiske produkter, så økologi giver ingen sikkerhed.

ESBL kan ligesom de fleste andre bakterier klare nedfrysning, så frostvarer er heller ikke en sikkerhed mod madforgiftning.

God køkkenhygiejne kan udrydde ESBL

Den eneste sikkerhed er god køkkenhygiejne, hvor du bruger ét bræt til råt kød og et andet til grøntsager. Sørg også for at vaske hænder både før, under og efter madlavningen – og undgå at eksempelvis palletkniven rører ved både råt og tilberedt kød. Brug en gaffel til at vende med, indtil kødet er ved at være gennemstegt, og skift derefter til en ren palletkniv.

Sørg for, at alle typer fjerkræ får en kernetemperatur på 75 grader. Kødet skal være gennemstegt, men and kan godt være svagt rødligt – blot saften fra kødet ikke er rødlig. Kødsaft fra fjerkræ skal altid være klar.

Kilde: dr.dk, foedevarestyrelsen.dk

Forrige artikelFibre skubber til maven

Næste artikelRaw Ratatouille