Børn og unge, der har haft kræft og er blevet behandlet med kemoterapi, har øget risiko for at få hjerteproblemer senere i livet.
En undersøgelse fra Holland viser, at børn og under der er blevet behandlet med kemoterapi mod knoglekræft, er i risikozonen for, senere i livet, at opleve hjerteproblemer som uregelmæssig hjerterytme og nedsat hjertepumpefunktion. Faktisk oplevede hver fjerde af de 22 patienter disse symptomer. Patienterne blev fulgt i 15 til lidt over 27 år efter deres behandling. Professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalet siger at ”danske patienter, der som børn er blevet behandlet for kræft på Rigshospitalet med midler, som giver dem stor risiko for senfølger, bliver fulgt længe efter behandlingen – i princippet altid, for der er stor forståelse for, at det er vigtigt at følge disse mennesker”. Voksne, der som barn havde kræft, kan derfor aftale med amtet, at blive undersøgt hvert femte år. Kilde: www.cancer.dk