Mad

Rodfrugter: Op ad den kolde muld

27. juni 2022

Noget af det sidste, man høster af danske grønsager inden vinter og frost sætter ind, er rodfrugter. Denne vinterspise er blevet vældig populær i både stenalderkost og vegetarmad.

Selvom nogle stadig forbinder det med bedstemormad, er der både smagfulde, sunde og miljørigtige grunde til at spise rodfrugter.

Rodfrugter er absolut vinter-sæsonmad i Danmark, så når vi vælger dem frem for agurker og tomater fra drivhuse i Sydeuropa, gør vi noget godt for miljøet. Og vi kan have vores eget lager i haven ved at dække rodfrugterne med halm og plastik, inden frosten sætter ind. Så kan du faktisk hive dem op vinteren igennem.

Rodfrugter er blevet meget populære herhjemme de senere år, men personligt har jeg for mange år siden solgt masser af kålrabi til studerende fra Norge, Island og Færøerne, da jeg i sin tid stod i helsekostforretning i Århus. De havde nemlig lært at bruge de nordiske grøntsager hjemmefra og spiste dem i kartoffelmos eller som grøntsagstave.

Og faktisk er de fleste rodfrugter velegnede til både råkost og tilberedte retter. Grove grønsager er rige på fibre, der er vigtige for en god tarmfunktion, og som modvirker forstoppelse og udsving i blodsukkeret. Grønsager indeholder naturlige smagsstoffer, der er spændende og mindsker behovet for stærke krydderier som salt og peber.

Tag en ny rod om ugen

Hvis du gerne vil have flere af de sunde rødder ind i din kost, kan du lægge en plan, hvor du hver uge prøver en ny slags. Hvis du mener, at du allerede kender de fleste rodfrugter, så læs med her og se, om du alligevel kan finde ny inspiration. Og hvis du selv vil dyrke dem fra bunden med frøspiring og udplantning, skal du i gang med at planlægge her i januar.

Selleri som knold

Selleri tåler ikke frost, så den høstes inden. Det gør den heller ikke som udplantningsplante. Jeg har god erfaring med at forberede jorden om vinteren til selleri ved at lægge tang fra stranden, der hvor næste års selleri skal stå. I tang er der en masse sporstoffer, som giver en flot knold. Tang kan også bestilles og fås i helsebutikker til jordforbedring. Selleri indeholder, caroten, B-, E-, K-vitamin og folinsyre, fibre og mineraler. Selleri indeholder stoffer, der virker vandrivende og nyrerensende.

Vi bruger selleri til suppe, ovnbagt og selleribøf.

Kålrabi

Såes som frø i række om foråret. Giver stort udbytte. Skal udtyndes, så knolden kan gro til en lille bold-størrelse.

Indhold af glucosinolater, der stimulerer immunsystemet og modvirker infektioner. Kålrabi kaldes nordens citron med 43 mg C-vitamin pr. 100 g. Indeholder også caroten, B-vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Vi bruger den i suppe, som kogt grøntsag og til den bedste kartoffelmos, når vi erstatter mellem fem og ti pct. af kartoflerne med kålrabi.

Jordskokker

I et hjørne af haven har vi et stort bed med jordskokker. De er sat ud som jordknolde, og hvert tredje år flytter vi dem rundt. De tåler udmærket frost, og vi graver dem op fra frosten har været der, indtil de spirer til foråret.

De indeholder caroten, B-vitamin, folinsyre, silicium og mineraler og – i stedet for stivelse – inulin. De fordøjes først i tyktarmen og har en gunstig indvirkning på tarmfloraen og udrensning.

Jordskokker er fantastik nøddeagtige i rå form og gør sig godt i salat, suppe, ovnbagte og kogte.

Pastinak

Vi sår dem i højbede i løsnet jord. Så bliver de store, lange og flotte. Pastinak tåler frost og står ude hele vinteren. Den giver et fint udbytte. Husk at tynde den i rækker, så den bliver stor. Dækkes med insektnet. Bruges som nyre- og blærerensende plante.

Indeholder caroten, E- og B-vitamin, folinsyre, mineraler og sporstoffer.

Pastinak har en krydret smag. Er god i suppe, ovnbagt, paneret, i postejer og i stuvninger.

Persillerod

Persillerod sår vi også i højbede i en god løsnet kompostjord. Gror godt når man først får dem luget, og de bliver højere end følgeukrudtet. Tåler ikke frost. Vandrivende og udrensende for blæren.

Indeholder caroten, B- og E-vitamin, folinsyre, mineraler og sporstoffer.

Himmelsk i suppe og grønsagspateer.

Rødbeder

Rødbeder er en taknemmelig afgrøde. Sås i maj og høstes i oktober. Skal udtyndes for at få store rødbeder.

Rødbeder er fyldt med næringsstoffer, kalium, magnesium, kalk, jern, fiber, A- og C-vitamin, niacin, folinsyre og biotin. Jernet i rødbeden er kendt for at være letoptageligt og understøttes af folinsyre og C-vitamin. Rødbeden indeholder farvestoffet betanin, der stimulerer leveren og hjælper kroppens naturlige udrensning. Flere forsøg har vist, at drikkes rødbedejuice, så fremmer det udholdheden op til 16 pct. Det skulle ligge i rødbedens nitrat, der påvirker årene, så kroppen bedre optager ilt. Man skal indtage ca. 5oo ml saft over en dag i en uges tid. Laver du saften selv, er det en god ide at blande den op med f.eks æble. Bemærk, at farven i rødbede give rød urin.

Rødbeder er super i salat, til rødbedebøf, ovnbagte og i friskpresset saft med æble.

 

Livretter!

Jeg kan godt lide at lave maden enkel og sund, hvor naturen får lov at smage igennem, og en af mine livretter er vikingemos med rødbedebøf.

Rødbedebøf

Rødbeden skrælles og skæres i passende ikke for tykke stykker. Koges til de er møre (Ikke for møre).

Man laver en tyk spelt-meljævning, som man vender rødbederne i og så i rasp.

Steges i olivenolie, til de får en gylden farve.

Samme fremgangsmøde kan bruges ved bøffer af selleri, pastinak og persillerod.

Kålrabimos

Kartofler skrælles og skæres i stykker.

Kålrabi (10 til 20 pct.) af kartoffelmængden, skrælles og skæres igennem.

Koges til rødderne er møre. Vand hældes fra og gemmes til opspædning.

Skal man have en grov vikingemos, bruger man en mikser eller en stavblander.

Tilsæt evt. en klat økologisk smør og lidt urtesalt.

 

 

Alma Nissen udrensende kur

Udrensning med grønsagsafkog blev rigtig populær med Alma Nissen bog ‘Gigtens gåde er løst’ (Hellas).

På Alma Nissens kursted “Brandals Hälsohem” i Sverige har tusindvis opsøgt hende for at lære om naturlig udrensning. Hensigten med kuren er at udskille affaldsstoffer, som findes i kroppen på grund af fejlagtig levevis, det vil sige forkert ernæring og medicin, og som i det lange løb bliver årsag til sygdomme.

Almas kartoffelvand

3 liter vand til 1 kg kartofler, 1 løg, persille, selleri og purløg efter smag.

Kartoflerne rengøres og skæres i skiver (med skræl). Koges sammen med selleri eller persille 1 time. Husk at det er væsken, du skal bruge!

Denne kartoffelvæske frigør gigtsyre og kalkaflejringer. Virker udrensende på hele organismen. Er rig på mineraler og stærkt basisk, neutraliserer syreoverskud.

Smid derfor aldrig grøntsagsafkog væk – Drik det og sæt udrensningen i gang.

 

Forrige artikelDet vidste du måske ikke om olivenolie

Næste artikelLyst og fornuft – få styr på vanerne