Opskrifter

Rootza med oksekød og rødkålssalat

20. marts 2013

Aftensmad efter stenalderprincipper – Rootza er en slags pizza lavet på rodfrugter!

Til 2-4 personer

Du skal bruge:

Bund

(1 bageplade)

450 g pastinak, renset vægt

4 æg

½ tsk. havsalt

Sådan gør du:

Riv pastinakkerne groft. Bland revet pastinak med æg og salt. Bred massen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade, ‘dejen’ skal fylde hele bagepladen og være 0,5-1,0 cm tyk. Bag i forvarmet ovn (200 grader) i ca. 45 min.

Du skal bruge:

Kødfyld

2 store løg

1 fed hvidløg

1 pakke økologisk hakket oksekød

Olivenolie til stegning

Smag til med havsalt, stødt chili, løgpulver og citronsaft

Sådan gør du:

Pil løgene og skær dem i fine tern. Hak hvidløget fint. Steg løg og hvidløg i olivenolie og tilsæt kødet. Kødet gennemsteges og smages til efter ønske, det må gerne være godt krydret, da pastinakbunden er rimeligt smagsneutral i sig selv.

Du skal bruge:

Grøntsagsfyld

1 stort løg

1 squash, skåret i tynde skiver

1 stor rød peberfrugt, skåret i tynde strimler

250 g champignoner, renset vægt, skåret i halve

Olivenolie til stegning

Smag til med havsalt, stødt chili, løgpulver, oregano, citronsaft

Sådan gør du:

Pil løget og skær det i skiver. Brun løget af i olivenolie og tilsæt skiveskåret squash, strimlet peberfrugt og halverede champignoner. Steg til grøntsagerne er møre og smag til med de nævnte krydderier.

Når bunden er bagt færdig spredes kødfyldet ud over bunden og der toppes med grøntsagsfyldet. Bag pizzaen 15 min. på 200 grader. Server med pinjekerner og friske basilikumblade.

 


 

Rødkålssalat

Du skal bruge:

½ rødkål

2 orange snack peberfrugter

2 æbler

1 appelsin, saften

Sådan gør du:

Snit rødkålet fint. Skær peberfrugterne i tynde skiver. Skær æblerne i tern. Alle ingredienser blandes og overhældes med saften fra appelsinen.

Forrige artikelSå hurtigt smitter du kollegerne

Næste artikelSodavand skyld i 180.000 dødsfald

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.