Rosenrod og Perikon

Jeg har et spørgsmål vedrørende naturpræparaterne Rosenrod og Perikon.

Jeg har taget Rosenrod de sidste par måneder (mærkerne Artic Root, og lidt fra Solaray den seneste uges tid). Jeg mærker en vis effekt, men de giver mig primært mere energi, hvilket jeg har en del af i forvejen.

Jeg har tendens til en smule ængstelighed kombineret med en vis portion “nervøs” energi, og jeg har tidligere med fint udbytte konsulteret en psykolog og egen praktiserende læge om dette. Dog oplever jeg fortsat perioder med lidt ængstelighed og nervøs energi.

Jeg har derfor talt med min læge om at tage lidt Perikon, hvilket han synes er en OK ide.

Mit spørgsmål er, om man skal vente lidt tid med at påbegynde indtag af Perikon, efter man i en periode har taget Rosenrod, eller om man blot kan begynde på at tage Perikon med det samme?

Bedste hilsner John

 


 

Din observation med rosenrod er i god tråd med urtens kendte effekter. Rosenrod er en adaptogen urt, som særligt virker på træthed og stress. Derudover øger den kroppens fysiske og psykiske udholdenhed.

Perikon er umiddelbart et bedre valg ved ængstelighed og depressiv tendens. Du kan uden problemer starte op med Perikon med det samme.

Mvh

Maria Langbak, Naturlægen.com

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*