Nyheder

Rygeforbud har hurtig effekt

14. februar 2008

Rygeforbud gør, at markant færre bliver ramt af blodpropper i hjertet efter bare et år, viser ny forskning.

Rygeforbud redder liv. Og forbudene får hurtigt mærkbare positive helbredsmæssige konsekvenser. Det viser en række nye videnskabelige artikler. Konklusionen på dem er, at markant færre patienter indlægges med blodprop i hjertet umiddelbart efter indførelsen af et rygeforbud, skriver Dagens Medicin. »Reduktionen er så påfaldende, at man kan konkluderer, at det ikke kun er rygerne, der sjældnere rammes af blodpropper i hjertet, men også ikke-rygere«, siger læger og Ph.D i folkesundhedsvidenskab, Charlotta Pisinger til politiken.dk. Hun er afdelingsleder for Forskningscenter for forebyggelse og sundhed på Glostrup Hospital. Kraftig reduktionFire amerikanske artikler og to studier fra Italien, Irland og Skotland, som endnu ikke er blevet offentliggjort, har undersøgt de helbredsmæssige effekter af rygeforbud i Europa og USA. I Europa fandt forskerne en reduktion i antallet af blodpropper i hjertet på 10-15 procent bare et år efter indførelsen af forbud mod rygning på offentlige steder. Færre er passive rygereForskningsresultaterne peger på, at det faldende antal af blodpropper i hjertet ikke alene skyldes, at rygerne tænder færre cigaretter end tidligere, men også at ikke-rygerne ikke så ofte som tidligere 'ryger med'. I året efter at New York indførte rygeforbud, blev 4.000 færre indlagt med blodprop i hjertet. Det sparede sundhedssektoren for over 300 millioner kroner samme år, viser studierne. Det danske forbud mod rygning på arbejdspladser, skoler, institutioner, barer, restauranter og andre offentlige steder trådte i kraft den 15. august 2007. Kilde: Politiken

Forrige artikelDet er dyrt at være trist

Næste artikelAktive faderfigurer er godt for børnene