Rygeransigt

Jeg er en 40-årig kvinde, der er træt af, at jeg er begyndt at få mange rynker.

Jeg synes, det er alt for tidligt. Kan det have noget at gøre med, at jeg ryger?

Er det tilfældet, vil jeg overveje at holde op, da mit udseende spiller en stor rolle for mig. Er der noget andet, jeg kan gøre for at bevare en pæn hud uden for mange rynker?

Indsenderen ønsker at være anonym


Der er ikke skygge af tvivl om, at tobaksrygning øger antallet af rynker. Det har man allerede for mange år siden påvist i Australien, hvor man sågar talte antallet af rynker og fandt, at rygere fik syv gange så mange af dem som andre.

Man taler også om ”rygeransigt”, der ser rynket, udtæret og gulligfarvet ud. Et studie har vist, at 40-50 årige, som kun havde røget i ungdommen, havde mange flere rynker end ikke-rygere. Huden bliver også slap, og rygere får tidligere tyndt hår og bliver tidligt gråhårede.

Årsagerne til hudproblemer hos rygerne er flere. Rygning aktiverer et gen, der ødelægger kollagenet i huden, hvilket overdreven solbadning i øvrigt også gør. Det er blandt andet kollagenet, der er ansvarligt for hudens elasticitet. Desuden vil tobaksrygning i bare ti minutter nedsætte hudens blod- og iltforsyning i næsten en time og dermed modvirke, at huden reparerer sig selv. Vi ved også, at sår heler meget langsommere hos rygere. Tobaksrygning øger også antallet af skadelige, frie iltradikaler, der svækker alle celler i kroppen og øger risikoen for blandt andet cancer.

Man kan kun til en vis grad modvirke dette ved at tage antioxidanter som for eksempel C-vitamin og E-vitamin. Et andet meget kraftigt og naturligt antioxidant er liponsyre, der sammen med Q10 og acetylcarnitin er en del af forklaringen på, at anti-rynkecremen JabuShe ved en svensk videnskabelig undersøgelse har vist sig at kunne modvirke rynker og få en del af dem til at forsvinde igen.

I øvrigt kan du ved at pleje din hud ordentligt og ved at sikre den en god ernæring med gode cremer, vitaminer, mineraler og ansigtsmassage gøre en hel del for at få et pænere ansigt. Du kan for eksempel lære det hos en kosmetolog. Men hvis du ikke holder op med at ryge, vil det kun være lapperi og ikke kunne modvirke en hurtig ældning af huden.

Mangler du vigtige stoffer i huden, forstærkes processen. Har du for lidt af de livsvigtige fede syrer fra det sunde fedt, zink, selen, kisel, mangan, svovl og jod, alle B-vitaminerne samt A-, C- og E-vitamin, får huden det dårligt. Men det er efterhånden sjældent, at folk kan få nok af det hele gennem maden, så hvis du vil sikre huden det, den har brug for, må du tage tilskud. Her er der et hav af muligheder, fx Silke Beauty, KollaVie, Bio Repair og Imedeen. Der er også en række cremer, der tilfører huden nødvendige stoffer.

Men det er ikke nok at tilføre overhuden fedt mm. Rynker skal behandles dybt nede i huden, og derfor skal de nødvendige stoffer dels hentes indefra gennem blodet og dels tilføres med specialcremer, der indeholder stoffer, der kan trænge dybt ned i huden og påvirke den positivt, helt nede i underhuden.

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*