Sådan får du et dyrevenligt julebord

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Julen er fyldt med traditioner, og mange af dem handler om maden. And, flæskesteg, sovs, ris a la mande, leverpostej, bacon og meget mere. Nogen har vendt traditionerne og kødet ryggen, men hører du stadig til majoriteten, som skal have animalske produkter på bordet, kan du her læse, hvordan det kan gøres dyrevenligt.

 

Traditioner er vigtige holdepunkter, og måske i år er det ekstra vigtigt at have bare en flig af normalitet i juletiden, som ellers for mange danskere sikkert kommer til at se en smule anderledes ud, end den plejer. Derfor kan det være særlig betryggende med det faste julemåltid både på juleaften og i dagene før og efter. 

For langt de fleste betyder det, at der skal kød på bordet. Tal fra Coop Analyse fra 2019 viser nemlig, at kun omkring 2,5 procent lever vegetarisk eller vegansk. Dertil kommer en gruppe på 16 procent, som spiser overvejende vegetarisk, og altså har flere kødfri dage om ugen. Det kan der være mange grunde til – økonomi, klimahensyn og dyrevelfærd. Men faktisk kan man også tænke både klima og dyrevelfærd ind i sine kødvaner. Der findes nemlig meget simple måder, hvorpå man kan sikre sig, at dyrene, der ender på julebordet, har levet et anstændigt liv, mens de er her. 

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man kigger efter henholdsvis det røde “Ø-mærke” eller “Anbefalet af dyrenes beskyttelse” når man handler ind til juleaften. 

Helt næb hele livet

Der kan være stor uenighed om, hvorvidt der skal and eller flæskesteg på bordet. Nogle vælger begge dele. Men uanset hvilken type kød, man foretrækker, er der enkle fif, der kan gøre det nemt og overskueligt at sikre, at dyret har haft ordentlige forhold. For ænder er det især spørgsmålet om næbkupering, som man skal være opmærksom på, forklarer chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen.

– Næbkupering eller trimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet. Det bruges især blandt de mere aggressive racer, der hakker på hinanden, hvis de bliver stressede, udtaler hun i en pressemeddelelse. 

Det står næsten aldrig på pakken, om anden er blevet næbkuperet, men hun anbefaler, at man går udenom berberiænder, som netop har en tendens til at hakke på hinanden. Derudover forklarer hun, at man ved at gå efter enten økologiske ænder, eller ænder, som er anbefalet af Dyrenes beskyttelse, kan være sikker på, at anden har haft adgang til udendørsarealer med badevand, og at de har haft hele næbbet, hele livet. 

Krølle på halen

Når det kommer til flæskestegen og grisekød generelt, gør samme princip sig gældende. Grise bliver naturligvis ikke udsat for næbkupering, men kan derimod risikerer at få skåret en del af halen. Ved igen at gå efter kød med mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller det røde Ø, er man sikker på, at grisen har haft krølle på halen og et mere naturligt griseliv, hvor soen har gået på marken med sine unger. 

Mærket kan findes på flæskesteg, men også på klassisk julefrokost-spise som medister, rullepølse og flere andre produkter. 

Julen er hjerternes fest, og bløder dit hjerte for dyr, kan det sagtens lade sig gøre at holde fast i traditionerne, og sikre gode dyreliv. Derudover bidrager økologisk produktion også i højere grad til biodiversiteten, som i den grad er under pres i disse år. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*