Mange oplever til tider at føle sig stressede og energiforladte. Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Med bare små ændringer i kost og livsstil kan du hjælpe din krop og hjerne med at holde flere former for stress på afstand og øge dit energiniveau.
Vi kommer ikke udenom, at stress er et stigende problem. Særligt i den vestlige verden. Hvad der dog er et lige så indiskutabelt faktum, er, at man faktisk kan påvirke sin følelse af stress og øge sit energiniveau gennem kost og livsstil.
For at forstå, hvordan kost og livsstil faktisk kan være med til at mindske både følelsen af stress og stress i kroppen, er det nødvendigt at forstå, hvad der sker, når forskellige former for stress sætter ind.
Når vi taler om stress, er det som oftest i form af psykisk stress, som dog også kan vise sig med fysiske symptomer. Helt basalt set bliver vi stressede, når mængden af krav overstiger vores ressourcer. Det får kroppen til at gå i alarmberedskab og udsende adrenalin og kortisol. Varer reaktionerne i længere tid, går det ud over immunforsvaret og øger risikoen for en række sygdomme.
[relateredehistorier]
Derfor er det vigtigt at stoppe op, hvis man mærker, at mængden af pligter og forpligtigelser begynder at tynge. Man kan med fordel kaste et kritisk blik på to-do-listen og vurdere, hvorfor de forskellige pligter står der. Er de egentlig vigtige for dig og din familie, eller er det for naboen, græsset død og pine skal slåes?
Ifølge familiepsykolog Jesper Riis Lindholm er næste skridt, når der er blevet ryddet ud i opgaver, at tage sig den tid til at få tingene gjort, som de nu en gang tager. I stedet for at skulle skynde sig gennem supermarkedet og konstant hive i ungerne for at komme ud igen, så vær i, at I er der sammen, og gør det til en hyggelig stund frem for en sur pligt.
Og når I så alligevel er i supermarkedet, kan det være en god ide at kigge på, hvad der bliver smidt i kurven. For energi kommer ikke kun ved at frigive tid og mindske mængden af opgaver. Energien kommer også fra den næring, vi indtager.
Generel stress og dårlig kost kan have negativ indflydelse på oxidativt stress. Oxidativt stress opstår, når der er et underskud af antioxidanter i forhold til frie radikaler – frie radikaler er en reaktion på naturlige processer i kroppen og miljøpåvirkning – men når der er ubalance mellem de to, præcis som med krav og ressourcer, går det galt, og det oxidative stress kan give celle- og DNA-skader og være årsag til en række sygdomme.
En sund og varieret kost, rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter vil alt andet lige give kroppen mere energi, afhjælpe oxidativt stress samt gøre det nemmere at stå imod stressede perioder uden at bukke under.
I et studie undersøgte en gruppe forskere, om et udvalg af vitaminer/mineraler kunne afhjælpe stress hos mennesker med et højt stressniveau. I alt deltog 300 i forsøget, hvor de over 30 dage fik enten kosttilskud med B-vitaminer eller placebo.
For begge grupper faldt stressniveauet over perioden, men den udsatte gruppe oplevede en signifikant større forbedring på alle psykosomatiske parametre. Forskerne konkluderede derfor, at det testede kosttilskud indeholdende B-vitaminer kan bruges som led i stressbehandling.
Man kan få B2-vitamin, som var en del af førnævnte undersøgelse, ved at spise æg, mælk, ost og magert kød, som også er en god kilde til B6. Man kan også få vitaminerne gennem kosttilskud, som fx produktet Mega B-Stress, der blandt andet også indeholder antioxidanten C-vitamin, B12 og magnesium. Med Mega B-Stress frigives halvdelen af næringen med det samme, mens resten frigives løbende over 12 timer.
Og faktisk kan det være en rigtig god ide at starte med at tænke B-vitaminer og næringsstoffer som magnesium og zink ind i kosten eller hverdagen, inden man er lige ved at knække. Forskere fra Birmingham University har nemlig konkluderet, at selv unge, raske mænd, som altså ikke var diagnosticeret med stress, men som så mange andre kan opleve at føle sig presset ind i mellem, havde god gavn af kosttilskud.
Forskerne undersøgte deres psykiske velbefindende og zinkniveauer i starten af studiet og igen efter 28 dage, hvor de havde fået enten tilskud med zink, magnesium og B-vitaminer eller placebo. Konklusionen var, at mændene, som havde fået tilskud, oplevede at føle sig mindre stressede og angste end kontrolgruppen.
Ja, stress er et stigende problem. Og er man stresset i længere perioder kan det påvirke sundheden negativt på en række områder. Men stress er ikke en selvfølge, og der er mange måder, man kan mindske risikoen for at gå ned ved at håndtere stressen, når den viser sig. Kosten og prioriteringer er to fantastiske steder at starte, fordi de henholdsvis mindsker mængden af krav og øger kroppens energiniveau og modstandsdygtighed.
Men motion er også vigtigt. Har man en nogenlunde kondition, vil symptomerne på stress nemlig virke mindre voldsomme, og kroppen kan brænde nogle stresshormoner af. Det kan også være en god ide at tage små pauser i løbet af dagen, hvor man sørger for at få taget nogle gode, dybe vejrtrækninger. Det aktiverer nemlig vagus-nerven og virker afslappende. Og husk så søvnen.
Det kan være svært at falde i søvn, hvis hjernen spurter derudaf med alt det, man skal nå, ikke har nået, lister, pres og krav. Men søvnen er altså kroppens mulighed for at restituere, ligesom hjernen renser sig selv for giftstoffer, når vi sover. Du kan finde gode råd til god søvn på Psykiatrifondens hjemmeside, hvor du også kan finde finde flere tips til stresshåndtering i hverdagen.
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3658370/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11234653
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10907676
https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/stress/hvad-er-stress.aspx