Sådan fejrer du Øktober uden sprøjtegift!

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Adobe Stock

Øktober er Danmarks Naturfredningsforening og Coops kampagne for mere økologi. Formålet? At få danskerne til at købe mere økologi, så vores grundvand – og vores kroppe – ikke bliver forgiftet af rester fra sprøjtegift.

Hvorfor Øktober?

Oktober måned er en af de måneder, hvor vi har rigtig mange danske varer på hylderne – såsom rodfrugter, æbler og pærer. Derfor giver det rigtig god mening, at det er i oktober måned, vi fokuserer på at købe danske, økologiske varer – selvom vi selvfølgelig opfordrer til at købe økologi hele året, siger kampagneansvarlig Signe Poppenbøll Hansen.

– Igen i år sætter vi fokus på, at der ryger sprøjtegift ned i vores grundvand, som vi drikker, når vi støtter konventionelt landbrug. Hvis du gerne vil undgå sprøjtegift, skal du købe økologisk, siger kampagneansvarlig, Signe Poppenbøll Hansen.

Over halvdelen af Danmarks areal sprøjtes flere gange hvert år med sprøjtegift for ukrudt, svampe og skadedyr. Det er helt lovligt, men betyder, at rester af sprøjtegifte ender i vores drikkevand, fødevarer og kroppe.

Økologi i byerne – og på landet

Kampagnen Øktober satte sidste år sprøjtegift på dagsordenen, og sikrede et historisk højt salg af økologi.

– Sidste år i oktober steg forbruget af øko-varer med 20 procent sammenlignet med samme måned året før. Så det er jo noget, vi kan mærke, at danskerne rigtig gerne vil.

Samtidigt viste det sig også, at det der med ’økologi’ ikke bare er en ”storby-dille” – faktisk steg forbruget af økologi i Nordjylland og flere steder langt fra storbyerne.

– Økologi er blevet landsdækkende og efterspørges i hele Danmark. Vi er – heldigvis – nået dertil i økologiprocessen, hvor det er allemandseje, siger Signe Poppenbøll Hansen.

Sig JA til drikkevand uden gift

Vi skal passe meget bedre på vores grundvand og drikkevand, end vi gør i dag. Derfor arbejder Danamarks Naturfredningsforening for et forbud mod at bruge sprøjtegift der, hvor grundvandet dannes og pumpes op.

Lige nu samler de underskrifter ind for at vise politikerne, at befolkningen værner om den unikke danske ressource, som vores grundvand er. I skrivende stund har 24.729 skrevet under på, at de vil have drikkevand uden gift.

– En ting, vi som forbrugere konkret kan gøre, er, at skifte konventionelle fødevarer ud med økologiske. Derudover kan man skrive under på, at vi vil have rent drikkevand, så vi kan råbe politikerne op, siger Signe Poppenbøll Hansen.

Du kan selv sætte din signatur på linket her: https://www.rentdrikkevand.dk

Har du sprøjtegift i din urin?

Som led i Øktober-kampagnen 2017 lod fem helt almindelige danske familier sig teste for sprøjtegift i urinen før og efter en periode på 14 dage, hvor de skulle spise og drikke 100 procent økologisk.

Resultaterne af undersøgelsen viste en tydelig forskel på før og efter forsøget. Efter 14 dage med ren økologi var flere sprøjtegifte i urinen kraftigt reduceret eller helt forsvundet.

Det viser, at sprøjtegiftrester bliver formindsket meget markant bare efter en kort periode med rent økologisk mad, siger Signe og fortsætter:

– Vi håber, at kampagnen vil gøre, at forbrugere i højere grad køber økologisk – for jo større efterspørgsel, der bliver på de økologiske varer, jo flere landmænd får lyst til at omlægge til økologi. På den måde vil vi på lang sigt få meget mere økologisk landbrug, end vi har i dag, og det vil betyde mindre sprøjtegift i naturen og i grundvandet.

Spar dig selv for sprøjtegiftrester i Øktober

Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af, og som er kilde til sammenlagt 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få ind med maden.

På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte ud til økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.

Æbler

23 pct. af de konventionelle danske æbler og 64 pct. af de konventionelle udenlandske æbler indeholder rester af sprøjtegift.

I de danske æbler er der målt seks forskellige sprøjtegifte, mens de udenlandske er oppe på 14 forskellige.

Hvedemel

17 pct. af dansk konventionel hvedemel indeholder rester af sprøjtegift, mens alt konventionel hvedemel fra udlandet indeholder rester af sprøjtegift.

Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk hvedemel – hverken fra Danmark eller udlandet.

Læs også: Skal du have varme hveder?

Tomater

I 8 pct. af de konventionelle danske tomater og hele 62 pct. af de konventionelle udenlandske er der fundet rester af sprøjtegift.

I de danske tomater er der fundet tre forskellige sprøjtegifte, mens der i de udenlandske er fundet op til 19 forskellige sprøjtegifte.

Økologiske tomater – danske som udenlandske – er fri for sprøjtegift.

Pærer

36 pct. af alle konventionelle danske pærer og hele 92 pct. af de konventionelle udenlandske indeholder rester af sprøjtegift. I de danske pærer er der fundet fire forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er der fundet 14 forskellige.

Der er ikke fundet sprøjtegift i danske økologiske pærer, men der er fundet sprøjtegift i en prøve af udenlandske økologiske pærer i 2015. Fødevarestyrelsen vurderede dengang, at anvendelsen ikke var tilsigtet.

Rødvin

47 pct. – næsten halvdelen – af ikke-økologisk rødvin indeholder rester af sprøjtegift. Der er fundet op til ni forskellige sprøjtegiftrester.

Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk rødvin.

Vindruer

Her er listens rekordholder, når det kommer til antallet af sprøjtegifte. Der er nemlig fundet hele 30 forskellige sprøjtegifte i konventionelle vindruer, og der er fundet sprøjtegift i 73 pct. af prøverne.

Der er ikke fundet sprøjtegiftrester i økologiske vindruer.

Salat

25 pct. af dansk konventionelt dyrket salat indeholder rester af fem forskellige sprøjtegifte, mens 56 pct. af den konventionelle udenlandske salat indeholder rester af sprøjtegift fra 11 forskellige gifte.

Der er ikke fundet sprøjtegift i økologisk salat.

Kartofler

I 15 pct. af de danske konventionelle kartofler er der rester af sprøjtegift, og det samme gælder 37 pct. af de udenlandske kartofler. Der er fundet to forskellige sprøjtegifte i de danske kartofler og tre i de udenlandske.

Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske kartofler.

Agurker

Madpakkens uundværlige element og leverpostejens bedste ven. Der er fundet rester af sprøjtegift i 57 pct. af de danske konventionelle agurker og i 62 pct. af de udenlandske.

Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i danske økologiske agurker, men der er fundet rester af sprøjtegift i tre prøver af udenlandske økologiske agurker i 2015, der kom fra Spanien. Fødevarestyrelsen vurderede, at anvendelsen ikke var tilsigtet.

Jordbær

Sommerens storfavorit indeholder oftest sprøjtegift. Der er fundet rester af sprøjtegift i 74 pct. af danske ikke-økologiske jordbær og i 86 pct. af udenlandske ikke-økologiske jordbær.

I danske jordbær er der fundet 13 forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er tallet 22. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske jordbær – hverken danske eller udenlandske.

Kilder: Pesticidrester i fødevarer 2015, Fødevarestyrelsen , Pesticide Residues Results from the period 2004-2011, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Naturfredningsforening

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*