En fødsel er livets store mirakel. En lille ny kommer til og skal til at begive sig ud på det, som vi alle håber bliver et langt og godt liv. Men lige så sikkert det er, at vi bliver født, lige så sikkert er det, at vi skal herfra igen på et tidspunkt.
Heldigvis kan vi selv gøre rigtig meget for, at vores tid bliver god og lang, vi kan tage nogle gode valg, så vi forvalter vores klippekort til livet på kærligste vis.
Ingen kan garantere os et langt liv, men der er heller ingen, der kan forhindre os i at gøre det så godt som muligt for den krop, der arbejder så hårdt for os, i den tid vi er her.
Sund kost med grøntsager i alverdens farver er noget, vores krop rigtig gerne vil have. De gode grøntsager er fyldt med vitaminer og mineraler, som er helt nødvendige.
Motion ved vi alle er godt for kroppen, men det bliver også mere og mere klart, at det ikke skal overdrives med den hårde motion. Så kan det nemlig have modsat effekt og have dårlig indvirkning på kroppen. Det gælder i det hele taget om, at vi ikke stresser kroppen og vores celler. Det ved vi fra forskning om telomerer, der nærmest bogstaveligt talt er livets klippekort. Fra forskning ved vi også, at et tilskud med selen kan passe godt på vores telomerer. Det vender vi tilbage til.
Telomerer er bittesmå og ligger i vores celler for enden af vores kromosomer. Her sørger de for at holde orden på, at kromosomerne ikke nedbrydes. Lidt ligesom duppen på snørebånd sørger de for at snørebåndet ikke vikler op. Jo længere telomeren er, jo bedre er vores chancer for et langt og sundt liv. Derfor skal der helst ikke klippes for hurtigt af den.
Det har vi vidst siden 1975, hvor mikrobiolog Elizabeth Blackburn opdagede telomererne på enderne af vores kromosomer. Før det vidste ingen, hvad der var for enderne af kromosomerne
Ret hurtigt stod det klart, at det var en banebrydende opdagelse, hun havde gjort. Elizabeth Blackburn blev i 2009 belønnet med Nobels pris i fysiologi og medicin.
Siden har hun skrevet bogen ”The Telomere effect,” hvor hun beskriver, hvordan vi aktivt kan gøre noget for at dæmme op for aldringsprocessen. Blandt andet ved jævnlig motion og ved at spise antiinflammatorisk kost. Begge dele passer telomererne så godt, at de bliver ved med at sidde godt fast på enderne af vores kromosomer. Når telomererne afkortes, ja så er der også stor sandsynlighed for, at vores liv afkortes.
Det er derfor ikke mærkeligt, at telomerer blev genstand for forskning over hele verden. Der er forsket i, hvad de påvirker, og hvad der kan påvirke telomererne. For de skal helst forblive lange og med alle klip intakt så længe som muligt.
Vi ved, at stresset livsstil, dårlig mad og inflammation i kroppen er med til at afkorte vores telomerer. Men heldigvis ved vi også, hvad der kan gavne dem, så de forbliver lange så længe som overhovedet muligt.
Flere undersøgelser viser nemlig, at kosttilskud har god effekt på at forlænge telomererne. Et nyligt studie fra Guandon Medical University og Huazhong University of Science and Technology i Kina viser, at et højt indtag af selen kan forlænge telomererne.
Forskerne fra Kina fik adgang til en stor amerikansk undersøgelse, hvor 3.914 voksne amerikaneres kostvaner er undersøgt i forhold til deres helbred. De kinesiske forskere var især interesseret i at vide, hvordan sammenhængen var mellem deltagernes indtag af selen og længden på deres telomerer.
Og de kunne helt konkret se, at telomererne hos de personer, der spiste mad med et højt selenindtag, var markant længere end dem, der ikke fik så meget af stoffet. Deraf kunne de aflede, at selen har indvirkning på tidspunktet for, hvornår cellerne brænder ud og telomererne bliver forkortet.
Det passer godt med den hidtidige viden om, at telomererne er sårbare overfor både inflammation og oxidativ stress, da vi ved, at selen har en inflammationshæmmende virkning. Det er nemlig selens primære funktion at være hjælpestof, når kroppen har brug for en anti-oxidanteffekt.
Selens antiinflammatoriske effekt er også set i den svenske undersøgelse Kisel10 studiet blandt ældre, der fik tilskud med selen og Q10.
Selentilskud udryddede hjertesygdom
Selen er et helt nødvendigt spormineral for vores celler. Det har man igennem de sidste årtier fået øjnene op for. I dag ved vi, at selenmangel spiller ind ved en række sygdomme. Det var i 70’erne, at selens vigtige indflydelse på sygdomme blev kendt. I et stort område af Kina, hvor jorden var meget selenfattig, var der en udbredt hjertesygdom blandt unge.
Årsagen kendte ingen, men der må have været en mistanke om selenmangel, for man valgte at give befolkningen et tilskud med selen, og det stoppede forekomsten af sygdommen. Sygdommen blev kendt som Keshans sygdom efter regionens navn.
Så det var altså i Kina, at man først fandt frem til selens indflydelse på sygdomme. Og siden er der forsket meget i selen. Seneste undersøgelse er om sammenhængen mellem selen og telomere, som også viser, at et tilskud af selen har god indvirkning på telomerernes længde.
Den nye undersøgelse er offentliggjort online i februar-udgaven af tidsskriftet Clinical Nutrition, og den er meget interessent set med danske øjne. For selvom selen er naturligt forekommende i blandt andet grønsager, så har vi her i Danmark ikke så meget selen tilbage i vores afgrøder. Det effektiviserede landbrug har i generationer tæret på jorden, så i dag optager vores planter ikke så meget selen som før. Derfor får vi ikke så meget selen gennem kosten, som vi fik tidligere, så et tilskud af selen kan være en rigtig god investering på dit livs klippekort.
I Kiesel10 studiet fik en gruppe ældre mennesker i Sverige Bio-SelenPrecise sammen Q10.
Bio-SelenPrecise er Pharma Nords patenterede, standardiserede selengær. Den indeholder ud over organisk bundet selenomethionin og methylselenocystein også mere end 20 andre organiske selenforbindelser. Ved at tilføre et bredt spektrum af selenformer er det muligt at efterligne den naturlige selen-variation, der findes i en alsidig kost. Bio-SelenoPrecise er udvalgt som det europæiske reference-produkt for selenberiget gær.
Kilder:
https://www.clinicalnutritionjournal.com/article/S0261-5614(20)30037-6/fulltext
https://www.researchgate.net/publication/24194108_Multivitamin_use_and_telomere_length_in_women
https://www.sciencedirect.com/topics/neuroscience/keshan-disease
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30923464?fbclid=IwAR2FV9q61NuDInQ6Z-NYJpWJKm4jrvpT8HVdfCYt6Td-o0kLqoi8udgGXqY
Forrige artikelDin tarm og hjerne taler sammen
Næste artikelLuftforurening kan øge dødeligheden af coronavirus