Hvad kan du gøre for at sikre, at dit 2025 bliver et rigtig godt år?
Her er nogle simple råd til, hvordan du øger din livskvalitet. Resten er op til dig!
De senere år har mange undersøgelser fokuseret på fysisk træning. Ikke kun for at passe på kroppen, men også for at forbedre andre aspekter af vores fysiske og mentale sundhed.
En undersøgelse foretaget i 2017 af forskere ved University of British Columbia i Okanagan, Canada, viste, at kvinders opfattelse af deres egne kroppe forbedres, efter at de har lavet motion. Effekten ser ud til at være øjeblikkelig, og afhænger ikke af humør.
Desuden har mange nyere undersøgelser vist, at motion kan modvirke og forhindre depression. Så lidt som en times motion hver uge, uanset intensitet, kan holde stemningsforstyrrelser i skak, opdagede forskere fra Australiens Black Dog Institute.
Og hvis du kæmper for at holde dig motiveret, så er der en simpel løsning: Bare fokusér på at lave den slags motion, der gør dig glad.
Folk, der er ramt af søvnløshed, har dobbelt så stor risiko, som deres jævnaldrende, for at udvikle depression. Derfor er det ikke overraskende, at en god nats søvn bør være højt prioriteret i vores søgen efter lykke og velvære.
Rent praktisk, bør du undgå at se på en lys skærm før sengetid, for at minimere muligheden for en forstyrret søvn.
En undersøgelse fra Northwestern University Feinberg School of Medicine i Chicago, IL, viser, at folk, der har et klart livsformål, faktisk sover bedre om natten.
Så nu når du har lavet dine nytårsforsæt er det en god idé at tage et skridt tilbage og overveje, hvad dine vigtigste mål i livet er, og hvordan du opnår dem.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at hvad du spiser, påvirker dit humør. En systematisk gennemgang af flere undersøgelser, der undersøgte forbindelsen mellem kost og mental sundhed, konkluderede, at en middelhavskost, der hovedsagelig består af frugt, grøntsager, fisk og fuldkorn, kunne forhindre depression.
En god nyhed er, at der ikke er grund til at skrue ned for den varme chokolade efter ferien. Forskere har bekræftet, at kakao kan udgøre mirakler for dit psykiske velbefindende, humør og muligvis også kognitive evner.
Endeligt, og meget vigtigt for at opnå en stærkere følelse af trivsel, bør du lære at forkæle dig selv med venlighed – og derefter udvide den generøsitet til andre.
Manges mål i det nye år bør være at øve mere selvkærlighed og selvpleje.
En undersøgelse, der blev gennemført tidligere i 2017, bekræftede, at hvis vi omfavner vores negative følelser, er vi mindre i fare for at fortsætte dem og mere tilbøjelige til at opnå selvhelbredelse.
Professor Phillipe Tobler og Ernst Fehr fra universitetet i Zürich i Schweiz beviste, at generøsitet er stærkt forbundet med lykke, og vi føler mere glæde, når vi giver. Dette understøtter tidligere forskning, der viste, at frivilligt arbejde bringer psykologiske fordele.
Endeligt, så husk at være taknemmelig. Taknemmelig for det, du har, og for de mennesker du har i dit liv. Det er nemlig en anden vigtig faktor, når det gælder mentalt velvære, hvilket fører til mere optimisme og forbedrede relationer.
Kilde: Medicalnewstoday.com
Forrige artikelFaktatjek: Amning som præventionsform
Næste artikelFokus på udrensning – Den fantastiske lever