Stress er en stor udfordring for samfundet og den enkelte, som bliver ramt. Og selvom der har været meget fokus på stress i de senere år, er kurven endnu ikke knækket. Faktisk oplever flere og flere at føle sig stressede. Skal vi have nogen forhåbninger om at komme problemet til livs, skal vi være gode til at hjælpe hinanden.
Stress, stress, stress. Vi hører det igen og igen. Flere og flere bliver ramt, byrden stiger, og det koster både virksomhederne, samfundet og den enkelte, som risikerer, at stressen udvikler sig til et langt og hårdt sygdomsforløb.
Og den bedste måde at undgå det er ved at sætte tidligt ind. Men hvis hjælpen skal komme i tide, kræver det, at man er bevidst om de tidlige tegn hos både sig selv og andre.
[relateredehistorier]
Topdanmark, som oplever et stigende brug af deres sygeforsikring til netop sygdomme som stress, depression og angst, har de en klar ide om, hvad man kan holde øje med.
Oplever du gentagne gange at have svært ved at sove, eller hører du en kollega tale om dårlige nætter eller søvnproblemer, så kan det være en indikation på, at stressen er ved at blive for meget. Et andet tegn er koncentrationsbesvær – det kan enten være, at du ser mennesker omkring dig, som har svært ved at holde fokus, eller at du selv oplever koncentrationen svigte.
I samme kategori er overblikket. Er det blevet svært at holde styr på forskellige opgaver og bevare fatningen, eller kan du se, at en kollega er ved at drukne? Så kan det også være et stresstegn, der er værd at tage alvorligt. Det samme gør sig gældende med irritabilitet og tristhed, som også kan være en indikation på, at stressen lurer under overfladen.
Det sidste væsentlige parameter kan være svært at spotte hos andre, men meget nemt at mærke hos sig selv – hjertebanken. Hjertebanken og forhøjet blodtryk er et klart tegn på stress.
Stress er en folkesygdom, men det er ikke til at spøge med. Sygdommen kan i sig selv betyde langvarige sygemeldinger og har potentialet til at udvikle sig til angst og depression. De nyeste tal viser, at hver fjerde dansker føler sig stresset. Det er en stigning fra 2010, hvor det var hver femte.
Både voksne og unge kan blive ramt, og det giver rigtig god mening at have et vågent øje på sine kollegaer – særligt nu, hvor coronabyrden igen lægger sig på alles skuldre. Men også de unge mennesker fortjener opmærksomhed. Forskning fra Aarhus Universitet konkluderer nemlig, at unge under pandemien har følt sig ekstraordinært ensomme og stressede.
Hjælpen kan se ud på mange måder. For nogle vil det kræve professionel hjælp at bryde den onde spiral, mens det for andre vil være tilstrækkeligt at få lettet byrden og ændret vanerne. Her kan motion og sund kost, der understøtter kroppens funktioner, så den kan stå imod det øgede pres, være gode midler til at lindre symptomerne.