Sådan bliver du kreativ – og nyder udfordringer!

Forskning i intelligens og kreativitet har frembragt ny viden om, hvordan kreativitet, skabertrang og hitte-påsomhed kan støttes og styrkes. Det handler om fænomenet flow.

Når mennesker er kreative, har de evnen til at skabe nye ideer eller ny adfærd. Skabe noget, som andre kan anerkende som brugbart. I mere konkret forstand tænker vi ofte på kreativitet som evnen til at kunne få øje på problemet og til at kunne finde løsninger.

Men hvor kommer kreativitet fra? Hvorfor er nogle mennesker så dygtige til at få nye ideer og se ny muligheder?

Det særlige ved kreativitet

Den amerikanske psykolog og forsker Mihaly Csikszentmihalyi har på baggrund af omfattende forskning kunnet konkludere, at der er en række komplekse kendetegn for de mest kreative mennesker:

• De har megen fysisk energi – men optræder ofte afdæmpede og afslappede

• De er ofte godt begavede – og samtidigt naive til tider

• De er både legende og disciplinerede

• De veksler let mellem fantasi og solid realitetssans

• De er både udadvendte og indadvendte – de har behov for at være alene for at kunne koncentrere sig, men er også meget synlige blandt deres omgivelser

• De er bemærkelsesværdigt ydmyge og stolte på samme tid

• De har tendens til androgyni – de er aggressive (maskuline) og sam-tidig omsorgsfulde (feminine)

• De er traditionelle og konservative og samtidig rebelske i forhold til at skabe forandring på et område

• De er lidenskabelige og samtidig objective

• Deres åbenhed og sensitivitet udsætter dem for megen smerte – men giver også megen glæde

Det er altså karakteristisk, at meget kreative mennesker er meget sammensatte, har stor udfoldelsesenergi – og kan være sensitive på en måde, der faktisk gør dem meget sårbare. Det er denne sammensathed, som sikrer, at de både skaber forandring og samtidig kan føre forandringen ind i det, vi kender, på en måde, så omverdenen tager imod det nye.

Skabe og kvæle kreativitet

– Om vi har særlige arvelige anlæg for kreativitet, ved vi ikke så meget om endnu, selv om vi dog ved noget, fortæller en af Danmarks førende kreativitetsforskere, Hans Henrik Knoop.

– Og vi ved heller ikke meget om, hvordan kreativitet hænger sammen med karaktertræk som mod, retfærdighedssans, optimisme, generøsitet eller spiritualitet.

Psykolog Hans Henrik Knoop er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, forskningsdirektør i Universe Research Lab og har i en årrække forsket i intelligens, kreativitet og flow.

– Der er endnu ingen forskere, der præcist kan forklare, hvordan en idé opstår i hovedet – eller for den sags skyld hvordan man kommer af med dårlige idéer, påpeger Hans Henrik Knoop.

– Vi ved heller ikke, hvordan fornuften fungerer, eller hvordan man løfter højre arm – sådan i detaljer. Ja, vi ved end ikke, hvordan vi opfatter dét, vi opfatter. Til gengæld ved vi, at det desværre er ret let at kvæle menneskers kreativitet. Vi ser det i totalitære samfund, hvor mennesker styres til at slutte op om bestemte politiske eller religiøse forestillinger og afholde sig fra selvstændig virksomhed. I værste fald sker det via trusler og tvang, så anderledes tænkende kriminaliseres. Men mere generelt ved vi, at hvis man sørger for, at mennesker oplever det ubehageligt at være kreativ, kan man hurtigt og effektivt komme kreativiteten til livs.

Nydelsesfulde udfordringer

Moderne arbejdspladser lægger vægt på selvstændige og innovative medarbejdere. Det samme gør de fleste uddannelsesmiljøer, og de seneste års forskning i intelligens og kreativitet har frembragt ny viden om, hvordan kreativitet og lyst til at lære og skabe nyt kan støttes og styrkes. Det handler ikke mindst om fænomenet flow. Flow betegner den tilstand, hvor mennesket er fuldstændig fordybet i en aktivitet, som er udfordrende for netop dette menneske og derfor optager al hendes psykiske opmærksomhed. I netop flowtilstanden føler man sig fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret, og man kan opleve både tidløshed og en slags ekstase ved at hæve sig over hverdagens realiteter. Det er motiverende og nydelsesfuldt at være i flow, og viden om flow kan bruges til at skabe gode miljøer for mennesker, så kreative processer får de bedste betingelser.

Følelser kan stå i vejen forkreativitet

Ofte står følelser i vejen i menneskers bevidsthed, så usikkerhed, bekymring, sorg eller skuffelse overskygger evnen til at koncentrere sig.

– Selv om negative følelser kan stå i vejen for engagement og flow, kan flow også skubbe følelserne i baggrunden, så man ikke lægger mærke til dem, forklarer Hans Henrik Knoop. Flow er en tilstand, der beslaglægger hele personens opmærksomhed, og derfor er der ikke mere fokus på at være sulten eller have ondt i selvværdet, mens det står på.

– Du kan have ondt i højre ankel, i familien eller i fortiden, men de negative følelser opstår først, når du bliver opmærksom på det ubehagelige, forklarer Hans Henrik Knoop. I flow kan den opmærksomhed ophæves, så du kan koncentrere dig på trods af smerten i foden eller sjælen. Og det er ikke nogen uvæsentlig detalje, for det betyder, at en person, der kan bringe sig selv i flow, i høj grad er herre over sin egen livskvalitet.

Meningsfylde

– Flow er ofte nært forbundet med oplevelsen af mening i livet, fordi et menneske, der er målrettet, har lettere ved at koncentrere sig.

– Den østrigske psykiater Victor Frankl beskrev, hvordan enkelte mennesker kunne overleve koncentrationslejrenes grusomhed, fordi de havde noget at se frem til. Noget de bare skulle nå, inden de døde, og det ville kun være muligt, hvis de klarede sig igennem lejrens helvede. Med andre ord gav det fangerne mening i livet at have noget at se frem tid, selv om de var midt i totalt meningsløse og fysisk ekstremt usunde forhold. Victor Frankl sagde, at den, der ved, hvorfor hun lever, vil kunne udholde et næsten hvilket som helst hvordan. En vis målrettethed i livet ser altså ud til at være nødvendig for mennesker, hvilket man også kan få en fornemmelse af ved at betragte mennesker, som konstant er i tvivl.

– Jeg kender en ung mand, der er skizofren, fortæller Hans Henrik Knoop. – Han er næsten altid i tvivl om noget afgørende – f.eks. om der er nogen, der styrer hans tanker, eller han selv gør det. Om han skal lytte til de stemmer, han hører eller ej, om stemmerne i hovedet bare er hans tanker med lyd på, eller der er tale om rigtige personer, om et ja i virkeligheden betyder nej, om han faktisk lever i fortiden, når han tænker tilbage, og om hans omsorgspersoner i virkeligheden er onde. Han lever i en evig sjælelig krampe, hvor han står og rykker frem og tilbage mellem de impulser, han får tilsendt indefra.

– Flow-tilstanden er det stik modsatte. Her går mål, handlinger, bevidsthed og krop op i én højere enhed, og al tvivl forsvinder for en stund. Så handler dette hele om at finde ud af, hvordan løser jeg denne opgave, hvordan spiller jeg denne sekvens, hvordan finder jeg balancen i netop denne bevægelse?

Stressede kan få større arbejdsglæde

Mange mennesker oplever perioder med så stor stress, at hverdagen kan synes uoverkommelig. I den tilstand er kreativiteten lille, og de ramte mærker det som en følelse af uoverskuelighed, og de kan have svært ved at overkomme opgaver, som i andre perioder er lette at håndtere. Men forskning i kreativitet og flow giver nye perspektiver på de omsiggribende stressproblemer.

– Vi har fra kreativitetsforskningen og vores viden om flow det gode budskab til mennesker, der er stressede, at de lige så godt kan begynde at forkæle sig selv, siger Hans Henrik Knoop. – For man bliver både mere effektiv, produktiv og kreativ af at have det godt.

Han ved, det kan lyde lettere sagt end gjort, men faktisk er det sådan, at når det lykkes at skabe arbejdsmiljøer, hvor mennesker kan møde tilstrækkelige udfordringer – hverken for små eller for store – og hvor oplevelsen af kaos bliver ændret til organiseret kaos, kan stress afløses af flow.

– Vi skal ændre medarbejderes oplevelse af en forvirret tilstand uden retning eller mening, og så skal der gives feedback til den enkelte, så man bliver set og hørt i sine bestræbelser.

– Hvis vi kan skabe de arbejdspladser, skaber vi på samme tid arbejdsglæde og meget større ydeevne. Til gavn for alle, påpeger han.