Nyheder

Sådan sniger du sundheden ind i maden

28. januar 2009

Børn spiser mindre slik, hvis maden indeholder fuldkorn, og så er det endda rigt på vitaminer og mineraler.

Nye undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig godt og længe. Derfor vil børn automatisk spise færre søde sager som is, slik og kage, da fuldkorn groft sagt vil optage pladsen.

Samtidig vil fuldkorn også stabilisere blodsukkeret, og trangen til at spise søde sager vil næsten forsvinde.
Men hvordan får du dit barn til at spise mere fuldkorn i hverdagen, uden at høre sætningen:
”Det kan jeg ikke lide!”, mens tallerkenen bliver skubbet væk?
Hvor i kosten skal vi starte?
Her er 5 gode områder, hvor du kan skifte almindelige produkter ud med fuldkornsprodukter, uden at maden virker ny og fremmed for dit barn. Yderligere kan du roligt lade dine børn være smagsdommere, for der er ikke en finger at sætte på smagen.
1) Vælg fuldkorns-lasagneplader i lasagnen i stedet for de almindelige. Det er svært at se forskel på, om pladerne er hvide eller lysebrune, når de alligevel er dækket med lasagnefyld.
2) Hvis menuen står på hjemmelavet pizza eller pizzasnegle som en alternativ frokost. Så erstat halvdelen af hvedemelet med rugmel og pizzadejen vil indeholde langt mere fuldkorn.
3) Så er der klassikeren. Pasta og kødsovs. Skift den almindelige pasta ud med fuldkornspasta. Og hvis børnene rynker på næsen, kan du i supermarkederne, få en hel zoologisk have kamufleret som fuldkornspasta. Ofte er de samtidig økologiske.
Til variation kan man også finde fuldkornsnudler på hylderne i supermarkedet.
Det skal også være sjovt at spise fuldkorn
4) Hvis den søde tand melder sig, kan du i pandekager skifte 2/3 dele hvedemel ud med grahamsmel, der giver en nøddeagtig smag. Eller prøv med havregryn hvilket både er nyt og lækkert.
5) Et spændende alternativ til slik, er havrebomber. Inspirationen kommer fra havregrynskugler, men disse er både sunde og meget lækre. Hemmeligheden ligger bl.a. i at bruge bananer i stedet for fedtstof, så konsistensen stadig er blød og cremet. Dadler/figner bruges i stedet for sukker, da de bidrager med en dejlig sødme. Opskriften kan ses her
Kilde: www.dr.dk

Forrige artikelVi må drikke dobbelt så meget som svenskerne

Næste artikelNy behandling af paradentose