Nyheder

Sådan undgår du syge børn

8. oktober 2008

Antallet af sygedage hos børn kan reduceres med op til en tredjedel, hvis de lærer at vaske ordentligt hænder, siger professor.

Antallet af snotnæser og tynde maver hos danske børn kan skæres betydeligt ned, hvis børnene i de danske daginstitutioner husker at vaske hænder og gør det ordentligt. Det mener professor dr.med. Hans Jørn Kolmos fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. »Flere undersøgelser viser, at sygefraværet kan nedsættes med op til en tredjedel, hvis børn lærer at vaske hænder«, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter: »Folk vasker slet ikke hænder i det omfang, de burde. Børnene skal vaske hænder, når de har været på toilettet, før de spiser, og hvis de får snot på fingrene. Og det skal gøres ordentligt. I almindelighed vasker man hænder alt for overfladisk«, siger Hans Jørn Kolmos.
Kilde: Politiken

Forrige artikelForældre kører deres børn fede

Næste artikelGravide får dårlig rådgivning om medicin