Sædkvalitet kan forbedres

Af: Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Jeg har en datter på 12 fra et tidligere forhold og min mand en søn på samme alder fra hans tidligere forhold. Vi ville så gerne have et fælles barn, og jeg er klar over, at det skal være nu. Jeg er 39 og min mand 42. Vi har således forsøgt gennem de sidste 1,5 års tid, uden at der sker det mindste. For et par måneder siden var vi til undersøgelse, og alt ser fint ud hos mig, men min mands sædkvalitet er nedsat. Nu er mit spørgsmål: Kan der gøres noget ved det, eller er vi tvunget til at komme i fertilitetsbehandling? Har du nogle råd?

Med venlig hilsen

Mor

Læs også: Akupunktur og fertilitetsbehandling


 

Ja, jeg arbejder jo vældig meget med fertilitetsproblemer. Jeg starter med din mand. Sædkvalitet kan sagtens forbedres. Det gode er, at sæd dannes hele tiden, og derfor kan det ret let påvirkes. Først skal han have de rette kosttilskud, fx zink, selen, og sunde olier. Kig kritisk på kosten. Spis godt med grøntsager, vælg altid økologiske, undgå sukker, hurtige kulhydrater, svinekød, øl, begræns kaffe og alkohol. Sørg for godt energi flow især i underlivet, sid ikke for meget, dyrk moderat motion, ikke overdrive.

Læs også: Projekt barn: Mænd kan også forbedre deres fertilitet

Selvom det ikke er påvist, at noget forhindrer dig i at blive gravid, er der jo en årsag. Om den ligger helt og aldeles hos din mand, det ved vi ikke. Og selvom mange får ”diagnosen” uforklarlig barnløs, så er det jo bare et udtryk for, at der ikke er fundet en grund, men den kan jo være der. Fx kan stress være en årsag. Stive muskler i bækkenet kan være en årsag. Kulde i livmoderen, ikke sund menstruation osv. Jeg kan desværre ikke se ud fra dit brev, hvad årsagen kunne være, hvis der ligger nogle forhindringer hos dig. Derfor vil jeg anbefale, at I kigger på det online kursus, jeg har om emnet. Her lærer I alt dette og meget mere og ikke mindst, hvordan I kan behandle jer selv og hinanden ud af det. Eller find en god behandler, akupunktør eller zoneterapeut som har viden og interesse i emnet her.

Der er altid noget, man kan gøre, og det er da kun dejligt, at I tage ansvar for det selv, hvad enten i vælger at fortsætte at prøve naturligt eller går i IVF behandling.

Mange venlige hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*