Sæt fut under fødderne

“Vi spærrer dem inde i snævre strømper og spidse sko. Ignorerer dem. Og så GÅR vi på dem.” Det var Helle Gotveds mening om vores forhold til vores undersåtter. Og jeg må være enig. De færreste af os behandler de stakkels fødder kærligt.

 
Foden består af intet mindre end 26 knogler, der er sat sammen som et puslespil med 33 led. Det hele holdes sammen af ledbånd og intet mindre end 24 muskler. Så det er noget af et samarbejde. Foden skal være stabil, fordi det er vores krops fundament, men den skal også være fleksibel og kunne fungere som støddæmper, når vi går.

Fødder kan være så lækre. Ikke bare hos babyer, men også hos voksne, der har forstået at passe godt på dem, have gode, stærke fodmuskler og som forkæler dem med dejlige fodbade og cremer.

Fødder kan være mindre lækre. Især hvis de det meste af året ligger mast nede i stramme sko, som giver dem røde mærker, hæmmer blodomløbet så de er blålige og halvdøde at se på.

Nu hvor sandal-sæsonen er lige om hjørnet, er det måske en kærkommen lejlighed til at få gjort dem klar til at blive luftet og vist frem?

Hjælp fødderne med plads

Men inden du nu bliver rigtig ivrig og går i krig med fodfil, badesalt og sætter ind med optrænende øvelser, så begynd lige med at kigge på dine sko og strømper.

Undersøgelser viser, at de fleste kvinder i Danmark bruger str. 39. Men sjovt nok så sælges der flest sko i str. 37-38. Så enten må dem med str. 37-38 have ubetinget mange sko i forhold til kvinder med str. 39. Eller også har vi tendens til at tro, at vi helst skal gå i små sko. Og jeg er bange for, at det er forklaringen.

Så kig på dit fodtøj, sæt din fod oven på skoen eller endnu bedre: tegn et omrids af din fod, klip det ud og se, om den overhovedet kan være i skoen. Kan den ikke det, og vil du ikke gå en skostørrelse op, så er der ingen grund til at læse videre her.

Du kan nemlig aldrig opnå smukke, stærke fødder ved øvelser og forkælelse, hvis du straks efter lukker dem nede i sko, som gør tæer til sardiner i dåse. Sorry, men det vil være spildt arbejde.

Undersøg fødderne

Når du tager sko og strømper af og står på gulvet, peger din storetå så ligefrem? Eller ind mod de andre? Ligger de fire andre tæer pænt ved siden af hinanden? Eller ind over hinanden?

Sæt dig nu godt tilrette og tag en fod i hånden. Hvor sidder den hårde hud underneden?

Er der trykmærker, knyster, ligtorne, ømme steder? Er de kolde, fugtige, varme? Virker de overspændte eller det modsatte? Er der hævelser eller væskeophobninger?

Hård hud på midten af forreste trædepude er tegn på nedsunken forfod.

Hård hud på hælen er meget normalt, men er det et tykt lag, kan det være, at du sætter hælen for hårdt i, nå du går.

Prøv at tegne en streg fra hælene og opefter, der markerer bagsiden af akillessenen. Stil dig så op med ryggen til et spejl, eller bed en ven om at fortælle, om stregen går lige lodret op (foden er i fin balance), eller om stregen slå et lille knæk indad (valgus) eller udad (varus).

Se om din svang er løftet de 1½-2 cm fra gulvet, som er normalt, eller om der er mere “luft”(hulfod) eller mindre (platfod).

Nedsunken forfod, valgus og platfødder kan trænes, om ikke helt så i hvert fald til det bedre.

Tjek så, hvordan du naturligt fordeler vægten under fødderne, når du står. Er vægten nogenlunde ligeligt fordelt under de to fødder? Støttepunkter er på forreste trædepude, ikke i midten, på yderste fodrand og på hælen. Så er vægten godt fordelt.

Fødderne påvirker hele din holdning

Har du hørt ordet posturologi før? Det er en fransk behandlingsmetode, der arbejder med kroppens positur, altså opretstående stilling. Er denne i ubalance, retter man skævheder op ved hjælp af ørenåle (fransk øreakupunktur kaldes auriculoterapi).

Her spiller fødderne en væsentlig rolle, ligesom øjenmuskulatur og kæben gør. Her beskriver jeg blot, hvad fødderne har at gøre i denne forbindelse:

Receptorer under foden sender besked til hjernen om, hvordan vægten er fordelt i hele fodsålen. På den måde kan foden regulere balancen.

Hvis man har akillessener, der “knækker” indad eller udad, vil mere af svangen røre ved underlaget, og der vil gå signal til hjernen om dette. Det vil påvirke hele vejen op i kroppen og give skæve træk i andre muskler, især i ryggen, hvilket kan give smerter, diskusprolaps osv. Lægger man så et almindeligt indlæg i skoen, vil hele foden nu røre underlaget. Det vil påvirke resten af holdningen i endnu større grad, med flere ryggener til følge.

Langt bedre er det at bruge en lille chip kaldet neurostab i sålen. Det er en lille sag, der stimulerer trykfølerne under foden og afhjælper mange rygproblemer.

Netop på grund af de vigtige beskeder, der sendes fra fod til hjerne, er det at foretrække at gå med sko, der er flade inde i sålen. Der bør ikke være svangstøtte, men der kan såmænd godt være en lille hæl på.

Sværger man til bådformede sko, MBT sko, bør det, iflg. posturloger, være nogle, man bruger i nogle timer og ikke hele tiden.