Safran: Naturens egen lykkepille

Af: Elsebeth Halckendorff

Foto: Scanpix/Iris

Safran er verdens dyreste krydderi og kaldes også for ‘det røde guld’. Men når man ser, hvad krydderiet kan ændre i vores hjerne og sind, må det siges at være pengene værd.

Nyere forskning har vist, at safran har antidepressive virkninger, som er helt på niveau med traditionelle psykofarmaka såsom de udbredte antidepressiva (lykkepiller) kaldet Cipramil, Prozac og Fontex, der anvendes i stor stil i den vestlige verden.

Der er foretaget flere forsøg med svært depressive, der har fået safran, og de har alle vist fantastiske resultater.

I et forsøg blev svært depressive patienter givet enten safran (30 mg per dag) eller Cipramil (40 mg per dag) i seks uger. Efter de seks uger havde begge grupper opnået en signifikant forbedring af deres depression, og der var ingen signifikant forskel på den effekt, som blev opnået med henholdsvis safran eller Cipramil. Konklusionen var således, at man lige så godt kan behandle svære depressioner med safran som med det antidepressive lægemiddel Cipramil.

Safran også ved fødselsdepression

I et andet forsøg blev safrans antidepressive effekt sammenlignet med Fluoxetin, der er et antidepressivt lægemiddel, som herhjemme kendes under navnet Fontex (i USA sælges det under navnet Prozac, og det var det første middel der kom på markedet i Danmark i 1989). Den ene gruppe i forsøget fik safran, mens den anden fik Fluoxetin. Forsøget varede i seks uger og omfattede kvinder med fødselsdepression. Efter de seks uger havde begge grupper opnået en signifikant antidepressiv effekt, og der var ingen signifikant forskel på effekten af henholdsvis safran og Fluoxetin.

Forskernes konklusion er, at safran er et sikkert og naturligt antidepressivt middel, der kan anvendes som et alternativ til psykofarmaka. Helt uden de bivirkninger og risiko for afhængighed, der følger med brugen af psykofarmaka.

Påvirker hjernens signalstoffer

Andre forsøg viser, at safran dosis skal op over 28 mg per dag for at virke effektivt og signifikant i forhold til depression, og således er den ovennævnte dosis på 30 mg dagligt et fornuftigt valg.

De aktive stoffer i safran er blandt andet crocin og safranal, der er påvist at ændre hjernens kemiske signalstoffer. Crocin er et carotenoid, der i århundreder har været kendt i kinesisk medicin, og som virker fremmende på signaleringen med dopamin og noradrenalin, mens safranal, der er et cartenoid zeaxanthin stof, der også giver safran sin farve, primært virker via serotonin-systemet.

Hvis du ikke vil krydre din mad med det dyre safran, findes de aktive stoffer også i kapselform som kosttilskud.

Udover safran indeholder disse midler også B-vitamin, der er kendt for at styrke nerverne.

 

Kilder: Comparison of Saffron versus Fluoxetine in Treatment of Mild to Moderate Postpartum Depression: A Double-Blind, Randomized Clinical Trial. Kashani L et all. Crocus sativus L. versus Citalopram in the Treatment of Major Depressive Disorder with Anxious Distress: A Double-Blind, Controlled Clinical Trial.
Ghajar A et all.

1 kommentar

  • Sima.h.Ghalehjogh siger:

    Jeg bruger den mod depression om 4 måneder og ser godt resultet sted for citalopeam medicin 🙂

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *