Samspil mellem sind og hormoner

Kroppens mange forskellige hormoner indgår alle i et utal af processer i kroppen, og det kan være svært at forstå, hvor stor indflydelse hormoner har på vores sundhed både mentalt og fysisk.

Som med de fleste andre ting i livet er balance et nøgleord, når det kommer til hormoner. Vi vil her se nærmere på sammenhængen mellem hormonsystem og nervesystem, og hvordan hormonerne påvirker os. Sammen med heilpraktiker Arvin Larsen vil vi også komme ind på, hvad vi selv kan gøre for at opnå en god hormonbalance.

Samspil mellem hormonsystem og nervesystem

Hormoner samarbejder med nervesystemet om at varetage kroppens mange gøremål. I hjernen omsættes følelser, tanker og oplevelser til biokemiske reaktioner i form af dannelsen af hormoner, nerveimpulser og neurotransmittere. Vi indgår i et konstant samspil med vores indre verden samt omverdenen via vores sanser, som sender budskaber til hjernen og nervesystemet om, hvilken reaktion der skal være på den pågældende stimuli.

Hypothalamus er en kirtel i hjernen, der fungerer som bindeled mellem nervesystemet og hormonsystemet. I hypothalamus findes celler, der modtager impulser fra nervesystemet og som udskiller hormoner på baggrund af impulserne herfra. Dette sker ved hjælp af “releasing hormoner”, der sendes til hypofysen, som ligeledes er placeret i hjernen lige under hypothalamus.

Hypothalamus og hypofysen er endokrine kirtler, men også pinealkirtlen (“koglekirtlen”), biskjoldbruskkirtlen, skjoldbruskkirtlen, binyrerne, bugspytkirtlen, testikler og æggestokke er endokrine kirtler, der hver især producerer forskellige hormoner til at regulere kroppen. At en kirtel er endokrin betyder, at den udskiller sit hormon direkte til blodbanen, hvorfra hormonet føres med blodet ud i kroppen for at udøve sin virkning. Hypothalamus og hypofysen er to meget centrale endokrine kirtler, der i samarbejde overordnet regulerer en stor del af hormonsystemet. Hypofysen kan ses som en dirigent, der giver besked til de andre endokrine kirtler om at igangsætte eller nedsætte produktionen af bestemte hormoner.

Læs også: Hormoner, alderdom eller bare skavanker?

Samspillet mellem hormonsystem og nervesystem

Hvordan hormonsystem og nervesystem arbejder sammen, kan beskrives således: Kører vi i vores bil eller på cykel, igangsætter den røde lampe i trafiklyset et samarbejde mellem øjet og hjernen via nerveimpulser. Vores erfaring siger os, at rødt lys betyder, at vi skal stoppe op. Erfaringen med at stoppe for rødt lys og nerveimpulsen fra øjet får os til at træde på bremsen og standse. Har vi travlt og er ved at komme for sent, kan det røde lys også i gangsætte dannelsen af adrenalin. Det sker ved, at hypothalamus sender besked til hypofysen om at øge produktionen af bl.a. kortisol i binyrerne.

Afløses det røde lys derimod af en stribe af grønne lys, så vil vores angst for at komme for sent blive afløst af følelsen af lettelse og troen på, at vi nok skal nå det. Denne ændring medvirker til, at hypothalamus beordrer hypofysen til at sætte gang i produktionen af mandligt eller kvindeligt kønshormon. I stedet for at føle os stressede, giver disse hormoner os en følelse af sejr, og at vi har styr på det. På den måde sker der hele tiden et samarbejde mellem hormonsystemet og nervesystemet. 

Læs også: Hormoner fungerer bedst i harmoni og balance

Miljøets betydning – både det indre og ydre

Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der opretholder funktioner, som er uden for vores kontrol. Det gælder eksempelvis åndedrættet, nyrefunktionen og kredsløbet. Vi behøver ikke tænke over at få nyrerne, åndedrættet eller kredsløbet til at gøre sit arbejde. Det sker helt automatisk. Det autonome nervesystem kan opdeles i sympatikus og parasympatikus. Sympatikus er med til at forberede os på ”kamp eller flugt”, hvorimod parasympatikus forbindes med afslapning og restitution.

Oplever vi frygt i form af en truende situation, vil det aktivere sympatikus, således at vi gøres klar til kæmpe eller flygte. Det betyder, at niveauet af stresshormoner i kroppen stiger og fordøjelsen nedsættes, fordi kredsløbet omdirigeres således, at al vores kraft og energi kommer ud i musklerne. Kroppen bruger dermed ikke energi på at fordøje vores mad, men giver os størst mulighed for enten at løbe væk eller kæmpe alt, hvad vi kan.

Denne proces igangsættes ikke udelukkende af en konkret truende situation, men kan også igangsættes af vores tanker. Tænker vi på noget, der gør os bange, vil tankerne kunne igangsætte nøjagtig samme reaktioner fra nervesystemet og hormonsystemet.

Lever vi i en konstant stresstilstand på grund af dårlige relationer, pres på arbejdet eller dårligt selvværd og tanker om os selv, har det indflydelse på vores fordøjelse og optaget af næringsstoffer samt udskillelsen af affaldsstoffer. Følelsen af stress kan også få os til at spænde op i kroppens muskler, så vi får spændingshovedpine og muskelsmerter. Derudover vil langtidsstresshormonet kortisol igangsætte nedbrydning af knoglerne.

Det kan derfor have store konsekvenser at leve i en længerevarende frygt- og stresstilstand, ligegyldigt om det foregår helt konkret, eller om det er vores tanker og følelser, der igangsætter processen. Det er derfor vigtigt at se på hele vores livssituation, når vi gerne vil opnå et bedre helbred, fordi vores miljø – uanset om det er det indre eller ydre miljø – påvirker kroppens tilstand.

Læs også: Menneskets bedste ven kan afhjælpe stress

Tanker, følelser og hormonsystemet

Heilpraktiker Arvin Larsen beskriver, at vores kønshormoner er knyttet til de territoriale sider af vores liv, som omhandler opretholdelse og beskyttelse af livet. Ser vi på, hvordan livets cyklus er tæt koblet til dannelsen af hormoner og mængden af hormoner, bliver det tydeligt, hvilken central betydning hormonerne har.

I puberteten er kønshormonerne medvirkende til, at vi får en tro på vores egen kunnen og formåen i en sådan grad, at vi begynder at løsrive os fra vores forældre. Denne tro på os selv og vores egen formåen opstår som en adfærd reguleret af hormoner, forklarer Arvin Larsen. På det tidspunkt i livet har vi nemlig hverken erfaringen eller kompetencerne til at vide, at vi kan klare tingene selv.

I overgangsalderen oplever vi derimod et fald i kønshormoner, som kan føre til at livet føles overvældende og svært at overskue. Den ændrede følelsesmæssige tilstand har betydning for de processer, der sker i kroppen i løbet af overgangsalderen, fordi tanker præget af magtesløshed og frygt får vores stresshormoner til at stige. Kortisol, der er vores langtidsstresshormon, er med til at omdanne muskler til fedt. Samtidig påvirker kortisol vores stofskiftehormoner negativt, så vi har lettere ved at tage på. Øget adrenalin medvirker til, at vi får hedeture, og øget kortisol har betydning for nedbrydningen af knoglemasse på grund af faldende kønshormoner og stigende stresshormoner.

Når vi oplever hormonelle ubalancer i overgangsalderen, er det i Arvin Larsens optik nødvendigt at se på, hvordan vi tackler vores liv og de udfordringer, vi alle møder. Lever vi et liv, hvor vi afviser vores egne grundlæggende behov og lader andre mennesker dominere vores liv, vil det udløse en stresstilstand i kønskirtlerne.

Når vi lader os dominere eller ikke får dækket vores basale behov for mad, hvile, fællesskab og tilknytning til andre mennesker, opstår en følelse af utryghed. Det presser vores fysiske og emotionelle territorium, hvilket fremmer nervøsitet og angst og hermed dannelsen af stresshormoner. Har vi derimod opbygget og indsamlet kompetence livet igennem til at tro på os selv, er klar over egne behov og kan stå op for os selv, er vi mere modstandsdygtige over for ændringerne i overgangsalderen.

Arvelige faktorer kan spille en rolle for overgangsalderen, men det er helt nødvendigt for os at inkludere tanker, følelser og handlemønstre for at styrke vores sundhedstilstand, siger Arvin Larsen.

Hvad kan vi selv gøre?

Når snakken falder på sammenhængen mellem krop og psyke, og hermed vores sundhedsmæssige tilstand, kan der opstå en følelse af skyld og skam over egen situation. Skyld og skam er ikke konstruktive følelser for os og bidrager ikke med en løsning på problemerne. For Arvin Larsen handler det om, at vi kan vælge at forstå, hvordan kroppen biologisk reagerer på tanker og følelser. Den viden skal vi bruge til at støtte vores krop og bidrage til positive forandringer.

Har vores tilgang til livet og vores problemstillinger bragt ubalance i hormonerne, drejer det sig om at se på, hvordan vi kan tilgå livet og problemstillinger på en anden måde. Vores tanker, følelser og handlemønstre skal støtte os og virke positivt ind på kroppens tilstand og derigennem skabe større balance i vores hormonproduktion. Kost og motion har stor betydning for sundheden, men vi kommer ikke helt i mål med balance i hormonerne, hvis ikke vi inddrager det mentale aspekt.

 

Kilder:

Arvin Larsen: Livets hormoner s. 7-29 + 159-182

Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi 1, kapitel 3 + 4