Nyheder

Samtale hjælper mere end piller

26. juni 2006

Nye forskningsresultater og officielle rekommandationer sætter fokus på terapi i stedet for piller.

Ved Karolinska Instituttet i Sverige har man undersøgt effekten af forskellige behandlingsformer for patienter med social fobi. De tre behandlingsformer der blev holdt op imod hinanden var kognitiv gruppeterapi, individuel kognitiv terapi, og medicinske lægemidler.

Det viste sig, at tre ugers gruppeterapi er lige så effektiv som et års forbrug af medicin. Men det, der er mest effektivt, er individuel psykoterapi. En britisk rapport rekommanderer, at man tilbyder psykoterapi til alle der lider af depression eller angst, da bl.a. ovenstående studie bekræfter, at psykoterapi har bedre effekt end medicin. Derved ville man kunne sikre sig, at mange af dem, der er langtidssygeskrevne på grund af fx depression, kan komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet igen. Også i Danmark lider alt for mange af depression. Ca. 2 – 4 %, eller mellem 100 – 200.000 danskere lider hver dag under sygdommen. Desuden viser tallene, at ca. 20 % af befolkningen vil få en depression i løbet af livet. Derfor er der grund til, at også danske politikere får øjnene op for, at lægemidler ikke altid er den eneste, for ikke at tale om den bedste, løsning. Kilde: VG

Forrige artikelDu er mindre end du tror

Næste artikelTrætte chauffører er farlige

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.