Sara Blædel: Krimiplots …ud af simremad & frisk luft!

Hvis man har et billede inde i sit hoved af, at krimiforfattere er sådan nogle lidt sære, indelukkede typer, der sidder og skriver hele natten og holder sig oppe på en cocktail af smøger, stærk kaffe, fastfood nede fra døgneren og lidt for meget spiritus, så er det nok på tide at få visket tavlen ren.

Danmarks mest populære krimiforfatter Sara Blædel er nemlig helt anderledes. 44-årige Sara Blædel er vild med simremad og frisk luft. Hun kan slet ikke skrive om natten, eller når hun ikke har det godt, siger hun. Så derfor prioriterer hun en sund livsstil højt, og heldigvis er familien, hendes mand Lars og de tre sammenbragte børn, med på ideen.

Hver morgen begynder hun dagen med en god lang gåtur, enten i Frederiksberg Have og Søndermarken, når hun er hjemme i lejligheden på Frederiksberg, eller langs vandet, når hun er i sit sommerhus i Odsherred. Som er hendes ’skrivehule’ i de perioder, hvor hun trækker sig bort fra familien, telefoner, e-mails og al hverdagens uro for at få fred til at skrive sine populære romaner. Og så er madlavning næsten en religion for hende.

– Jeg er ikke til de lette løsninger, når jeg laver mad, siger hun.

– Og jeg elsker at lave mad. God mad. Det er vigtigt for mig at gøre noget ud af tingene, når jeg er i køkkenet, så jeg laver faktisk alt fra grunden, og jeg sørger for at få gode råvarer.

Handler om prioritering

I manges ører lyder det måske lidt helligt, og der skal nok være en del, der mener, at det kun kan lade sig gøre, fordi Sara ’ikke har et normalt arbejde’. Det har Sara Blædel alt sammen hørt før, og hun mener, at det først og fremmest handler om at prioritere og så selvfølgelig at kunne lide det.

– Jeg sætter meget stor pris på mit køkken, og der er noget meditativt afslappende for mig ved at lave mad. Det giver mig ro, og heldigvis har børnene også lært at sætte pris på det. De ville ikke blive glade, hvis jeg rendte ned på hjørnet efter en pizza, siger hun og forklarer, at kærligheden til god mad er arveligt bestemt – hendes far var i mange år gastronomiskribent og madanmelder, og hun er selv uddannet tjener på Plaza i København. I den korte tid, hun arbejdede som tjener, har hun været ansat hos nogle af landets bedste kokke.

– Der har været lange perioder i mit liv, hvor det har været rigtigt svært at få det til at slå til økonomisk. Alligevel har jeg altid købt ordentligt ind. Så har jeg måtte undvære andre ting. Jeg har en teori om, at man bliver mere mæt af at spise nogle gode råvarer med mere substans i smagen, og jeg laver mad med fløde og smør, for mad skal smage, det er ikke et spørgsmål om overlevelse, siger hun med en overbevisning i stemmen, så man bestemt ikke føler trang til at sige hende imod.

– For os er det at lave den gode mad og sidde længe sammen og spise den ganske enkelt mental hygiejne. Til gengæld ser vi næsten aldrig fjernsyn. Familien er samlet omkring maden, og det bliver som regel for sent til at se fjernsyn bagefter, siger hun.

Langt mod målet

Sara Blædels karriere som krimiforfatter startede med romanen ”Grønt støv” i 2004. Det var den første bog om kriminalassistenten Louise Rick, og den er siden fulgt op af ”Kald mig prinsesse”, ”Kun ét liv” og senest ”Aldrig mere fri”. For hver bog er hendes popularitet steget, og efter en hård begyndelse på forfattereventyret lever hun i dag fint af sine bøger og hvad der følger med af ikke mindst foredrag.

Men inden Sara Blædel blev forfatter, var hun alt muligt andet. Som 18-årig blev hun, som tidligere nævnt tjenerelev på Plaza og fik en fin uddannelse med udmærkelse og det hele. Hun siger selv, at årene som tjener har lært hende at håndtere stress. ”Jeg har styr på mine borde,” som hun udtrykker det, når hun skal forklare, at hun helt grundlæggende er et struktureret menneske, der har orden i sin kalender og sine aftaler, og får gjort, hvad der skal gøres arbejdsmæssigt og privat, uden at det giver hjertebanken og forhøjet blodtryk.

Efter nogle år som tjener valgte Sara at få en grafisk uddannelse som reprokopist, men hun kunne ikke tåle fremkaldervæskerne og vendte tilbage til tjenergerningen, bl.a. hos Erwin Lauterbach. Men så var det, at hun pludselig blev alvorligt syg.

– En aften på arbejdet blev jeg pludselig ramt af smerter og en lammelse i armen. Bang. Uden varsel, ud af intet. I en periode over tre år var jeg indlagt på Rigshospitalet med stærke smerter. Det var bestemt ikke for sjov. Jeg var dopet af morfin for at dulme smerterne, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad smerterne og lammelsen skyldtes. Først efter tre år fandt de årsagen. Det viste sig, at jeg havde et ekstra halsribben. Det er for så vidt ikke farligt, men fordi jeg bar alle de tunge tallerkner, og sikkert også fordi jeg hele barndommen og som ung var konkurrencerytter og altid red eller var i stalden, var mine muskler vokset så store, at der ikke var plads til nervebanerne. De blev klemt af det ekstra ribben.

– Jeg fik fjernet ribbenet ved en operation, og så var smerterne væk. Alligevel blev jeg stillet i udsigt, at jeg nok var nødt til at indstille mig på invalidepension og hjemmehjælp resten af mit liv. Men fand’me nej, tænkte jeg. Og så tog jeg et skridt, der siden førte mig til, hvor jeg er i dag, siger Sara Blædel.

Startede eget forlag

Siden barndommen har hun været vild med kriminalromaner, og hun åbnede sit eget krimiforlag Sara B., der udgav oversatte og enkelte danske kriminalromaner. Blandt andet valgte et af Saras egne store idoler, Kirsten Holst, at udgive på Sara B., og forlaget gik ganske godt. Men det var også hårdt arbejde. Sara lavede alting selv. Der var ingen ansatte. Hun kørte landet rundt med sin lille bil proppet med bøger og besøgte boghandlere. Og det var begrænset, hvor mange penge der var i det. Derfor begyndte Sara at arbejde som freelance journalist på Ude & Hjemme, og en dag blev det for meget. Hun gik ned med stress – det var først senere, at hun lærte at få ’styr på sine borde’ – og oven på det blackout lukkede hun forlaget og arbejdede i stedet fuld tid som journalist.

– Jeg havde jo fået smag for at skrive, og det gav mig virkelig meget at komme rundt og tale med mennesker, der havde oplevet nogle barske ting i deres liv. Der var virkelig nogle store hjerter ind i mellem, og mange af dem husker jeg stadig. Det gjorde et stort indtryk på mig, det behov, mange havde for at fortælle deres historie, siger Sara, som siden blev tv-tilrettelægger på Metronome, og det var her, at hun begyndte at skrive på sin første roman.

– Jeg var alene med min søn, Adam, så jeg kunne kun skrive i de weekender, hvor han var hos sin far, og nogle gange om aftenen. Det var hårdt, men også spændende. Men i dag kan jeg ikke skrive om natten. Nu, hvor jeg er forfatter på fuld tid, har jeg nogle faste arbejdstider og rutiner, og når jeg har fundet ud af mit plot og har lavet min research, så trækker jeg mig tilbage fra alt socialt liv for at skrive. I den periode, det er omkring seks måneder, er jeg nok ikke så sjov, men jeg har fundet en rutine, der fungerer og tilgodeser både mit arbejde og familien, siger hun.

Skifter mellem boliger

– Jeg tager op i mit sommerhus nogle dage ad gangen, og isolerer mig med arbejdet. Så tager jeg hjem nogle dage og er sammen med familien, og så tilbage til sommerhuset igen. Jeg arbejder som sagt ikke i døgndrift, det kan jeg slet ikke. Hver morgen – både i byen og på landet – går jeg en god lang tur. Jeg er delvist vokset op på landet, og jeg elsker at være ude i naturen. Jeg får en fantastisk energi af den friske luft og kan slet ikke undvære den, siger Sara Blædel, som også har en mountainbike stående ved sommerhuset, som hun jævnligt tager en vild tur på i skoven.

– Det er fedt at få pulsen op og få masser af frisk luft. Jeg har det, som om noget inden i mig letter, når jeg kommer ud i naturen. Jeg kan slet ikke undvære det, siger Sara Blædel, som efter en rolig sommer for nylig er taget på en lang rejse i USA med sin 11-årige søn, og om kort tid igen sætter sig ved tasterne, slukker mobiltelefonenog trækker stikket ud til omverdenen.

Hendes næste krimi kan vi forvente engang i det nye år.