Sarah Grünewald: Hun sagde, hun kunne hjælpe mig, og tårerne trillede

I marts fik Sarah Grünewald konstateret corona. Sygdommen var hård ved hende, men det var først, da hun blev konstateret rask, at den virkelige kamp begyndte. For Sarah kæmpede med en vifte af senfølger. Men i stedet for at acceptere den udgave af sig selv, sygdommen havde efterladt hende som, søgte hun hjælp hos en alternativ behandler, der fik hende tilbage på sporet.

Sarah åbner døren iført badedragt og bare tæer. Hun har faret rundt hele dagen og har kun lige akkurat nået et hurtigt bad, inden jeg kommer. Hun vifter mig gennem huset og ud i gårdhaven med den ene hånd, mens hun har et fast greb om sin telefon i den anden. Hun skal lige nå at lave et opslag på Instagram. Efter vores snak skal hun næsten direkte i Go’ Aften Live med Ole Henriksen.

Der er ikke meget, der afslører, at hun for knap to måneder siden var lagt ned af COVID-19, og da slet ikke, at hun var blandt de uheldige, der efterfølgende måtte kæmpe med senfølger. Og dog. For enkelte gange i løbet af de timer, vi bruger sammen, må hun lede efter ord og navne. Hukommelsen er stadig påvirket. Det håber hun, vil ændre sig. Hun kan også stadig mærke, at trætheden kan melde sig med mere kraft, end hun er vant til. Men mange af senfølgerne er hun fri for, og det takker hun sin alternative behandler og akupunktør for.

Et livsændrende møde

Sarah Grünewald begyndte at se behandleren for fire år siden, da hun var et sted i sit liv, hvor hun blandt andet kæmpede med søvnbesvær og smerter. Ipren var en fast del af Sarahs tilværelse, og når hun kigger tilbage i dag, kan hun blive dårlig ved tanken om, hvor mange piller hun har proppet i sin krop for at lindre symptomer.

Det var hendes manager, der anbefalede hende, at hun skulle prøve akupunktur, og det blev livsændrende for Sarah, som i dag foretrækker nåle og sugekopper over farmaceutika til hver en tid.

Men faktisk var det med akupunktur ikke helt nyt for hende. Hun kan huske fra sin barndom, at hendes mor brugte at besøge akupunktører og andre alternative behandlere under sine rejser østpå. Moren var stewardesse og havde gennem sit arbejde rig mulighed for at afsøge og opdage, hvad den østlige medicinske tradition kunne gøre for hende.

Alligevel skulle der gå mange år, før Sarah selv gik på samme opdagelsesrejse.

– Det er egentlig lidt mærkeligt, at min mor aldrig har anbefalet mig det, når jeg har døjet med noget. Men jeg tror, at der var en tidsforskydning mellem det tidspunkt i hendes liv, hvor hun rejste meget, og hvornår jeg begyndte at kunne få gavn af behandlingen. Så det kom ligesom aldrig på tale, siger Sarah, som selv vil anbefale og også har benyttet varmebehandling på sin egen søn.

Cigaretter og sund mad

Hoveddøren går op. Det er Sarahs assistent, der har været ude at hente læskende drikke, som hun serverer i gårdhaven, mens vi sidder henslængt i sofaen med tæerne i det fri, omgivet af bløde puder. Sarah beder hende hente en kold øl og passe hendes telefon, mens vi taler. For hun vil gerne være til stede i nuet. Både i samtalen og med sine behov.

På bordet ligger også en pakke cigaretter og en tændstikæske, som hun griber efter med jævne mellemrum.

– Jeg ved jo godt, det ikke er sundt, og på en måde vil jeg gerne stoppe. Men samtidig har jeg ikke lyst. Det er nydelse for mig at kunne sidde med en cigaret og en kold øl i solen, og så vil jeg også have lov til det, siger hun.

Tidligere på dagen har hun både været ude at bade og træne, og det er vigtigt for Sarah, at der er en balance mellem tingene. En balance, som det har taget hende år at finde. Hun har både kæmpet med spiseforstyrrelser og haft perioder, hvor fest og alkohol fyldte for meget. Men i dag er hun et sted, hvor hun kan mærke sin krop, og hvad den har brug for.

– Det er tydeligt for mig at mærke, at jeg har brug for sund mad. Hvis jeg er i perioder, hvor det ikke bliver prioriteret nok, så har jeg det bare ikke lige så godt.

“Samtidig tror jeg på, at man skal pleje sin psyke og nyde det gode i livet, og det betyder gode smagsoplevelser, et godt glas kølig vin, og at kunne være i nuet uden at bekymre sig for meget over, om det er godt eller skidt.”

Derfor var det også hårdt for hende at opleve, at hun efter corona hverken havde smags- eller lugtesans. De var simpelthen forduftet som dug for solen. Hun var også svimmel, havde hovedpine og kramper i benene, ligesom hendes energiniveau og hukommelse var svækket – mere end den er i dag.

– En dag kort efter jeg var erklæret rask, skulle min søn dække bord, og jeg ville sige til ham, at han skulle tage gaflerne, men jeg kunne slet ikke huske ordet. Så jeg bad ham hente de der trefork-agtige ting i skuffen. Det var skræmmende, siger hun.

Gafler er nu tilbage i hendes ordforråd, men flere ting kan stadig glippe. Om alternativ behandling kan afhjælpe det problem, vil kun fremtiden vise, men kramperne, hovedpinen og svimmelheden er forsvundet. Og det endda på ganske kort tid.

Svært at komme tilbage til livet

Det var 15. marts, cirka et år efter første nedlukning, da Sarahs coronatest viste et positivt resultat. Selve sygdommen tog løbende til, og i perioder var hun overvældet af feber i en grad, så hun intet kunne. I de momenter, hvor den lettede sit greb på hende, var hun nødt til at udnytte tiden til det fulde, og lave mad, hun kunne gribe til, når feberen igen sneg sig frem fra dybet, og hun intet kunne.

Hun er glad for, at hun gik igennem sygdommen med sin kæreste, og hun tænker meget på dem, der befinder sig i det ukendte corona-land alene.

Efter cirka 14 dage var både hun og kæresten erklæret raske og fik at vide, at de kunne bevæge sig ud i verden. For Sarah betød det, at hun igen skulle være på. Både som arbejdskvinde og mor. Og selvom hun var bange under isolationen, fordi uvisheden om, hvor det kunne ende, hang over hende hoved, var det faktisk først bagefter, hun virkelig oplevede corona som en kamp.

– Vi fik jo bare besked om, at vi kunne gå tilbage til livet, som vi levede det før. Men jeg kunne bare mærke, at det kunne jeg slet ikke. Rummet snurrede, jeg havde ondt og havde det generelt dårligt, så det var rigtig svært. Jeg følte lidt, jeg hang i ingenmandsland, for jeg vidste ikke meget om senfølger, og det er der jo ikke mange, der gør, siger Sarah.

Sugede sygdom ud af kroppen

Hun blev henvist til en afdeling for senfølger, men fik aldrig fulgt op på det tilbud. Hun valgte i stedet at gå til sin alternative behandler, som hun kendte og stolede på.

– Jeg kom ind til hende, og så scannede hun mig op og ned med sine øjne, kiggede på min tunge og tog min puls. Så sagde hun, at hun kunne hjælpe mig, og det var bare sådan en lettelse. Tårerne trillede ned af kinderne på mig siger Sarah,

Sammen gik de ind i behandlingsrummet, og Sarah fik sat akupunkturnåle på først forsiden og derefter bagsiden af sin krop. Hun blev også behandlet med sugekopper, som ikke var ukendt for hende, men den her gang efterlod kopperne store rød-lilla mærker i en grad, hun aldrig havde oplevet før. Pointen med behandlingen var at sætte gang i blodomløbet og kroppens egen renselsesproces, og allerede efter halvanden time mærkede Sarah en lindring.

– Det føltes bare, som om alle rester af corona blev suget ud af min krop. Da vi var færdige, tændte hun noget røgelse, som hun tog hen under min næse, og jeg kan bare huske, at jeg sagde ”Fy for helvede, tag det væk”. Så kiggede hun bare på mig og sagde ”Ja, men nu kan du lugte”, fortæller Sarah.

Kæmper med energiniveauet

Efter den første behandling gik godt, tog hun tilbage et par gange mere, og det kurerede hende for de fleste senfølger.

Hun har planer om at skulle tilbage snart og håber, at det kan hjælpe med hendes energiniveau. Men i det store hele kan hun fungere, hvilket er mere, end hun kunne inden behandlingerne.

Sarah kan passe sit arbejde og den yderst pakkede kalender. Hun kan være mor for sin søn, og hun har overskuddet til både at passe på sig selv og nyde livet, som hun gerne vil – som lige nu, med en kold øl i solen, som hun faktisk kan smage.

49 ud af 50

Det er forkert at sige, at det var en øjenåbner for Sarah at få hjælp til sine senfølger, fordi hun allerede fire år forinden havde mærket på egen krop, hvilken effekt alternativ behandling kan have. Men det var alligevel en vild oplevelse for hende, at sugekopper og nåle, kunne hjælpe hende med eftervirkningerne fra en sygdom, der er så ny og ukendt, og kan få panderynkerne frem hos selv de dygtigste læger.

Derfor følte hun også en forpligtigelse til at dele sin oplevelse.

Det gjorde hun både på sin Instagram og i Aftenshowet. Sarah fortryder ikke sin deltagelse i programmet, for efterfølgende har hun fået beskeder fra mange mennesker, som stod i samme situation som hende, og var desperate efter hjælp. Omkring 50 beskeder er væltet ind i hendes indbakke, og af dem har 49 skrevet til hende, at de er kommet af med alle eller de fleste af deres senfølger, ved at benytte alternativ behandling. For Sarah er det tal, som hverken kan eller bør ignoreres.

– Jeg synes, det er vildt langt ude, når jeg kan se og høre, at det har hjulpet mig og dem, som har rakt ud til mig, at den her information ikke er mere tilgængelig.

“Men jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor meget alternative behandlere skal kæmpe for anerkendelse i det her land.”

Ingen får det værre

Når Sarah Grünewald alligevel er ærgerlig over tv-indslaget, skyldes det, at hun føler, at hun blev sat i en position, hvor hun skulle forsvare sig selv og sine oplevelser. Ud over Sarah var der nemlig også en læge med på telefon, der ikke ville anbefale akupunktur og alternativ behandling som senfølgebehandling. Det var et setup, hun ikke var forberedt på, og som hun på mange måder mener, er skævt.

– Det er virkelig mærkeligt for mig, at den her type behandling skal forsvares på den her måde. For jeg synes ikke, der er noget at forsvare. Jeg kan jo mærke på min egen krop, at det virker, og jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået det værre af alternativ behandling. I værste fald virker det ikke, men det gør i min erfaring heller ikke skade, siger hun.

Som hun sidder her og slænger sig, med sit løse hår, bare tæer og en halvtom flaskeøl på bordet, er der intet omkring Sarah, der skriger fanatiker. Hun er en kvinde, der på mange måder har fundet sin egen vej i livet og mærker, hvad der føles rigtigt for hende. Hun har hverken lyst til at presse det ned over hovedet på andre eller behov for at forsvare det. For det er hendes liv.

Men hvis hun kan hjælpe nogen, der ellers står i en hjælpeløs position, ved at dele sine erfaringer, er hun heller ikke bange for at stå på mål for det. Eller tage de tæsk, der kommer.