Flere danskere har fået øjnene op for, at mælk kan skabe en masse rod i sundheden, hvis man er intolerant. Slim, hudsygdomme, infektioner og andre symptomer, der bliver bedre på en mælkefri diæt, får mange til at lade mælken stå. Men i et landbrugsland som Danmark bliver vores madlavning udfordret en del, når mælken skal undværes.
Hvordan bliver man kogebogsforfatter med det formål at undgå en ingrediens? Man oplever på sin egen krop, hvilken forskel det kan gøre at undvære den ingrediens, mikser det med interesse for sundhed og tilsætter lysten til velsmagende og lækker mad.
– Som lille led jeg af mellemørebetændelser og gentagne infektioner. Jeg havde altid hård mave, og som 10-årig startede mine migræneanfald, fortæller Signe Lykke Skonnord, der har skrevet kogebogen ‘Mad uden mælk’.
Jernmangel, gentagne antibiotikakure (8-16 om året), en senere svangerskabsforgiftning og migrænen fyldte stadigt mere i hendes liv, ind imellem blev det lidt bedre, typisk under slankekure, hvor osten og mælken blev taget ud af kosten. Men ikke en gang en uddannelse indenfor kost og sundhed fik sammenhængen til at dæmre for Signe.
– Jeg studerede ernæring og sundhed på Ankerhus Seminarium. En dejlig uddannelse som gav mig forståelsen for en masse omkring sundhed og sygdom. Vi havde dog ingen fokus på mælk og sygdom og symptom-sammenhænge. Vi lærte, at mælk var godt og vigtigt for kroppen p.g.a. kalken.
Vendepunktet kom først, da Signe opsøgte kiropraktor Carsten Nøddeskou i år 2000 på grund af migrænen, som plagede hende seks til 12 dage om måneden.
– Han så en mulig sammenhæng mellem mælk og mine gener. Faktisk husker jeg, at han sagde, at jeg struttede af mælkeallergi. Men jeg har ikke en mælkeallergi, der kan måles eller laktoseintolerans. Jeg reagerer muligvis på andre proteiner i mælken.
Siden har Signe Lykke Skonnord levet mælkefrit, hvilket har haft stor betydning for hendes helbred og velvære. Migræneanfaldene er gået fra 12 dage til måske en dag om måneden. Hun har færre infektioner og kan undvære antibiotika, hvis hun en sjælden gang er syg.
– Faktisk har jeg også fået mindre væske i kroppen, så jeg er gået en hel skostørrelse ned. Min mave er velfungerende, og jeg producerer ikke en masse slim ved motion.
Glæden ved at få så mange flere dage, hvor hun er frisk og har det godt, vil Signe gerne dele med andre. Derfor skrev hun bogen ‘Mad uden mælk’, som udkom sidste år.
– Jeg holder faktisk meget af smagen af ost, mælk, fløde, creme fraiche, is og mælkechokolade. Mange af opskrifterne smager derfor, som om det var i. Jeg vil ikke lide afsavn, siger Signe.
Arbejdet har taget flere år, for Signe har lavet det meste selv. Men det har absolut ikke afskrækket hende fra at gøre det igen.
– Jeg syntes, at der var brug for en bog, som er enkel og tilgængelig, med velkendte, almindelige råvarer, så enhver af mine medmennesker kan blive inspireret til sundere madlavning i hverdagen. Opskrifterne indeholder calciumrige råvarer og totredjedele er også glutenfrie. Og jeg har allerede planlagt min næste kogebog, som bliver helt uden mælk og gluten, siger Signe.
Naturli har denne gang fået lov at bringe inspiration og opskrifter fra ‘Mad uden mælk’ – og så kan vi kun opfordre læserne til at udfordre Signe, hvis de har nogle retter, de gerne vil have et mælkefrit alternativ på.
Signe Lykke Skonnord vil gerne tilbyde at kreere en hvilken som helst ret, du kunne tænke dig – helt uden mælkeprodukter (ekempelvis arbejder hun pt. med en Tiramisu uden mælk, mel, sukker og alkohol).
Der findes allerede masser af spændende vegetabilske drikke i handlen, som kan erstatte mælk, og der kommer hele tiden flere til. Nedenstående er fif fra Signe Lykke Skonnord til, hvordan du kan erstatte:
Kold mælk med sojamælk (man kan også bruge havremælk, rismælk, mandelmælk og vand).
Yoghurt med sojayoghurt, og i dressinger også mayonnaise eller tahini/citron/olivenolie.
Fløde med kokosmælk/sojafløde/sojamælk (lad ikke sojamælk/fløde koge for længe, da det kan blive grynet. Tilsæt gerne lidt tilsidst i en varm ret og kom lidt maizena i for at gøre mælken/fløden mere stabil).
Smør med olivenolie og kokosolie.
Smør på brød med mayo/hummus eller også gerne tahini eller peanutbutter.
Ost på pizza/tærte med tomater i tern vendt i krydderier, evt. hvidløg og olivenolie.
Med praktisk spiralryg og calciumskema i indledningen.
Kogebogen er inddelt i seks kapitler:
Dips og puréer (alternativer til creme fraiche)
Tilbehør (både typiske retter som flødekartofler, men også alternative sunde forslag som f.eks. tunbruchetta)
Bagværk (grove alternativer, men også bud på sundere fødselsdagsboller, pizzasnegle og pølsehorn)
Supper (nogle enkle og hurtige, og nogle, som tager lidt længere tid)
Ovn – gryderetter (f.eks. en lasagne, hvor man ikke savner osten eller en moussaka eller broccolitærte med meget grov bund)
Søde fristelser (fra dadelguf, pandekager til ris a’lamande med god samvittighed)
‘Mad uden mælk’ er udgivet på eget forlag : signelykke. Kogebogen købes på saftkraft.dk, Signe Lykkes egen hjemmeside, hos boghandlere, apoteker og i helsekostbutikker.
– Ernærings og husholdningsøkonom (eller bachelor i Ernæring og Sundhed 99)
– Lægemiddelkonsulent (2005)
– Freelancerådgiver i apoteksregi for mindre medicinalfirmaer (siden 2008)