Nyheder

Scanning gør gravide nervøse

27. juni 2022

I dag tør gravide ikke rigtig glæde sig, før de er blevet ultralydsscannet. Men scanning er ikke noget garantibevis, advarer jordemoder.

Ultralydsscanning er blevet det tilbud, den gravide ikke kan sige nej til. Gør hun det, tager hun jo – i værste fald – selv ansvaret for at bringe et misdannet barn til verden. Og det kunne hun jo have undgået, hvis bare hun var blevet scannet! Eller kunne hun? I dag tilbydes alle gravide som minimum ultralydsscanning omkring 11. uge (nakkefoldsscanning), mens man mange steder i landet også tilbyder en ekstra sen scanning i 20. graviditetsuge. Men en ny MTV-rapport (Medicinsk Teknolgi Vurdering) om ultralydsscanning, som Sundhedsstyrelsen i dag udsender, viser, at scanning ud over at opspore kromosomdefekter og misdannelser også er årsag til en god del bekymring og nervøsitet. Gravide, som får besked om, at der er fundet noget mistænkeligt, der lige skal tjekkes ved en ekstra scanning, bliver ved med at være nervøse og utrygge gennem hele graviditeten og op til flere måneder efter, de har født. Og det selvom barnet er fuldkommen rask. Rapportens forfatter, ph.d, MPH, jordemoder Louise Nordvig, Center for Folkesundhed i Århus Amt, fortæller, at mistanken bliver ved med at gnave, og at de nybagte mødre har svært ved at tro på, at alt er, som det skal være. »For der var jo noget på billedet, dengang.« Det kommer også bag på mange gravide, at scanningen ikke er ensbetydende med en 100 pct. garanti. »Men vi kan ikke garantere nogen, at de får et fejlfrit barn,« siger Louise Nordvig, der har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 2.500 gravide i Nordjyllands og Århus amter.

For eksempel kan et barn godt blive født med Down syndrom, selvom nakkefoldsscanningen har været normal. Kvinder siger ja til scanning af flere grunde. Først og fremmest vil de sikre sig, at fosteret er sundt og rask. Men muligheden for at se sit barn for første gang og få et foto med hjem vejer også tungt.

Professor på Gynækologisk Afdeling på Hvidovre Hospital Niels Jørgen Secher medgiver, at der kan være et element af tvang i tilbuddet. »Mange tør ikke sige nej til scanning. Det ansvar vil de ikke påtage sig. For når nu samfundet tilbyder, at man kan blive screenet for mongolisme, så synes man ikke, man kan risikere at sætte sådan et barn i verden,« fortæller Niels Jørgen Secher. Mange afsløringerJordemoder Louise Nordvig fortæller, at de færreste gør sig klart, at scanningen kan afsløre mange andre ting end Down syndrom. Dermed risikerer de at få en viden, de ikke var forberedt på og pludselig må tage stilling til. »Ultralydsscanning af gravide har nogle klare fordele, men også nogle bivirkninger. Det er som om graviditeten bliver sat på standby. Kvinderne tør ikke glæde sig, før de er blevet scannet. Den gammeldags eufori over en positiv graviditetstest kan være meget kortvarig,« siger jordemoder Louise Nordvig. Kilde: Berlingske

Forrige artikel6 sikre om mad og psyke

Næste artikelFedt på bugen krymper muskler