Se familietiden i øjnene – fred eller konflikter?

Af: Birgitte Aagaard, coach

Foto: Scanpix/Iris

Foran os venter en af årets største familiehøjtider, hvilket rigtig mange ser frem til. Men det er også en frygtet årstid for nogen. Især hvis der er uafstemte forventninger og uforløste konflikter i luften.

Der er nok ingen, der kan sige sig helt fri for, at julen har både sine søde og bitre sider.

De fleste har prøvet at ræse rundt efter de helt rigtige gaver, samtidig med at vi ser frem til modtagerens glæde.

Husmødre og -fædre har utallige gange svedt over sovsens tilsmagning, mens de til gengæld stolt har nydt gæsternes ”Mmmm, hvor smager det godt”.

Og mange har med glæde modtaget en invitation til julehygge – vel vidende, at der på et tidspunkt kan blive dårlig stemning, når den og den skal være i stue sammen. Vi ser frem til, forventer og håber – og bliver nogle gange skuffede.

Tid til reality-check

Det er et paradoks – at vi glæder os til julen og samtidigt frygter skuffelsen, ufreden, og at det alt sammen bare bliver for meget.

Hvis det gentager sig år efter år, er det måske tid til et “reality-check”: Hvad vil vi egentlig allerhelst, med hvem og hvordan? Er der noget, som trænger til at blive talt om, forventninger, der skal afstemmes, eller måske en konflikt, der har spændt ben for julefreden igen og igen – som en bule på juletræstæppet, fejet derind, måske for længe, længe siden? Er det mon på tide at se julen i øjnene?

FORBERED DIN JUL

En fredfyldt jul kræver forberedelse, herunder en række vigtige overvejelser:

1) Den “rigtige” jul

Hvad behøver du/I for at opleve den gode julestemning? Julemiddag ”som vor mor lavede den”, julefrokost med 17 retter eller den seneste Bo Bedre-udgave af juletræet? Eller kan du klare dig med en skøn gang risengrød, knas og jule-ludo i stearinlysets skær, mens julenatten sænker sig stille omkring huset? En tur i skoven med varm kakao på termokanden juledag, simple sildemadder til frokost og ovn-æbleskiver til dessert – i stedet for det lange, lange kolde bord?

2) Værter og gæster

Hvem inviterer, og hvem kommer som gæst? Går det på tur? Overvej, hvad du har det bedst med, har mest LYST til, og hvad du i givet fald vil byde ind med? Vil du være den hjælpsomme gæst eller værten med overblik? Går du ind for sammenskud – at være sammen om ansvaret?

Husk, at det skal føles som en familiefest, ikke en familiepligt … Nogle gange handler det også om, hvem du holder din fest med – det er ikke sikkert, at du har lyst til det hele med alle? Din familie forvandler sig måske ikke lige med en hurtig klejnevending til ”Den store, lykkelige familie a la Italia” i dagene mellem lille juleaften og anden juledag …

3) Ferie før jul

Synger du ”Glade jul…” eller ”Trætte jul…”, når du går rundt om træet? Det var måske en idé at tage et par ekstra dage fri før jul, hvor du får sovet ud, forbereder ting i ro og mag, får lidt alenetid, tanker op og drikker gløgg med vennen/veninden, som måske har det ligesom dig med hele hurlumhejet.

Nyd dog tiden op til juledagene, hvis det er muligt – i stedet for at springe af arbejdshesten kl. 16.30 den 22. december og hoppe direkte ned i juleforklædet for straks at gå løs på mandelmassen.

4) Tid til at tale, og tie

Er der noget, der trykker – uklare aftaler eller divergerende forventninger?

Forsøg at gøre klart, OM der er noget, der skal tages op eller aftales, og hvis ja, vælg rette tid og sted. Den vigtige samtale kræver forberedelse, så er du ikke i god tid inden jul til at få det på plads, så vent til efter jul.

Du gør det højst sandsynligt bare værre, hvis du smider ’svesken på disken’ efter det tredje glas Amarone eller bare giver los for de spidse kommentarer hen over den sene juleknas – efter flere timers ulmen.

Lav til gengæld en aftale med dig selv om hvornår og hvordan, fordi hængepartier har det pr. definition med at blive hængende, når du ikke gør noget ved dem – ligesom de kravlenisser, du først opdager bag reolen ved forårsrengøringen, lige inden familiens store påskefrokost …

5) Gamle mønstre

Det tager tid at etablere mønstre og vaner og således også at ændre på dem. Når du f.eks. vil introducere en ny måde at holde jul på eller have afklaret en gammel misforståelse eller konflikt, skal du væbne dig med en vis tålmodighed og lægge en plan.

Gamle mønstre er som tyk is. De er lettest at bryde, når du har en velovervejet strategi. Denne form for ’isbrydning’ består især i at lytte og finde ’momentet’ – når isen knager og er klar til at give sig, kan det betale sig at sætte motoren i gang. Det kan også være, at du må bakke lidt tilbage for at give isen plads til at skubbe sig rundt og bryde op. Prøv så med et velment puf igen …

6) Put pegefingeren i lommen

Kender du den med, at ”når du peger på ’den anden’, er der tre fingre, der peger mod dig selv…”?

Vi er tilbøjelige til at pege på den anden, når en konflikt skal løses, eller vi bare er utilfredse og frustrerede over noget. Prøv at starte med dig selv – der hvor du har direkte indflydelse på resultatet. Stil de svære spørgsmål: Hvad kan du selv ændre for at håndtere situationen bedre? Er du i forsvarsposition? Er du reelt åben for, hvad den anden siger eller har behov for? Er du bevidst om, hvad du selv forventer/kræver (af dig selv eller den anden)?

Måske er det ikke den anden, der synes, at brunede kartofler og stivede kniplingsduge er vigtige? Måske er du styret af din egen forventning om en rigtig jul, som du kan føle dig stolt af og glad over? Eller måske er det tværtimod dig, der ikke kan overskue al festivitas’en og derfor saboterer andres arrangementer ved at kritisere deres juletraditioner i det skjulte – eller bare blive væk med en lille løgn som forklaring?

Tid til at tage din jul til overvejelse

Ja, overvej det bare et par øjeblikke – inden byen er fuld af julepynt og duften af brændte mandler: Hvordan vil du egentlig fejre julen? Hvordan kan du være ærlig omkring det – måske finde nogle gode kompromiser – og slutte fred med din egen jul?

Glædelig julefred til alle!

 


 

Savner du én i julen?

Har du mistet kontakten til en ven eller et familiemedlem pga. en uløst/fortiet konflikt, kan du f.eks. finde inspiration i præst og psykoterapeut Ilse Sands nye bog ”Savner du én?”

Hvad enten du ønsker at genoplive relationen eller at lægge den helt bag dig og f.eks. give plads for og tro på andre relationer, kan du finde gode råd og inspiration her.

Udgangspunktet for Ilse Sands metode er forsoningen – at slutte fred med det, der er sket og sagt og se fremad i stedet for at forvente, at I forstår hinanden til fulde og forandrer jer grundlæggende.

I afslutter det, der var, får måske sagt ’ordentligt’ farvel eller vælger at genopfinde jeres relation ud fra det, I ønsker og hver især – realistisk set – kan byde ind med. F.eks. ved at etablere nye traditioner og måder at mødes på. I julen – og resten af året.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*