Alt for mange døjer med søvnproblemer og stress, fordi de ikke magter at slutte dagen, før de skal sove. Spekulationer kværner rundt i hovedet, og det er svært at finde hvile.
Meditation og mindfulness er en god måde at finde ro på, men du kan også komme langt ved at lave en hurtig analyse af timerne, der er gået. Du skal gøre det ud fra bevidstheden om, at du ikke kan gøre noget om – men du kan vælge at gøre tingene lidt anderledes i morgen.
Her er seks spørgsmål, det er væsentligt at finde svar på:
Livet er en lang læringsproces, og man bliver aldrig udlært. Derfor er det vigtigt, at du lærer lidt hver eneste dag. Det kan være småting: Hvordan man laver en pdf i Word, hvilken bil James Dean kørte i, da han døde, eller hvordan kopimaskinen laver A3-kopier. Bare du lærer en smule hver dag, holder du hjernen i gang, og du vedbliver åben for nye indtryk og nye impulser.
Der er megen fokus på det fysiske helbred, og der købes løbesko og etableres fitness-medlemsskaber i lange baner. Men alt for mange glemmer den mentale sundhed. Hvordan har jeg det? Er jeg blevet mere melankolsk? Har jeg fået større humørsvingninger end førhen? Føler jeg mig elsket og forstået? Og hvis ikke: Hvad kan årsagerne være, og hvad kan jeg gøre ved det?
Vær især opmærksom på stresssymptomer. Det er fint at have travlt, hvis du kan lide det, men dårlig samvittighed over alt det, du ikke når, er en sikker kilde til stress. Og stress fører næsten uvægerligt til depression, hvis tilstanden ikke håndteres i tide.
Du skal som bekendt behandle andre, som du selv vil behandles – og din adfærd overfor andre siger en del om, hvordan du har det med dig selv. Når du er venlig og imødekommende overfor dine medmennesker, smitter det faktisk af: Studier har vist, at når du udviser venlighed, bliver du gladere, og når du bliver gladere, bliver du mere venlig.
Intet menneske er som bekendt perfekt, og det er vigtigt at blive ven med fejlbarligheden. Du skal huske at minde dig selv om, at et liv uden bump på vejen er en utopi; så selv de største nederlag er i virkeligheden slet ikke så lette at huske for andre end dig selv. Læg fejlene bag dig og kom videre. Hvad gjorde jeg forkert i dag, og hvad kan jeg gøre bedre i morgen?
Det lyder måske lidt langhåret, men taknemmelighed er faktisk en vigtig livskraft. Du behøver ikke engang tro på, at du får det bedre af at være taknemmelig; en del forskning viser, at praktiseret taknemmelighed gør alle mennesker gladere. Skriv gerne ned, hvad der gør dig taknemmelig og del din taknemmelighed med andre.
Men før sengetid kan det være sundt at gøre status over, hvem der bør få del i din taknemmelighed og om du er god nok til at vise din taknemmelighed.
Tænk på dagens sjoveste eller gladeste øjeblik. Var det en god vittighed, eller var det da du var ude og lugte til foråret? Hvad gjorde dig glad i dag? Hold fast i det øjeblik, så falder du måske i søvn med et lille smil.
Kilde: HuffingtonPost.com