Nyheder

Seks om dagen – men hvilke?

27. juni 2022

De fleste ved efterhånden, at de skal have seks stykker frugt eller grønt om dagen. Men hvad tæller, og hvad tæller ikke?

 

600 gram frugt og grønt om dagen

Et af Fødevarestyrelsens otte kostråd er rådet om seks stykker grønt og frugt dagligt. Frugt og grønt indeholder både mange fibre, vitaminer og mineraler, så seks stykker – svarende til ca. 600 gram – dagligt, er godt for helbredet.

Men det kan være svært at hitte rede i, hvad der tæller, og hvad der ikke tæller i den udregning. Man kan f.eks. godt udskifte det ene stykke frugt med et glas juice, men det går ikke kun at spise 600 gram frugt – mindst halvdelen skal være grøntsager.

Vi giver dig de nødvendige detaljer og fjerner de mest udbredte misforståelser.

Der skal ikke så meget grønt til

Et eksempel på seks om dagen kan være: Ét æble på havregrynene om morgenen, én pære som mellemmåltid om formiddagen, 100 gram grøn salat som tilbehør til frokosten, én banan som mellemmåltid om eftermiddagen, én gulerod og én tomat i aftensmåltidet.

Du må naturligvis meget gerne spise meget mere af især grønt, men ovenstående er et eksempel på, hvad du som minimum bør spise hver dag.

Dybfrossent grønt kan sagtens bruges, men vitaminindholdet er som hovedregel lidt lavere end i friskt grønt. Så køb den friske variant, hvis du kan få fat i den – men det er bedre at købe frossent end helt at undlade. Jo længere tid, dine grøntsager ligger, jo mindre næringsindhold. Så den frosne variant kan i nogle tilfælde være bedre, hvis du ikke er god til at få spist det hurtigt.

De tæller ikke med i de seks

Nødder, mandler og tørret frugt tæller ikke i regnskabet, men er stadig et sundt og godt alternativ til andre snacks. Vær opmærksom på kalorieindholdet i tørret frugt, der er seks til syv gange højere end i den friske variant.

Kartofler tæller ikke med. Hvis man ikke er stivelsesforskrækket, er kartofler et næringsholdigt tilbehør i kosten. Men hold dig altid fra de frosne ovnkartofler. Almindelige kartofler har et fedtindhold på ca. 0,3 gram pr. 100 gram, mens ovnkartofler har et fedtindhold på op mod 12 gram pr. 100 gram i tilberedt form. Kartofler giver størst mæthed for færrest kalorier, men de tæller ikke med i grøntsagsregnskabet.

Ikke svært at nå de seks om dagen

Det er faktisk ikke så svært at overholde kostrådet. F.eks. kan man sagtens bruge grønt på dåse – så en enkelt dåse flåede tomater i retten giver 3-4 tomater til familiens grøntregnskab.

Tilberedningen betyder en del for vitaminindholdet i grøntsager. Undgå “skam”-kogning eller lang stegning af dit grønt. Det skal være ”al dente” – med bid – hvis du ikke ligefrem foretrækker grøntsagerne rå.

Rå grøntsager ikke nødvendigvis det bedste

Karotenoiderne i gulerødder, som kroppen omdanner til A-vitamin, bliver ikke færre af stegning, hvis du holder stegningen under otte minutter. Samtidig har stegning den fordel, at stegeolien kan bidrage til, at A-vitaminerne optages i kroppen. A-vitamin er nemlig et af de såkaldt fedtopløselige vitaminer, som ikke kan opløses og optages med vand.

Så du behøver ikke gumle kæberne af led i 600 grams råkostsalat dagligt for at være god ved dig selv. Lidt frugt hid og lidt grønt did kan faktisk sagtens udfylde kvoten på 600 gram. Men sørg for at spise varieret i grøntsager – ellers bliver det hurtigt kedeligt. Udfordr dine smagsløg og tag ikke nødvendigvis for givet, at fordi du ikke kunne udstå rosenkål som 12-årig, så er det nok også virkeligheden i dag.  

Forrige artikelDiæt kan hjælpe mod ADHD

Næste artikelBagel med bøgeblade