Seks sunde krydderurter til haven

Kniber det med at etablere en nyttehave? Krydderurter er nemme at have med at gøre, og de er tilmed gode for helbredet.

En have kan være et paradis eller et helvede. Hvis du ikke har grønne fingre, har vi fundet seks gevækster, der er nemme at dyrke (en af dem kommer helt af sig selv) – og som kan bidrage til dit eget naturlige medicinskab. Flere af dem kan endda dyrkes i vindueskarmen.

Basilikum er antiinflammatorisk

Basilikum menes at være blandt verdens ældste dyrkede krydderurter. I op mod 5000 år har man dyrket den duftende urt i Indien, og dens anvendelighed, duft og smag rummer nok en del af forklaringen. Herhjemme er den måske mest kendt for anvendelsen i det italienske køkken, og den har stærke antiinflammatoriske egenskaber. Den er rig på antioxidanter og fytokemikaler, som ifølge nyere forskning både kan forebygge og helbrede sygdomme.

Og så kan basilikum noget af det samme, som aspiriner, ibuprofen og andre antiinflammatoriske midler også kan: Stoffet eugenol hæmmer i lighed med de nævnte NSAID-præparater et enzym i kroppen og virker dermed smertelindrende. Det er dog primært de lidt sjældnere sorter af basilikum, der har et højt indhold af eugenol – den basilikum, du kender fra supermarkedet, har stoffet i noget mere begrænset omfang.

Basilikum er en god kilde til A-vitamin og magnesium, og forskning indikerer, at krydderurten kan hjælpe diabetikere til at få et mere stabilt blodsukker.

Der findes omkring 65 arter af basilikum, og du kan støve en del op på planteskolerne. Du bør dog være opmærksom på, at ikke alle arter egner sig til madlavning – f.eks. har arten ”hellig basilikum” været beskyldt for at kunne ødelægge sædkvaliteten.

Mælkebøtten hjælper synet

Mælkebøtten opfattes ikke som en krydderurt, og det er egentlig en fejl. Den udskældte plante burde få mere respekt af haveejerne, for den har mange gode egenskaber. F.eks. er den rig på carotenoidet lutein, der er godt for øjnene. Stoffet sidder i bladene, så små friske mælkebøtter er fine i salatskålen. Bladene kan også bruges til at hele sår, ligesom saften fra mælkebøtter er vanddrivende.

Mælkebøtter er rige på antioxidanter, jern, og K-vitamin. Du kan også med fordel bruge bladene til te.

Mælkebøtter er traditionelt blevet brugt mod præmenstruelt syndrom, men den ukrudtsplanten har også smertestillende effekt.

Mynte hjælper på fordøjelsen

Et mynteblad er en god afslutning på et godt måltid. Dels giver pebermynteolien dig en frisk ånde, og dels får mentholen dine glatte muskler i maven og tarmene til at slappe af, så din fordøjelsen bliver bedre. Flere studier har også vist, at te med pebermynte er en god hjælp, når du lider af fordøjelsessmerter, oppustethed m.v.

Pebermynte byder også på et stort indhold af antioxidanter, mangan, kobber og C-vitamin.

Endelig er det værd at huske, at pebermynteolien er god udvortes ved spændingshovedpine eller hold i nakken, ligesom en kop myntete er formidabel mod forkølelses- og influenzasymptomer.

Rosmarin er godt for hukommelsen

Rosmarin og hukommelse er blevet forbundet, siden Shakespeare lod Ophelia give Hamlet en kvist af krydderurten ”til erindring”. Siden har videnskaben fundet ud af, at det var en god gave, fordi selve duften af rosmarin tilsyneladende både kan højne de kognitive evner og korttidshukommelsen.

Det kan altså være et klogt valg at have en potte med rosmarin stående på skrivebordet. For det er ikke kun hukommelsen, den hjælper på vej – rosmarin hjælper også på humøret og reducerer eventuel angst.

Rosmarin er rig på A-vitamin, kostfibre, C-vitamin, B6-vitamin, kalcium og jern.

Når der skal grilles, er rosmarin et klogt valg. I et studie fra 2012 fandt man ud af, at hvis man lægger kødet i en marinade med rosmarin, reduceres dannelsen af de kræftfremkaldende heterocykliske aminer (metagene stoffer) betragteligt.

Estragon afhjælper tandpinen

Estragon har i århundreder været brugt mod tandpine eller mod infektioner i munden. Nyere studier peger på, at estragon også kan hjælpe diabetikere til et stabilt blodsukker og mod åreknuder og hæmorider.

I lighed med basilikum er estragon også rig på stoffet eugenol, der har antiinflammatoriske og smertelindrende egenskaber.

Krydderurten, der måske mest er kendt for sin smag til bearnaisesauce, er rig på jern og antioxidanter.

Timian hjælper på hoste

Timian bruges til antiseptiske midler, fordi urten indeholder thymololie. Det er meget anvendeligt til mundskyl, og i Tyskland har man godkendt timian-te som behandling mod blandt andet bronkitis og kighoste. Du kan lave din egen hostesaft ved at putte fire friske kviste med timian i en kop med kogende vand i 15 minutter. Tilsæt honning og citronsaft. Derefter kan du tage et par spiseskefulde af drikken hver tredje eller fjerde time, hvis du døjer med hoste.

Timians antibakterielle effekter skulle også være god mod akne – faktisk har flere forsøg vist, at et udtræk af timian virkede bedre mod de bakterier, der skabte akne, end benozyl peroxid, der er den aktive ingrediens i de fleste akne-produkter. Timian kan muligvis også virke mod neglesvamp.

Du finder C- og A-vitamin, jern og mangan i timian.

Kilde: Los Angeles Times