80 pct. af danske mænd har for lidt selen i blodet til at beskytte dem mod prostatakræft. Det viser et studie, som har set på sammenhængen mellem mængden af selen i blodet og risikoen for prostatakræft. Der indgik over 27.000 danske mænd i studiet.
I 2007 havde 784 af deltagerne udviklet prostatakræft i forskellige sværhedsgrader, og da man i 2012 fulgte op på forsøget, var 305 af mændene døde af prostatakræft.
Forskerne kunne se, at et højere indhold af selen i blodet hang sammen med en lavere risiko for den aggressive form af prostatakræft.
Det skyldes, at enzymet selenprotein P beskytter mod prostatakræft. For at enzymet kan fungere optimalt, skal det mættes med selen. Hvis du ikke har nok selen i blodet, har selenprotein P altså ikke sin fulde beskyttelsesevne mod sygdomme.
Tidligere undersøgelser har vist lignende resultater. I 2013 påviste forskere fra Maastricht University Medical Center, at mænd med et højt indhold af selen i blodet havde 63 pct. mindre risiko for at få kræft i prostata end mænd med et lavt selenindhold.
Allerede i 1996 påviste det amerikanske studie NPC-undersøgelse en lignende effekt, der viste, at mænd med selenholdigt blod havde et bedre helbred.
Overalt på jordkloden findes mineralet selen i jordbunden. Planter suger uorganisk selen op fra jorden og ved hjælp af sollys, omdanner de det til organisk selen. Vi mennesker er derfor nødt til at spise selenholdige planter, eller kød fra dyr, der har spist afgrøderne for at optage mineralet.
I Nordeuropa er mængden af selen i jorden begrænset, og derfor får vi kun halvt så meget selen gennem kosten, som amerikanerne gør, mens de nogle steder i Sydamerika får mere end fire gange så meget som os.
Derfor kan det i selenfattige områder være en god idé at tage kosttilskud for at beskytte mod forskellige sygdomme. Men selentilskud har kun effekt, hvis din krop i forvejen mangler selen.
I Danmark får vi ca. 50-55 mikrogram – mcg selen gennem kosten. Noget af det mest selenholdige kost er fisk, æg, sesam- og solsikkefrø, ost og kød – især lever.
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at mænd indtager 50 mcg selen, mens kvinder skal indtage 40 mcg. Men der er stadig usikkerhed fra myndighedernes side omkring hvilken mængde, der er mest optimal.
I et britisk studie fra 2010 fandt Dr. Rachel Hurst, at den optimale mængde af selen for at mætte selenprotein P var 100. Det betyder altså, at vi skal indtage et kosttilskud på minimum 50 mcg, hvis vi skal opnå sundhedsmæssige gevinster.
Kilder: Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition 2016
Am J Clin Nutr April 2010 vol. 91 no. 4 923-931, www.sund-forskning.dk
__________
Selenafhængige proteinerForskere har fundet mindst 25 proteiner, der ikke kan fungere uden selen. De har betydning for immunforsvaret, kræftforebyggelse, stofskifte og mange andre funktioner. En af dem er selenprotein P, der sørger for at transportere selen rundt til væv og celler og har vist sig at have en beskyttende effekt mod prostatakræft. __________
|
Få et skud selenSelen indgår i en række biologiske processer, der har betydning for:
Men særligt i Europa kan det være svært at indtage den optimale mængde gennem kosten. Du kan heldigvis få selen som et forebyggende lægemiddel. SelenoPrecise er organisk selen udvundet af en patenteret selengær og indeholder 100 mcg pr tablet, men er godkendt til dagligt indtag på 200 mcg selen. Det bruges til forebyggelse og behandling af selenmangel. __________
|
Kræft i prostataHvert år bliver der i gennemsnit opdaget 4385 tilfælde af prostatakræft. I 2013 var der ca. 31.122 tilfælde af prostatakræft. Selvom man har prostatakræft, kan man sagtens være rask og leve med det i mange år. Mange mænd dør med og ikke af prostatakræft. Det er dog stadig en alvorlig sygdom, især hvis der er tale om en aggressiv version af prostatakræft. Kilde: Cancer.dk |
Forrige artikelUSA: Tilladt med menneske-stamceller i dyr
Næste artikelForsker: Grænseværdierne for fluorstoffer er for høje