Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem forekomsten af visse kræftformer og selenindholdet i blodet. Konklusionen er, at risikoen for at udvikle flere typer af kræft stiger i takt med, at mængden af næringsstoffet falder.
Bryst- og prostatakræft er de hyppigste kræftformer hos henholdsvis danske kvinder og mænd. Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2015 var 4682 kvinder, som blev ramt af brystkræft, og over tusind kvinder måtte lade livet til sygdommen.
4534 mænd blev ramt af prostatakræft. For begge former gælder det, at de er cirka dobbelt så hyppige, som deres nærmeste efterfølger.
Så ville det ikke være dejligt, hvis der var noget, man selv kunne gøre, for at mindske risikoen for at blive en del af den statistik? Og det er der faktisk.
Et svensk studie har påvist, at kvinders chance for at overleve brystkræft stiger, hvis de har tilstrækkeligt selen i blodet, ligesom en omfattende undersøgelse, hvor 27.000 danske mænd deltog, viste, at et lavt indhold af selen i blodet gav en øget risiko for at udvikle den aggressive form for prostatakræft.
Ug-studiet er ikke det eneste, der påviser den sammenhæng. Derfor konkluderede DTU Fødevareinstituttet i 2014 i rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”, at mænd kan mindske risikoen for prostatakræft, hvis de spiser selenholdige fødevarer eller supplerer kosten med et selentilskud.
Og det er faktisk ikke så mærkeligt, hvorfor kræft og mikronæringsstoffet hænger sammen.
Kroppen bliver nemlig beskyttet mod sygdomme af det enzym, der hedder selenprotein P, men enzymet skal mættes med selen for at have den maksimale beskyttelseseffekt. Og det er ikke kun i forhold til at beskytte mod kræft, at selen spiller en rolle.
Man har konstateret, at mineralet indgår i minimum 25 selen-afhængige proteiner, der har betydning for kroppens evne til at forsvare sig mod alt fra virus til infektioner.
Det er altså temmelig essentielt for os at få en tilstrækkelig mængde selen i kroppen, både hvis vi vil holde de mere almindelige vintersygdomme og mere alvorlige kræftsygdomme på afstand. Problemet i Danmark er bare, at det er yderst svært at få nok alene gennem kosten.
Selen findes i jorden, men ophobningen af det er ikke ligeligt fordelt på hele kloden. Derfor er der nogen steder i verden, hvor afgrøderne har suget en stor mængde selen til sig. Sådan forholder det sig ikke herhjemme.
Derfor får vi primært selen gennem fisk, æg, ost og kød. Samlet set betyder det, at danskerne får cirka 50-55 mikrogram selen fra kosten. En meget passende mængde ifølge de danske sundhedsmyndigheder, som anbefaler 40 mikrogram til kvinder og 50 mikrogram til mænd.
Men ifølge nogle studier, er det altså ikke nok, hvis man vil have de gavnlige effekter. De peger nemlig på, at vi skal op omkring 100 mikrogram om dagen. Nogle studier antyder endda, at man skal op på 120-160 mikrogram om dagen, hvis det skal have en nævneværdig effekt.
For at opnå det, kan det være nødvendigt med tilskud eller naturlægemidler. Uanset hvilken type, man vælger, er det en god idé at gå efter produkter, der er lavet på selengær, da den er den bedst optagelige.
Forrige artikelFunktionelle lidelser: En diagnose med eller uden skraldespand?
Næste artikelFibre kan forhindre kroniske sygdomme