Nyheder

Selen kan hjælpe børn med vokseværk

16. april 2007

Sporstoffet selen har virkning på muskelsymptomer og kan måske også hjælpe ved kramper i benene og restless legs?

Der er tidligere påpeget positiv effekt af selentilskud til børn med ”vokseværk”. I en aktuel klinisk oversigt nævnes de store variationer i indtaget af selen verden over, hvor jordindholdet er forskelligt. Indholdet af selen er meget lavt i bl.a Danmark.

Muskelsymptomer er almindelig forekommende ved selenmangel. Forfatterne til oversigten har for mere end 10 år siden lavet en undersøgelse, hvor man finder, at børn med selenmangel ikke bare har muskelsmerter, men også er bemærkelsesværdigt tilbageholdende med motoriske aktiviteter og leg.

I artiklen spekuleres over om også natlige lægkramper og eventuelt restless legs kan have sammenhæng med selenmangel. Det vil så fald være en både prisbillig og ukompliceret behandlingsmetode med sporstoftilskud.

Kilde: Månedsskrift for praktisk lægegerníng, hvor du kan læse mere om emnet.

Forrige artikel50+ sundere end deres børn og børnebørn

Næste artikelNy teori: Mobiltelefoner dræber bier