Selvkritik: Er du offer for dine skyggesider?

Af: Birgitte Maj Aagaard, coach

Foto: Shutterstock

Hvordan ser du på dig selv? Og hvilke kræfter er der på spil, når du kører rundt i en selvkritisk spiral? Vi tager et kig ind i terapilokalet og sætter lys på de mønstre, vi bliver fanget i.

Uanset om du har fokus på dit udseende, din vægt, hvordan bikinien/badedragten sidder – eller om du er mere optaget af, hvordan du er og bliver opfattet som person, kan det svare sig med et selv-tjek af, hvor hård du er mod dig selv, og hvordan du måske kan få et mere kærligt blik på dig selv.

I min klinik har jeg flere gange oplevet, hvordan det hele letter, når klienten finder de milde, tilgivende briller frem: ”Fint, der er noget, jeg kan arbejde med, men i bund og grund er jeg OK”. Den følelse har mange helt glemt, eller også har de aldrig oplevet den.

Læs også:  Tip til selvcoaching, når du ser dig selv i spejlet

Troldspejlet lyver

Når vi ser os selv i spejlet, eller vurderer os selv, kan der være magiske kræfter på spil. For nogen – nok de færreste – bliver de overbeviste om deres egen uovertruffenhed, og har svært ved at se egne mangler. Disse personer opdager sjældent eller typisk for sent de ofre, de efterlader i deres kølvand.
For langt de fleste handler denne forvrængning af virkeligheden om det modsatte: Vi ser primært fejlene. Eller kun fejlene. ”Jeg ser forfærdelig ud”, ”Jeg burde også have gjort noget ved…” eller ”Jeg dur ikke til noget”. Dit indre troldspejl bekræfter dig i din negative forestilling, og jo mere du stirrer i spejlet, jo mere vil virkeligheden udenfor fortone sig. Nuancerne forsvinder, alt bliver sort eller hvidt. Enten er du god nok, eller også er du ikke god nok.

Skyggesiderne tynger dig

En af psykoterapiens fædre, C.G. Jung, brugte begrebet ”skyggesider”. Det er fortrængte sider af os selv, som vi enten ikke anerkender eller er mentalt ubevidste om. Det betyder, at vores virkelighedsbillede, af os selv og vores position eller værd i forhold til andre, bliver forvrænget. Det drilske er, at du sagtens kan leve et helt liv med disse fortrængninger, i nogle tilfælde kan det endda være en nødvendig måde at overleve på.

Læs også: Tip til smuk sommerhud

Men disse skyggesider vil lægge sig i vejen for din udvikling. Fortrængninger fastholder dig i dine fastgroede mønstre og din selvopfattelse, under overfladen. Så de uønskede egenskaber eller oplevelser, du bærer på, kommer aldrig frem i lyset for at blive sat ind i en reel sammenhæng og dermed afmonteres. Billedligt ser jeg det som en tung rygsæk, som bare hænger der bag på ryggen, uden for din synsvinkel, og konstant tapper dig for kræfter og tager modet fra dig, så du aldrig når den der illusoriske top på bjerget.

Medfødt selvbedømmelse

Hvor kommer disse skyggesider fra? De kan først og fremmest stamme fra din fortid – tidens opfattelse af ”sådan en som dig”. Fællesskabets normer for, hvordan man skal være en rigtig kvinde/mand, sætter rammen for, om du er en succes. Endelig kan det handle om de historier, du har fået fortalt om dig selv, af dine forældre og dine nærmeste. Hvis disse historier er negative, kritiserende og nedgørende og bliver gentaget igen og igen, vil din selvbedømmelse være gennemfarvet af den feedback, du har fået fra dine omgivelser. Når det bliver for tungt at leve med, må vi fortrænge, for at kunne leve videre, finde åndehuller og forsøge at opbygge os selv, oven på ruinerne.

Men skyggerne flytter med. Derfor ser jeg f.eks. mange, der efter flere år uden de store udfordringer, pludselig opdager, at deres selvbillede er helt skævt, måske fordi presset indefra har hobet sig op, eller fordi der tværtimod er blevet plads til at kigge nærmere på sig selv: ”Jeg spiller hele tiden en rolle for at give andre, og mig selv, et bestemt billede af mig.”

Læs også: Tænker du dig tyk? Dine tanker kan skabe din kropsform

Ud af mørket

Det væsentlige i enhver terapi, der arbejder med selvbilledet, identitet og selvværd, er at få smadret dette troldspejl. Tænde for lyset. Få svesken på disken!

Hvis vi tager den førnævnte rygsæk, så vil terapien hjælpe dig med at få kigget ned i den og grovsorteret den: Hvad skal blive, og hvad ikke? De ar og historier, du slæber med dig, bliver ikke glemt, men du får givet dem ny betydning gennem en udforskning af dine skyggesiders ophav, funktion og muligheder.

Fra blind til seende

Afmonteringen af et negativt selvbillede består, lidt dramatisk sagt, i at bevæge sig fra blind til seende. Det handler om at se realiteterne i øjnene og få indsigt i egne mekanismer. Mange klienter er i starten nervøse for at dykke ned i det negative, men ofte bliver de overraskede over, hvor befriende det kan være, når rygsækken lettes. Og det guld, vi finder, bliver ofte det, de bærer med sig, som et adelsmærke, foran på brystet.

Hvordan det? Vi må huske på, at skyggesidernes fundament er baseret på forestillinger og tillagte betydninger: ”Jeg er rystende nervøs i større forsamlinger, fordi jeg engang glemte min replik i en skoleforestilling”. ”Jeg har svært ved at stole på folk og være åben, fordi jeg er blevet svigtet af X”. ”Jeg bliver let vred og aggressiv, fordi det er det, jeg er vokset op med”. ”Jeg føler mig ikke særligt attraktiv, fordi min mor altid fremhævede min søster som den ’pæne’ af os to”.

Årsag eller sammenhæng

I vores selvforklaringer har vi en tendens til at gå efter lineære årsagssammenhænge, som i eksemplerne ovenfor: ”Jeg er sådan, fordi”. Den tankegang baserer sig på skyld, dvs. hvis det ikke er min egen skyld, så må det være en andens. Selvom vi ikke udelukker årsagen som en del af skyggesidernes afdækning, så er det langt mere konstruktivt at se på sammenhænge, eller mønstre. Det er jo ikke alle, der reagerer ens på tilsvarende betingelser.

Så hvilke andre faktorer spiller ind? Hvad består dit fundament af? I stedet for at stirre ind i spejlbilledet og bekræfte os selv i det, vi tror, vi ser, skal vi have hele billedet med, også det uden for spejlrammen.

Din egen rolle

Når du undersøger, hvordan din skyggeside har tjent dig, så begynder du at

1) tage ansvar for dit samarbejde med den.

2) erkende, hvordan dit selvbillede også kan have fungeret som et velfungerende skjul for dig. Du skal turde spørge dig selv: ”Har det reelt været betryggende eller nemmere at bekræfte mig selv i mit selvbillede, end at tage udfordringen op?”
Uanset om du mener, at du kan udpege én bestemt skyldig eller årsag til din manglende selvaccept, så tjener det dig ikke i længden. Det er dig, der skal smadre troldspejlet og skabe en ny og realistisk virkelighed for dig selv.

Er du selv-konstruktiv?

Jeg har set det flere gange, hvordan den tunge rygsæk bliver tømt, og den bagage, der var tung som onde år, har fået ny betydning som værdifuld erfaring og konstruktiv selvindsigt.

Det er netop de erfaringer, som vi tager frem i lyset, vurderer og placerer på rette sted, som kan bruges til at lære os selv bedre at kende. Accepten af det, du ser i spejlet, kommer af din egen vilje og evne, måske med lidt hjælp, til at se hele billedet og se fremad: ”Hvad kan jeg bruge denne erfaring til?”

Når du i en svag stund opdager, at dit kærlige blik på dig selv er ved at svigte, så husk på, hvor langt du er nået. Dit selvbillede vil hele tiden blive udfordret og skal jævnligt have en tur med pudsekluden. Det er helt, som det skal være, så længe du vælger at se konstruktivt på dig selv, og ikke tager troldspejlet for gode varer.

 


Læs videre

Mm bl.a. skyggesider, det ubevidste og fortrængning:

Carl Gustav Jung: ”To skrifter om analytisk psykologi”

Carl Gustav Jung: ”Det ubevidste”

Deepak Chopra m.fl.: ”Skyggeeffekten: omfavn din skygge og sæt dig selv fri”

Debbie Ford: ”Når skyggen tager over”

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*