Serum – alt efter virkning

Jeg har fundet et par af mine favoritter indenfor serum til ansigtet. De har alle visse egenskaber og indholdsstoffer til fælles, men de adskiller sig alligevel på mange måder. De føles forskelligt, kan noget forskelligt – til enhver smag og pengepung:

Anne Marie Børlind: AQUANATURE Effective Moisturising Serum

En af de særligt aktive ingredienser er den fugtbindende hyaluronsyre fra planten Kinesisk Snefnug Blomst. Derudover er der et algeekstrakt, som er stærkt antiage, fordi den er en stærk antioxidant og forstærker huden. Så det er en særdeles god fugtighedscoktail. Og er huden velfugtet, ser den bare mere vital og sund ud. Efter nogle dages brug, kan man godt blive i tvivl om, hvorfor man ikke startede tidligere med brug af serum.

Lavera: MY AGE Concentrated Lifting Serum

Her er de mest aktive ingredienser Karanjaolie og hvid Bio-te. Igen indeholdende den værdifulde hyaluronsyre og abrikos- og mangoekstrakt. Af en anden interessant ingrediens er Coenzym Q10. Den er virkelig god og især til prisen på kr. 219,- . Så er der til gengæld ikke så meget i, så man må handle lidt oftere.

Prøv iøvrigt deres Cooling Eye Roll-On i samme serie, hvis du har tendens til hævede eller trætte øjenomgivelser om morgenen. Den er et fund til prisen. Den køler med det samme og vækker øjenområdet til live.

Jurlique: PURELY AGE-DEFYING Face Serum

Jeg har kendt til Jurlique i mange år og bliver aldrig skuffet. Heller ikke med denne serum. Med de blågrønne alger “blue algae”, der opfører sig som naturligt retinol (A- vitamin). Den styrker bl.a. kollagenproduktionen i huden. En anden meget virksom ingrediens er Beech Tree Bud Extract, der faktisk er bøgetræets frugt. Den virker sammentrækkende på huden, og jeg kan se en øjeblikkelig effekt. Porerne synes bare mindre. Det er indholdet af tannin i bøgefrugten, der har den sammentrækkende effekt.

Dr. Hauschka: Regenerating Serum

Jeg husker tydeligt, da jeg for efterhånden mange år siden hørte Helena Christensen sige, at hun brugte dr. Hauschka, og de grønne produkter i samme tidsrum begyndte at nå bredere ud end til græsrødderne. Denne serum kan bruges til den meget sarte hud, hvor den faktisk virker direkte beroligennde på en rødmende og følsom hud. De særligt aktive ingredienser er en kombination af kvædefrø, nilguld, rødkløver og kløverhonning, der aktiverer hudens egne genopbyggende kræfter.

Med venlig hilsen

Tine Juul Andersen

 

Læs også Tines artikel om forskellen på serum og creme

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*