Sidder humøret i tarmen? Eller kan dine tarmbakterier gøre dig deprimeret?

Af: Anette Harbech Olesen, forfatter og blogger på madforlivet.com

Foto: Shutterstock

Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt af livet af en depression, og depression er dermed en af de mest fremherskende sygdomme i Danmark i dag.

Mange tager antidepressiv medicin mod lidelsen, og de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at mere end 400.000 danskere spiser minimum en slags antidepressiv medicin hver dag.

Men hvorfor bliver vi deprimerede? Man har længe vidst, at ensomhed, isolation og uhensigtsmæssig levevis med en høj grad af stress og manglende fysisk aktivitet kan have betydning i forhold til udvikling af depressioner. Adskillige forskningsresultater tegner nu et billede af, at vores tarmbiota, inflammation og den mad vi vælger at spise også kan spille en væsentlig rolle.

Tarmbiotaen sender signaler

Vi har cirka to kilo bakterier i vores tarme, og kvaliteten og sammensætningen af disse har overordentlig stor betydning for vores velbefindende. Vores omfattende indre økosystem af mikroorganismer påvirker stort set alle funktioner og organer i kroppen, også hjernen. En nylig europæisk undersøgelse konkluderede, at mennesker, der led af depression, kunne mangle flere typer bakterier i tarmen. Forskerne påviste, at mange af vores tarmbakterier er involveret i produktionen af signalstoffer, der blandt andet kan påvirke nervecellefunktionen og dermed også humøret.

Danske forskere har tidligere forsigtigt foreslået, at cirka 40% af os mangler gavnlige tarmbakterier i højere eller mindre grad. Det er selvfølgelig tankevækkende, og der er ingen tvivl om, at vores nutidige levevis med masser af stress, fast food og antibiotika spiller en rolle.

Vores tarmbiota kan påvirke vores adfærd, og observationsstudier peger på, at særligt fraværet af to typer bakterier mistænkes for at have betydning for udvikling af depression. Det drejer sig om bakterierne coprococcus og dialister. Det var nemlig særligt disse mikroorganismer, der manglede i deprimerede menneskers mikrobiota.

Bakterien coprococcus er blandt andet involveret i udskillelsen af dopamin, der er et væsentligt signalstof med betydning for vores humør. Coprococcus indgår også i dannelsen af fedtsyren butyrat i tarmen. Denne fedtsyre har en antiinflammatorisk effekt, og ved mangel kan der således opstå inflammation. Øget inflammation menes også at spille en rolle i forhold til udvikling af depression.

Forskere fra Schweiz arbejder for øjeblikket med forsøg, der involverer fæces transplantationer blandt deprimerede. De håber at kunne påvise, at vi alene ved at gendanne eller forbedre tarmens mikrobiota, kan forbedre tilstanden.

Verdensrekord i indtag af antidepressiva

Normalt behandles depression med antidepressiv medicin, ofte refereret til som “lykkepiller”. Ny viden sætter spørgsmålstegn ved effekten af denne behandlingsform.

Cirka hver 10. dansker tager antidepressiv medicin hver dag. Indtag af de såkaldte lykkepiller eller antidepressiva er ofte forbundet med en lang række bivirkninger som søvnløshed, manglende energi, mundtørhed, hovedpine og meget andet. Det kan for nogle være nødvendigt at tage lykkepiller for at komme ud af en depression, men pillerne løser ikke de problemer man står i. De lægger tværtimod en form for dyne henover udfordringerne, og når man så stopper med pillerne igen, så vender problemstillingen tilbage. Hvis man altså kan holde op, for pillerne er afhængighedsskabende og kan være vanskelige at trappe ud af.

Det kan være nødvendigt med medicinsk behandling, men vi skal passe på, at ikke alle kropslige signaler sygeliggøres. Går man til læge med for eksempel for højt blodtryk, for højt kolesterol, ondt i livet eller uren hud, så skriver mange læger en recept på medicin frem for at rådgive om, at disse signaler kan være helt naturlige og midlertidige konsekvenser af en forkert livsstil.

Et nyt metastudie, offentliggjort i British Medical Journal konkluderer eksempelvis, at samtaleterapi for mange er mere effektivt i behandlingen af depression end antidepressiva. Andre studier viser, at mad og bevægelse kan afhjælpe. Det er også, for mig at se, et signal om, at det er på tide at inddrage andre og nye behandlingsformer i relation til depression.

Spiller inflammation en rolle?

Nyere forskning gør i det hele taget op med mangeårige teorier om årsagerne til depression, og udnævner traumer, stress, ensomhed, ubalance i tarmbiotaen samt øget inflammation som nye, væsentlige årsager.

Hidtil har man opereret med blandt andet teorien om lave serotoninniveauer som en af de primære årsager til depression, men forskere indenfor området har gennemgået de seneste års forskningsresultater på depressionsområdet, og en lang række af disse studier har vist nye sammenhænge, blandt andet en klar kombination imellem høje niveauer af inflammation i krop og hjerne og så øget risiko for udvikling af depression.

I et review, offentliggjort i JAMA Psychiatry, inddrages en række studier, der påviser øgede inflammationsniveauer i flere områder af hjernen blandt mennesker, der lider af depression. Læger og forskere er dermed blevet mere opmærksomme på inflammation som en af faktorerne, der kan indgå i udviklingen af depression.

Inflammation er en betændelsestilstand i kroppens væv, og det er en helt naturlig reaktion på, at immunforsvaret aktiverer inflammationsfremmende stoffer i det øjeblik, der er tale om en infektion eller skade. Problemerne opstår, såfremt inflammationsgraden bliver for høj og varer for længe. Ved kontinuerlig høj inflammationsgrad kan immunforsvarscellerne blive forvirrede og overaktive, hvilket kan føre til øget risiko for udvikling af autoimmune sygdomme, hvor immunforsvarscellerne angriber kroppens eget væv, men også til kronisk, systemisk inflammation og øget risiko for udvikling af depression.

Disse nye sammenhænge er interessante og kan forhåbentlig vise vejen til nye, enklere og bivirkningsfri behandlingsformer. Er inflammation en af årsagerne til depression, så kan en antiinflammatorisk kost, optimering af en sund fordøjelse og en velafbalanceret tarmflora således formodentlig spille en afgørende, forebyggende rolle.

Tre gode råd til naturlig bedring

Der er forskningsresultater, der viser, at den mad vi vælger at spise, har betydning, også i forhold til udvikling af depression. Eksempelvis viser et dansk studie, at antiinflammatorisk kost i mange tilfælde kan forebygge og til en vis grad afhjælpe depression.

De danske forskere gennemgik en lang række studier af, hvordan maden påvirker mennesker med depression. I 14 ud af 15 studier kunne der konstateres markant færre nye tilfælde af depression blandt de personer, der spiste hovedsageligt plantebaseret og antiinflammatorisk, sammenlignet med de deltagere, der spiste en traditionel vestlig kost med en høj andel af sukker, forarbejdede og animalske fødevarer.

Vi bevæger os derfor hen imod en ny tid, hvor individuelt tilpassede behandlinger bliver vejen frem, og vi vil givetvis i fremtiden se, at det vi spiser, tænker og bevæger os i højere grad inddrages i behandlingen af depression.

Derfor kan flg. tre gode råd inddrages:

  1. Maden har betydning for humøret og for tarmbiota og inflammationsgrad. Spis derfor tre, daglige måltider, der alle indeholder en halv tallerken økologiske grønsager, kvalitetsproteiner fra linser, bønner, ærter, fisk, vildt, æg eller mælkeprodukter samt sunde fedtstoffer fra eksempelvis kerner, fisk, valnødder, mandler, avocado eller ekstra jomfruolivenolie. Du kan læse mere om blodsukkerstabiliserende og antiinflammatorisk mad på Madforlivet.com
  2. Junkfood, sukker og dårligt fedt kan påvirke humøret negativt. Undgå derfor sukker og hvidt brød samt dårlige, raffinerede olier og fedtstoffer. Gå i en stor bue udenom store mængder kød og kødpålæg samt forarbejdede fødevarer, færdigretter og fastfood.
  3. Studier har vist, at tilskud af vitaminer og mineraler kan lette en depression, og mennesker, der lider af depression, er ofte lave på mikronæringsstoffer. Suppler derfor gerne med en højkvalitets food state multivitaminpille, D3 vitamin, B vitamin kompleks, C vitamin samt et godt omega 3 produkt, enten fra fisk, alger, hørfrø eller hampefrø. Er der mistanke om ubalance i tarmbiotaen, kan en kur med probiotika mælkesyrebakterier i 2 mdr. anbefales.

Depression er en multifaktoriel sygdom, og der kan være uendeligt mange årsager. Vi ved, at samtaleterapi hjælper. Bevægelse, ro, meditation og tid til egenomsorg kan ligeledes lindre, ligesom sund og antiinflammatorisk mad kan være effektivt. Alle disse aspekter bør derfor inddrages i fremtidens behandlingstilbud mos depression.

 


Bedre end antidepressiva

Prikbladet perikon (også kaldet perikum) kan for nogle være en bedre løsning end antidepressiva ved moderat depression. Det har en god effekt og færre bivirkninger. Tyske læger anbefaler i langt højere grad prikbladet perikum end antidepressiva. Perikum har længe været godkendt som naturlægemiddel i Danmark og kan købes på apoteker og i helsekostforretninger.

Vær dog opmærksom på, at produktet skal være produceret under pharmaceutisk kontrol.

Vælg naturligt tryptofan

Aminosyren tryptofan, der er forløberen for hhv. serotonin- og melatonindannelsen sælges også som kosttilskud i Danmark. Tryptofan kan dog have særdeles vanskelige vilkår. Først og fremmest vil tryptofan, taget som solo kosttilskud, ofte blive nedbrudt i tarmen og vil derfor ikke altid gavne produktionen af hverken serotonin eller melatonin. Dernæst kræver det samtidig tilførsel af komplekse kulhydrater at sikre transporten af tryptofan over blod-hjerne- barrieren. Indtag af naturligt tryptofan fra maden vil derimod i kombination med komplekse kulhydrater, lys om dagen og mørke om natten, kunne skabe optimale betingelser for dannelsen af både melatonin og serotonin.

 

Referencer:

Stower, H. Depression linked to the microbiome. Nat Med 25, 358 (2019) doi:10.1038/s41591-019-0396-4

Setiawan E, Wilson AA, Mizrahi R, et al. Role of Translocator Protein Density, a Marker of Neuroinflammation, in the Brain During Major Depressive Episodes. JAMA Psychiatry. 2015;72(3):268–275. doi:10.1001/jamapsychiatry.2014.2427

Rosenberg R, Videbech P. Klinisk neuropsykiatri – fra molekyle til sygdom. FADLs forlag 2018.

Fisker L, Köhler-Forsberg O, Hageman I. Depression og inflammation.

Ugeskr Læger 2018;180:V09170675.

Hjerrild S, Renvillard SG, Leutscher PD et al. Øget forekomst af depression hos patienter med hepatitis C. Ugeskr Læger 2010;172:1889-93.

Jeon SW, Kim YK. Inflammation-induced depression: its pathophysiology and therapeutic implications. J Neuroimmunol 2017;313:92-8.

Dahl J, Ormstad H, Aass HC et al. Recovery from major depressive disorder episode after non-pharmacological treatment is associated with normalized cytokine levels. Acta Psychiatr Scand 2016;134:40-7.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*