Signe Wenneberg: “Dyrker ny nordisk nøjsomhed”

Af: Lotte Dalgaard, Foto: Lars H. Laursen

Bæredygtighed handler ikke alene om at genbruge, men også om nøjsomhed, siger Signe Wenneberg, der har bygget sit sommerhus af bæredygtigt træ og fyldt det med genbrugsmaterialer, loppefund, auktionsvarer og ting, som hun har klunset til storskrald.

Den vidunderlige duft af træ fylder næsen, når man træder inden for i Signe Wennebergs sommerhus, også kaldet Brombærhuset på grund af de mange brombærbuske på grunden. Det var egentlig slet ikke meningen, at hun skulle bygge et helt nyt hus, da hun den 1. september 2014 overtog grunden og det eksisterende hus fra 1965.

– Der stod et hus, som kun var bygget til en generation, der ofte byggede. Og det gjorde mig harm, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne genbruge noget som helst i det hus. Det var bygget af dårlige materialer, alt træ var pakket ind i plasticmaling og var blevet behandlet så dårligt efter, det havde været et træ.

Ikke engang vinduerne kunne bruges, de blev knust og kasseret, og det endte med, at Signe Wenneberg rev hele huset ned.

– Det blev pulveriseret og anvendt som vejbelægning, det er virkelig ”down-cycling.” Det havde kun været endnu værre, hvis det var blevet brændt, nu blev det da i det mindste brugt som vejbelægning.

Genbrug ind med modermælken

Signe Wenneberg voksede op på landet ved Haslev på Sydsjælland som datter af en enlig mor, der var skolelærer, og som gik modsat det daværende samfunds brug-og-smid-væk tendenser.

– Jeg lærte at lave mad til flere dage, vi havde en ugentlig kødfri dag, en fiskedag og spiste masser af retter med indmad. Vi havde køkkenhave, kompostbunke, og jeg passede 30 høns, der gav os æg. Hver aften hentede jeg tre liter mælk hos den lokale landmand. Jeg voksede op med bæredygtig økonomi, og den snusfornuft har jeg taget med mig.

Signe Wenneberg fortæller, at for ti år siden grinede vennerne ad hende. Men det har ændret sig, nu spørger de hende om alt muligt, der kan give dem en mere bæredygtig hverdag.

– Jeg kan jo ikke smide kaffegrums ud, jeg har poser med, når jeg besøger venner, og tager deres kaffegrums med hjem til min kompost. Når børnene havde kammerater med hjem før i tiden, blev de sendt ud med deres madpakkerester, og jeg forklarede dem, at deres rester blev til æg. Det var frygteligt pinligt for ti år siden. Jeg gik også i genbrugstøj, det har jeg altid gjort, og jeg var i det hele taget en lille smule latterlig. Men nu er det mig, der griner. Og rådgiver københavnere om bæredygtighed og hønsehold og alt sådan noget.

Som 20-årig var Signe Wenneberg for første gang i tv i et program, der handlede om dyrevelfærd, hvor hun diskuterede kyllinger med daværende statsminister Poul Schlüter. Tre år senere vandt hun en kronik-konkurrence i Politiken, og i årevis har hun skrevet bøger og artikler om bl.a. bæredygtighed inden for fødevarer.

– Er det bæredygtigt, at vi spiser dyr, som er stressede? Måske bliver vi selv stressede? Spørger kvinden, der stiftede Burhønsenes Befrielsesfront i 2012 med fronthønen Maggie, som både har været i Deadline, på Arla-messe og har næsten 13.000 følgere på Facebook. Signe blev året efter kåret til årets ægtivist på Folkemødet på Bornholm, og Maggie døde, men Signes kamp for dyrevelfærd lever videre.

Bæredygtigt byggeri batter

Med udsigt over en mark, drivhus i haven og rare naboer har Signe Wenneberg skabt et lille paradis i sit FSC-certificerede træhus ved Vejby i Nordsjælland, som i øvrigt er verdens første af sin slags. Lænestol, sofa og lamper er fra en auktion. Den gamle københavnerskænk i den klassiske blå farve er klunset og en af de eneste ting i huset, der er malet, vel at mærke for 100 år siden. I vinterhalvåret varmes huset op af den store brændeovn, som er indbygget i kogeøen, der adskiller stue og køkken i det store, åbne rum.

Huset er 72 m2 og rummer også kontor og soveværelse samt en hems, terrassen går hele vejen rundt om huset, og køkkenhaven strutter af grøntsager og krydderurter.

Signe Wenneberg fattede interesse for bæredygtigt byggeri, fordi hun fandt ud af, vi bruger en større andel CO2 på byggeri, end vi gør på hele vores transportsektor til sammen. Så hvis vi bruger bæredygtige materialer i vores byggeri, er det der, nedbringelsen af CO2 batter allermest. Signe Wenneberg peger på en tværbjælke i loftet og siger:

– Det er en træstamme, der bare er blevet høvlet firkantet. Mens den har groet, har den skabt ilt i verden, der er ikke brugt ressourcer på at producere den, tværtimod. Desuden har jeg en sikkerhed for, der er blevet genplantet der, hvor det træ er blevet fældet, fordi det er FSC-certificeret.

– Så jeg har med det her byggeri kun sat et positivt fodspor, når jeg dør, for jeg har sørget for ikke at være en stor klods om benet for vores efterladte. Ligesom man før i tiden gjorde den fædrene gård klar til næste generation, sådan skulle vi tænke med hele kloden. Det er et godt billede, synes jeg. Det er da stort at plante et træ og vide, det ikke er en selv, der får fornøjelse af det.

Bræk i komposten?

Signes to teenagesønner, Simon og Noah, rider ikke med på mors bæredygtige bølge, men det håber hun, de kommer til.

– Vi havde besøg af hele min ene søns udvekslingsklasse fra Polen hjemme i haven. Nogle af polakkerne skulle brække sig, og drengene spurgte, om de skulle gøre det i kompostbunken, så lidt har de da lært. Jeg prøver at præge alle de børn, jeg taler med, for det synes jeg, vi har en pligt til.

I tv-programmet om Signes sommerhus, der lige har kørt her i foråret på TV 2, sagde hendes søn Simon, at det da var okay med mors bæredygtige projekt. For der kom i det mindste et sommerhus ud af det, noget de kunne bruge, ”ellers skulle vi bare have været ude og redde hvalerne eller tømme verdenshave for plast,” som han sagde i spøg.

Signe Wenneberg bor til daglig i en villalejlighed i Charlottenlund lidt nord for København, og husstanden tæller også hunden Emil, der tydeligvis nyder at løbe rundt i haven omkring Brombærhuset.

Signe Wenneberg fortæller, hun havde to skøre krav til sit sommerhus, udover det skulle være lavet af bæredygtigt træ. Det ene var, at alt inventar kun måtte koste de 16.000 kroner, hun selv havde tjent på loppemarked ved at sælge nogle af sine gamle ting. Dels skulle det være indbydende nok til at komme i Bo Bedre. Begge dele lykkedes.

– Ideen var, jeg ville demonstrere cirkulær økonomi i praksis. Vise at man kan bo ok pænt med genbrug. Reolerne i kontoret har jeg haft, fra jeg var i tyverne. Kelimtæppet er købt for de penge, jeg vandt i Politikens kronik-konkurrence, landkortet på væggen var sat til storskrald, siger Signe og peger rundt.

Som vikingerne byggede

Huset er isoleret med træfibre, og de ganske få brædder, der blev til overs efter byggeriet, ligger i haven og skal bruges til at lave et hønsehus. Intet går til spilde, her gælder samme regler som med maden og kaffegrumsen.

– Jeg har længe interesseret mig for ny nordisk mad, de råvarer vi har lige ved hånden. Nu interesserer jeg mig også for nyt nordisk byggeri. Hvis vi går tilbage og kigger på, hvordan vikingerne byggede, så var det sådan her. Med træ og nøjsomhed.

I indkørslen står en benzindrevet bil, men der er gjort stik klar til en el-bil, som Signe anskaffer, når hendes nuværende bil er kørt ”færdig.” Og når hun sammen med tre andre husstande får en vindmølle på marken, der kan levere grøn energi til den kommende el-bil.

Hun går stadig i genbrugstøj, blandt andet har hun en kjole fra sin gymnasietid, som hun købte for fem kroner i Kirkens Korshær og stadig bruger, og hudplejen varetages af Andrea Rudolphs økologiske produkter. Vintertrøjen fra Gudrun & Gudrun var dyr, men til gengæld er den af organisk, færøsk uld og strikket på Færøerne, og så holder den mange, mange år.

Så nøjsomheden og bæredygtigheden går igen i alle Signe Wennebergs livsvalg. Og som hun siger:

– Hvis vi alle sammen begynder at tænke mere i nøjsomhed og genbrug, så synes jeg, vi er kommet langt. Mange bække små gør en stor å!

 

Kort om Signe

Født den 12. april 1968

Mor til Simon og Noah

Uddannet retoriker fra Københavns Universitet 1997

Tidligere formand for Miljømærkenævnet, medlem af Etisk Råd

Stifter af Burhønsenes Befrielsesfront

Har udgivet adskillige bøger, primært om havebrug samt senest bogen ”Byg bæredygtigt” om processen med at bygge Brombærhuset

Kommunikationsrådgiver, foredragsholder, ordstyrer mm.

Se evt. mere på www.signewenneberg.dk og www.sommerhusbyggeri.dk

FSC

(Forest Stewardship Council) er en international mærkningsordning, som dokumenterer, at mærkede varer har oprindelse i skovområder, der udnyttes bæredygtigt. For at træ kan blive FSC-mærket, skal skovområderne udnyttes på en måde, der både er til gavn for naturen og for lokalsamfundet.